Hestedyrlæge om rollkur: “Der er aldrig nogen, som har lavet yoga, imens de går eller løber rundt” 

Forestil dig, at du skal lave et kompliceret stræk i yoga med hovedet tvunget nedad, imens du løber. Sådan mener hestetandlæge og dyrlæge Heidi Nielsen, at rollkur må opleves for hesten.

Dansk Ride Forbund (DRF) definerer blandt andet dressur sådan her:   

“Dressur er en konkurrenceform, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne. Øvelserne skal udføres i en hensigtsmæssig form, som bygger på hestens naturlige forudsætninger.”  

Men spørgsmålet er, om der bliver redet efter DRF’s definition rundt omkring i både Danmark og i udlandet? Selv om langt de fleste af os forsøger at ride på måder, som tilgodeser hestens naturlige forudsætninger, sker det ikke altid. Metoder som rollkur blev gjort forbudt ved FEI i 2010, men det kan fortsat ses i ridesporten. Vi har fået dyrlæge og hestetandlæge Heidi Nielsen til at forklare, hvad konsekvenserne ved rollkur kan være.  

Alligevel er metoden ind i mellem at se. Både rundt omkring i Danmark og i udlandet til stævner såvel som i den daglige træning. Men hvad er rollkur egentlig, og hvordan påvirker det hesten?  

Hvis vi tager et nærmere kig på DRF’s etiske retningslinjer, står der blandt andet under punkt 12e, at:   

”Rollkur og hyperfleksion forstås som bøjning af hesten under tvang.”  

Kilde: Dansk Ride Forbunds etiske retningslinjer 

Både FEI og DRF definerer altså særligt rollkur som tvang. Det er forbudt under begge forbund, men ingen af disse instanser er lovgivende. Dog står der følgende om skader og tvangsmidler i Lov om hold af heste (2017), paragraf 26:  

“§ 26 Udstyr, som anvendes som hjælpemidler på heste, skal være tilpasset den enkelte hest og må ikke påføre hesten skader eller anvendes som tvangsmidler.”  

Kilde: Lov om hold af heste

Ofte bliver rollkur også kaldt for hyperfleksion. Dyrlæge og hestetandlæge Heidi Nielsen fortæller, at rollkur er hyperfleksion, altså en overbøjning af hestens hals, hvilket er og bliver problematisk.   

“Der er intet gymnasticerende – tværtimod – i at tvinge hestens hoved bag lod.”  

Men der er særligt én grund til, at rollkur og efterfølgende ridning bag lod vandt indpas i sin tid, mener Heidi Nielsen.  

“Det tvinger hesten til hurtige resultater. Og mange ryttere er desværre blevet blinde for, hvad god holdning og sunde bevægelser i heste er. I dag oplever jeg tit, at nogle ryttere ser dårlig holdning, forcerede bevægelser i heste, piskende hale, og heste, som rides i en stram holdning med skum om munden og udspilede næsebor, som værende flotte.”

Med eller uden bid

Heidi Nielsen understreger, at samme problemer vil kunne ses ved ridning uden bid.  

Problematikkerne, som opstår ved ridning bag lod, vil kunne ses, uanset om hesten rides med eller uden bid. Så længe hesten rides bag lod, er konsekvenserne de samme, forklarer hun.  

“Rollkur kan rides både med og uden bid, hvis det er det, man vil. Det handler bare om at stramme tøjlen nok. Men jo hårdere bid, jo hurtigere kommer resultatet, fordi det påfører mere smerte med tryk på tunge og kæbeknogle, end på næseryggen”  

Hvis man samtidig rider med et stramt næsebånd, vil man skjule meget af hestens konfliktadfærd. Hvis ikke næsebåndet er stramt, vil konfliktadfærd tydeligt kunne ses.

Hvis man kigger på ovenstående billede, vil man se, at der faktisk ikke er plads i hestens mund til et bid. Dermed skal vi “låne” plads derinde, forklarer Heidi Nielsen.  

