I sit arbejde som telepatør og healer ser Mathilde Denning nogle tendenser, der går igen, når det kommer til håndteringen og træningen af heste. Der er tre ting, rigtig mange hesteejere brokker sig over eller er kede af, at deres heste gør. I 9 ud af 10 gange ser Mathilde, at problemet stammer fra menneskelige tendenser, vi får påduttet vores heste. Læs med her, når Mathilde tager emnet op.
Mathilde Denning arbejder med telepati, healing af dyr og dyrecoaching i sit firma Animal Listening. Herudover tilbyder hun også uddannelser inden for telepati og healing.
1. Min hest er hjælpeløs
Mange hesteejere kommer til mig, fordi de føler, deres heste er hjælpeløse, ikke kan klare sig uden dem. Eksempelvis skal hesten hele tiden skal have signaler fra rytter, i stedet for at være selvkørende under ridning.
Det kan være hesten, man skal prikke til hver gang man sidder ned i traven, ellers går den i stå. Eller hesten der hele tiden kigger alle mulige andre steder under træning. Det der typisk sker er, at jo mere hjælpeløs hesten bliver, desto mere hjælper vi den med signaler. Indtil vi føler, vi hele tiden skal skrue op eller være efter hesten, for at den bliver ved.
Hestene skal selv tage ansvar
Jo mere vi skruer op for signalerne, jo mere hjælpeløse bliver hestene. De vænner sig til, at de ikke behøver at være opmærksomme – de kan bare vente på det næste signal. De lærer ikke at tænke selv, men bliver passive og afventende på de næste signaler.
Det er min erfaring, at jo mere vi kan lade hestene selv tage ansvar, des bedre. Det vil sige, i stedet for hele tiden at sidde og prikke til hesten, for at den går frem i trav, så giv trav signalet, og forvent at hesten bliver i trav. Begynder den at gå ned i tempo igen, så giv trav signalet igen. Afvent og forvent, hesten bliver i trav. Indtil hesten finder ud af, at indtil der kommer andet signal, skal den bare blive i trav.
Hvis hesten mister fokus, så giv den en ny, overraskende opgave, som kræver at hesten er opmærksom inde på ridebanen. Så den vænner sig til at være nødt til at have fokus hos dig. Jo mere vi går ind og prøver at micro-manage hesten, jo mere afhængig vil den blive af os og vores signaler hele tiden.
Læs også: Når hesten har skeletter i skabet: Vi kender ikke altid hele historien
2. Min hest gør ikke det, jeg siger
Mange hesteejere beskriver for mig, at deres heste er gode til at lave en parade, men måske kun kan stå stille i knapt tre sekunder, så går de videre. Eller at de kan indparkere ved skamlen, men hvis det tager mere end 5 sekunder at stige op, så går hesten frem af. Hvorfor?
Jeg tror, at svaret er, det er fordi, vi mennesker er vanedyr. Ja os – ikke hesten. Rigtig tit når vi måske træner en parade, så stopper vi hver eneste gang i kun tre sekunder, helt uden at tænke over det. Og så rider vi videre, og derfor har hesten vænnet sig til, det er så længe, man står stille. I virkeligheden kan man sige, at hesten prøver at imødekomme vores ønske på forhånd, og går derfor frem, som den er vant til.
Det samme sker, når vi skal stige op på hesten. Det tager nogenlunde det samme antal sekunder hver gang. Det er først den dag, nogle taler til os, og vi lige bruger 10 sekunder ekstra. Eller når hesten bevæger sig rundt i stedet for at stå stille, at vi måske opdager, at vi kun har trænet hesten til at stå stille i 5 sekunder ved skamlen.
Læs også: Hvad siger videnskaben om telepati?
Er heste så dumme?
Nej, de er meget serviceorienterede og prøver at gøre det, de tænker, vi har tænkt os at bede om. Det er i virkeligheden enormt flinkt af dem. Hvis vi vil undgå dette, må vi tage os selv i de mange vaner vi selv har. Det kan omhandle alt fra hvor længe vi gør noget, eller fra hvilken side vi eksempelvis går med hesten, stiger op, tager sadlen af med videre. Vi kan ikke skælde hesten ud over, at den gør det, vi egentlig ubevidst har trænet den til. Bare fordi vi er vanedyr og altid bare gør det samme.
3. Min hest kan ikke stå stille
En anden klassiker er, at hesten ikke vil stå stille. Jeg har selv to heste, der synes, den sværeste opgave jeg kan give dem, er at stå stille. Og jeg er selv skyld i dette, fordi jeg alt for sjældent står stille med mine heste. Vi er altid i bevægelse, på vej et sted hen, i gang med at sadle op eller andet. Hvis mine heste står stille sammen med mig, så er de som regel frie, og så sidder jeg og slapper af sammen med dem. Men lige så snart jeg har et reb på, så er jeg alt for hurtig til at være på vej et sted hen, på vej videre eller i gang med noget.
Derfor får jeg aldrig rigtig trænet bare at stå stille og roligt side om side. Er det noget, vi behøver at træne? Kan hesten ikke selv finde ud af det? Lad mig vende den om og sige, at hvis du er ligesom mig, så er det så noget du bare kan finde ud af, eller skal du også lige øve dig i at huske det?
Igen ser jeg, at hestene bare er enormt imødekommende. De ved, at vi normalt skal gå eller foretage os noget, når vi har reb på, så derfor starter de af sig selv. Det er først den dag, jeg falder i snak med nogle, og lige skal bruge to minutter på at snakke, at jeg opdager, at min hest ikke kan stå ordentligt stille.
Hvilke dårlige vaner får du videregivet til din hest?
