Clinic med Daniel Bachmann: Vi skal lære af vores heste – vi skal læse dem

Annoncørbetalt artikel
Logo Hillerød Horse Show

Det kan lyde som en kliché, men grundarbejdet er bare vigtigt. Det gælder uanset, hvilken disciplin og hvilken type hest, man træner. Her skal det dog handle om dressuren. En af disciplinens mestre, Daniel Bachmann Andersen, påpeger, at grundridningen er det, der binder os ryttere sammen uanset niveau. Det er altid det første, man bør tage fat i, og man bør hele tiden arbejde på at finpudse den, uanset hvor højt op i niveau, man kommer. Her kan du høre lidt om, hvorfor grundridningen ifølge Daniel er så vigtig. Se også, hvordan du kommer med til hans clinic den 13. november under Hillerød Horse Show.

Hvis man ikke har den gode grundridning på plads, så bliver kvaliteten i de samlende øvelser ringe

Daniel Bachmann Andersen

Når Hillerød Horse Show endelig kan byde sine gæster velkommen den 11.-14. november 2021 bliver det også med Daniel Bachmann Andersen på programmet. Lørdag den 14. november kl. 19.30 og tre timer frem vil han siddende i sadlen fortælle og illustrere, hvad der er god grundridning, hvorfor det er vigtigt og give publikum de bedste værktøjer med hjem.

Styr på basen

Daniel er en mand med en mission. Han fortæller åbenhjertigt og med stor passion om sin tilgang til ungheste, vigtigheden af en god grundridning og opbygningen af et godt samarbejde mellem hest og rytter. Han lægger vægt på, at ridning handler om andet end spektakulære gangarter, flotte øvelser og høje procenter. Før man kan alt det, må man have styr på det helt basale i ridningen. Det handler før alt andet om grundridningen, mener Daniel. Man skal have styr på basen, uanset om man arbejder med ungheste eller grand prix-heste.

Daniel Bachmann Andersen til Hillerød Horse Show 2021
Daniel Bachmann Andersen holder i dag til på Kleppenhus ved Ebeltoft. Foto: Erik Kunddahl // Kunddahl Graphic & Photography // kunddahl.com. Grafik: Hillerød Horse Show.

Læs også: Interview med Cathrine Dufour: Succes bygger på de små sejre

Lær at læse hesten 

”Det er vigtigt for mig, at folk lærer at læse hesten. Hesten er din største læremester. Jeg lærer hele tiden af de heste, jeg rider”, fortæller Daniel.

Vi kender ham for sine mange harmoniske ridt, og hvor han aldrig lægger skjul på, at det også er hesten, som er med til at sikre de flotte præstationer. Derfor er det vigtigt for ham at videregive nogle af de værktøjer, som han selv bruger til at afkode og forstå hestene, og på den måde se dens styrker og svagheder. Kun sådan kan man sikre hesten de bedste betingelser for udvikling, og dermed hæve både sit eget og hestens niveau. 

Det er vigtigt for mig, at folk lærer at læse hesten. Hesten er din største læremester. Jeg lærer hele tiden af de heste, jeg rider

Daniel Bachmann Andersen

Som Daniel desuden selv pointerer, er det langt fra alle, som øver piaffe, passage og galoppirouetter til hverdag. Derimod kender stort set alle til udfordringer med det helt basale, og mange rider også rundt på ungheste med drømme om at skabe en hest i særklasse.

Få de bedste råd om grundridning af Daniel Bachmann Andersen under Hillerød Horse Show. Foto: Erik Kunddahl // Kunddahl Graphic & Photography // kunddahl.com. Grafik: Hillerød Horse Show.

Når en berider skal lære fra sig

Her på redaktionen husker vi tilbage til 2020, hvor Daniel var testrytter for dressurunghestene under Dansk Varmblods Hingstekåring. Vi så på, mens den sympatiske berider ivrigt og med stor passion delte ud af sin egen personlige værktøjskasse af træningsmetoder. Med grundridningen som det vigtigste på programmet, har vi spurgt Daniel ind til, hvordan han mener, man som berider bør lære fra sig, når der sidder et publikum og lytter med.

Jeg vil gerne give publikum noget brugbart med hjem. Det er langt fra alle, som øver piaffe, passage og galoppirouetter til hverdag. Derimod kender stort set alle til udfordringer med det helt basale

Daniel Bachmann Andersen

Daniel mener helt kort, at det vigtigste er at levere lærerig underholdning. ”Det skal ikke bare være et show, men folk skal kunne få noget ud af det”, erkender han. Publikum skal have mulighed for at tage hans ord med hjem og bruge dem på sine egne heste.

.

Daniel Bachmann Andersen til Hillerød Horse Show 2021 (3)
Daniel Bachmann Andersen glæder sig til at dele ud af sine viden til det almene hestefolk. Foto: Erik Kunddahl // Kunddahl Graphic & Photography // kunddahl.com. Grafik: Hillerød Horse Show.

Læs også: Rasmus Bagger: Sådan bliver du en psykisk stærk rytter

Hvor er Daniel i dag?

Herunder kan du se FEIs nyeste – og en smule hårrejsende – portræt af Daniel Bachmann. Det internationale medie har talt med ham om sin nye tilværelse efter sit exit hos Blue Hors. For Daniel betyder familien mindst lige så meget som hestene, og det at lære fra sig har lige så stor værdi, som det at lære selv.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce