Denne weekend står det på det internationale stævne Horses & Dreams i Hagen. Daniel Bachmann Andersen er til stede med flere heste, og indtil nu ser det lovende ud.
Onsdag red han CDI1* PSG – Prix St-Georges (PSG) på Blue Hors Zee Me Blue e. Blue Hors Zack. De endte på en andenplads med 73,618% efter Hubertus Schmidt og Toscana OLD, der fik 73,765% På Daniels Instagram skrev han om ridtet: “Han gjorde et super arbejde, og jeg ser frem til at ride ham i Intermediaire I fredag.”
Torsdag løb CDI4* GP – Grand Prix (GP) af stablen. Her red Kristina Bröring-Sprehe på Desperados Frh til 79,109% hvilket resulterede i en suveræn førsteplads, i og med der var langt ned til nummer to. Nummer to blev Severo Jesus Jurado Lopez på Deep Impact 3, der red til 75,152%. Der var ellers tæt løb mellem Lopez og tredjepladsen, som gik til Patrik Kittel på Delaunay Old med 75,109%.
Dernæst kom Daniel Bachmann Andersen der i denne klasse var til start på Blue Hors Olymbrio. De opnåede flotte 74,087%.
Læs også: Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack klar til Paris
Daniel Bachmann Andersen slår Isabell Werth i Intermediaire II
Fredag skulle Daniel og Blue Hors Zee Me Blue så til start i CDI1* Int I – Intermediate I (Int I). Endnu engang endte de i top fem, da de med deres 71,147% opnåede en fjerdeplads.
Endnu bedre blev det dog da Daniel Bachmann Andersen i Intermediaire II fredag red sig til sejren på Blue Hors Veneziano. Sammen opnåede de 73,684% med langt ned til andenpladsen, der blev Hubertus Schmidt på Escorial med 71,579%. Tredjepladsen gik også til Hubertus Schmidt på Chrysler med 71,316%.
Verdensetteren Isabell Werth fik en fjerdeplads på DSP Belantis med 71%.
Lørdag er Daniel igen til start i Grand Prix Freestyle to Music (GP FS) på Blue Hors Don Olymbrio.
Se resultater og startlister her.