“Det er derfor, det er så vigtigt at finde et så slankt og simpelt bid som muligt – og selvfølgelig være meget forsigtig med tøjlen, når der rides, da trækkraften er stor i biddet ved blot en lille påvirkning fra rytterens hånd.”  

Hvordan påvirker rollkur hestens krop?

Selv om det er hestens mund og nakke, som ved første øjekast bliver mest påvirket af rollkur, så påvirker det hele hesten. Herunder forklarer Heidi Nielsen, hvordan rollkur påvirker de forskellige dele af hestens krop og sind.   

Mund og tænder

Tandskader er en stor risiko, fordi man som rytter kan lægge så mange kræfter i tøjlerne og dermed i biddet, som så trykkes hårdt ned i tungen, i tandkødet og i kæbeknoglerne. Desuden kan det give så meget pres på tungen, knoglerne og vævet, at dette trykskades. Det er smertefuldt for hesten, hvilket giver risiko for bylder og infektioner. Det ømme punkt for mig er, at man tager hestens mund og putter et bid derind, og så hæfter man tøjler ved, og så er det underkæben, man trækker nedad imod hestens vilje. For at det kan lade sig gøre, uden at hestens mund står på vid gab, er man nødt til at stramme næsebåndet til. Ellers ville man vride kæberne fra hinanden. Mange heste, der er blevet redet eller longeret i rollkur, har brækket deres kæber. Det er voldsomt og må ikke ske!  

Vejrtrækning

Når vi har et bid i munden på hesten, som bliver trykket hårdt ned mod hestens underkæbe, tunge og lader, kan hesten ikke få tungen op i ganen. Når mennesker skal tage en dyb vejrtrækning eller indånding med næsen, lægger vi tungen op i ganen – og det samme gør heste. Da heste kun kan trække vejret gennem næsen, er det derfor vigtigt, at de kan lægge tungen op i ganen og tage en dyb vejrtrækning. Blandt andet derfor hæmmer rollkur hestens vejrtrækning, og det gør også, at hestens væv ikke iltes godt nok, så den syrer hurtigere til i hele kroppen. De kan teknisk set godt få luft ind, men det er væsentligt mere besværet for dem. Det giver en hektisk vejrtrækning. Desuden vil hesten ofte blive så stresset, at den ikke kan synke sit spyt, og derfor ser vi ofte skum omkring munden. Heste producerer ikke mere spyt under ridning, end de gør generelt, men de kan ikke synke spyttet, når de er stressede. De vil ofte forsøge at få presset i munden væk ved at piske med tungen, som så giver mere skum.   

Synet

Ved rollkur kan hesten stort set kun kigge ned i jorden, eftersom hestens øjne sidder på siden. Heste kan ikke rulle op eller ned med øjnene. Når hovedet er placeret så tæt på bringen, som det er i rollkur, er hesten nødt til blot at følge den retning, som rytteren giver. De kan simpelthen ikke selv se, hvor de går. Derfor ser vi ofte, at heste, som rides bag lod, har svært ved at holde balancen og eksempelvis slingrer op ad langsiderne eller midterlinjen. 

Kæbeled

Særligt kæbeleddet er under et stort pres. Mange balancereceptorer sidder i og omkring kæbeleddet. Når hesten ikke kan åbne kæben og have fri bevægelighed i kæbeleddet, hvilket et stramt næsebånd og den sammenkrøllede hovedstilling forhindrer, bliver det helt låst. De har desuden enormt svært ved at holde balancen og spænder op i hele kroppen for at kompensere.  

Nakke og hals

Rollkur giver et kæmpe pres på nakken, når hovedet er i den unaturlige og overbøjede holdning, som kun forstærkes ved en stram trense, der gør det svært for hesten at sige fra. Halsen er hestens balancestang, som skal have fri bevægelighed for optimal bevægelse. Vi kan heller ikke løbe en tur, hvis vores nakke og hals bliver fikseret.   

Ryg

Studier viser, at når man træner hesten bag lod/i rollkur, er det underhalsen, man træner, og ikke de gode halsmuskler, som skal bære hesten op i en korrekt holdning. Når underhalsen er trænet, får vi de her høje benløft, men vi får bare ikke trænet overlinjen. Vi får trænet underlinjen. Det giver den her stikkende gang og problemer med en rentaktet skridt, fordi ryggen er svag og låst, så hestene svinger mere med benene og kan ikke rigtigt bevæge ryggen. Studier viser faktisk, at hestens rygmuskel inaktiveres, når der anvendes hjælpetøjler af forskellig art, og det er lige det modsatte af, hvad ryttere ønsker sig, når de anvender forskellige hjælpetøjler såsom glidetøjler, indspændingstøjler eller chambon. Vi skal have ryttere til at læse mere teori og forskningsartikler, så vil de stoppe helt med at bruge den slags tvangsmidler, som hjælpetøjler er. 

Mentalt

Når heste bliver tvunget nok og frataget muligheden for at sige fra, vil de fleste lukke sig ind i en skal, og gøre det, de bliver bedt om. Ridningen vil være forbundet med smerte og frygt for næste smertepåførelse.

Kan rollkur aflæres?

Hvis en hest over længere tid er redet i rollkur, vil det ofte være svært at aflære det. Mange heste vil naturligt søge ind i den hovedposition igen, selv om det er forbundet med stort ubehag.  

 “Selv hvis man som rytter prøve at aflære hesten at gå i rollkur-position, vil hesten ofte have en meget tillært mundadfærd. Den vil stikke tungen ud til siden, klapre med tænderne og så videre. Så det kræver, man har tålmodigheden til en ny bidtilvænning. Det kræver, at der ALDIRG igen kommer noget stramt omkring hestens hoved,” lyder det fra Heidi Nielsen.    

LÆS OGSÅ: Adfærdstests konkluderer: Mange hesteejere overser tegn på halthed

Desuden kan konsekvenserne ved et stramt hovedtøj også lave skader i særligt hestens ansigt. Skader, som i værste tilfælde kan være uoprettelige.  

“Der er blodkar og nerver fordelt over hele hestens ansigt. Det kan lave permanente skader, og det kan udvikle sig til eksempelvis headshaking. Den vil altid have sådan en snurrende, underlig, død fornemmelse i ansigtet.”  

Der kan dog være løsninger, som kan være med til at hjælpe hesten. Men det kræver en lang og intens indsats som hesteejer, hvis man vil forsøge at rette op på en hest, som er blevet redet i rollkur og med stramt et næsebånd og hovedtøj.

“Hvis det ikke er gået så vidt endnu, kan laserbehandling hjælpe og løsne op i bindevævet. Jeg har billeder af heste, som er helt krøllede i bindevævet. De har næsten zebrastriber i ansigtet efter et stramt næsebånd.”   

 “Derudover skal man sørge for, at de ikke har grimer eller lignende på, som trykker på ansigtet igen. Det kan være svært i praksis, men jeg opfordrer altid til, at man i hvert fald undgår grimer i en periode, hvis man skal forsøge at rette op på skaderne fra rollkur. Når hesten skal vænnes til bid igen, vil jeg altid anbefale et lille, tyndt plasticbid, som den ikke kan forbinde med smerte. Og ikke mindst et løst eller intet næsebånd, så hesten kan blive tryg ved det igen.”  

“Og selvfølgelig aldrig mere hjælpetøjler af nogen art. De hjælper ingen. Men basistræning fra jorden er godt. Proprio-træning kan hjælpe til at genopbygge god holdning og styrke i hestekroppen, og så dæmper det meget effektivt stress i krop og sind.”  

Gymnasticerende eller ej

Argumentet for ridning i rollkur, bag lod og lignende vil ofte være, at det er løsgørende og gymnasticerende arbejde. Men den præmis køber Heidi Nielsen ikke.  

“Man kan ikke træne smidighed i bevægelse. Der er aldrig nogen, som har lavet yoga, imens de går eller løber rundt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.”  

Ifølge Heidi Nielsen foregår udstræk og smidighedsøvelser fra jorden uden rytter på – og ikke fra sadlen, hvor vi som ryttere også går ind og påvirker hesten.  

“Vi kan smidiggøre hesten med fysioterapiøvelser fra jorden, men når man rider, så handler det om signalindlæring, styrketræning og bæring i hesten, som ikke skal komme fra munden af. Det skal komme fra et løft i hele hestens brystkasse, så ryggen kommer med op.”  

“Ved alle former for hjælpetøjler eller stramme tøjler under ridning inaktiveres den store rygmuskel. Overlinjen bliver ikke trænet ved at hestens hoved bliver tvunget ned. For at træne overlinje kræver det, at hestens hoved og hals kan være en fri og bevægelig balancestang, og at hesten får mulighed for at løfte brystkassen.”    

Den gode dressur fremover

Men hvad er vores kriterier egentlig for god ridning den dag i dag? Og hvad skal de være fremover? Måske tiden er inde til, at vi i højere grad kigger på eksempelvis hestens anatomi og naturlige adfærd, når vi vurderer ridning. Det kan være, at ridning skal vurderes på mere end svære dressurøvelser og høje spring. Måske vi også i højere grad skal til at vurdere god ridning efter harmoni mellem hest og rytter. Og ikke mindst gå efter træning, hvor der stiles efter mindre konfliktadfærd.  

“Jeg tror, vi skal have ændret vores syn på, hvad flot ridning faktisk er,” lyder det fra Heidi Nielsen.  

“Vi skal huske, det er levende væsner, vi har med at gøre. Det nemmeste er at tvinge en hest.”   

Spørgsmålet er, om det er nødvendigt at tvinge vores heste til at indfri vores sportslige ambitioner.   

“Vi skal snakke meget mere om hestens velfærd fremfor rytterens ambitioner. For mig at se er vi er nødt til at løsne op i det udstyr, vi bruger, hvis vi skal se en ændring i ridesporten.”  

Ændringen i ridesporten vil kræve, at alle ryttere – fra top til bund – kigger indad og prøver at se på hestens adfærd. Vi skal være nysgerrig på, hvornår der ikke er konfliktadfærd i hesten – og søge mere af det.  

“Alle ryttere skal zoome ind på hestens ansigt, mund og øjne. De skal forstå, hvordan hesten siger fra. Så kan vi spørge os selv, om vi fortsat tænker, at det stramme næsebånd, hvor hesten faktisk ikke kan sige fra, er godt.”  

LÆS OGSÅ: Panelforsamling skaber debat i hesteverden: “Der er meget, vi skal tale om”  

For når hesten tydeligt siger fra, er dens adfærd ikke noget, den udviser, fordi den ikke vil samarbejde med os.   

“Som rytter kan man blive enormt frustreret, når hesten stikker tungen ud, åbner munden eller tygger på biddet. Men det er jo dens måde at snakke på. Vi skal kigge på vores heste, lytte til dem og prøve at forstå, hvad de siger. Når de rækker tunge eller tygger på biddet, bør vi fjerne presset fremfor at tilføre mere pres,” forklarer Heidi Nielsen og fortsætter:    

“Vi skal have en holdnings- og kulturændring, som centrerer sig omkring, hvad der skal til for, at hesten ikke udviser den adfærd, vi bliver så frustrerede over. Og hvor løsningen er ikke et strammere næsebånd eller en glidetøjle. Men hvad nu, hvis vi pillede alt det af og begyndte at kigge på, hvad der så skal til? Hvad hvis vi slap tøjlen og lærte hesten en stemmekommando eller at respondere for sædet. Hvad ville der så ske? Meget af den uhensigtsmæssige mundadfærd ville nok stoppe med tiden.”    

Måske vi mangler et stort hvorfor i hestesporten. Hvorfor gør hesten, som den gør? Hvorfor gør vi, som vi gør? Og hvor meget udstyr er egentlig nødvendigt for at kunne praktisere god ridning, som også tilgodeser hestevelfærd?