Professor: Derfor må en bund hverken være for gribende eller for løs

Det kan virke mystisk, at underlaget har så stor virkning på, hvorvidt især sportsheste trives. Ikke desto mindre er det tilfældet, hvis man spørger Duncan Peters, som er ejer og grundlægger af Equine Sports Medicine. Han har blandt andet arbejdet som lektor ved Michigan State University’s College of Veterinary Medicine omhandlende Large Animal Clinical Sciences. Han mener, at en god bund for hesten både styrker dens sundhed og kan være med til at forlænge dens levetid.

Læs også: FEI-dyrlæge: Bunden er vigtig, men den kan bruges forkert

Annonce

Hovene og benene har behov for en funktionel bund

Det er som udgangspunkt vigtigt, at hesten oplever at have et godt fodfæste, når den går rundt på en bane både i forhold til sundhed og forlænget levetid, siger Duncan Peters til The Horse. Han fortæller, at selve interaktionen mellem fodfæstet og hesteskoen enten kan tilføre eller afhjælpe stress i underbenets væv.

Duncan Peters understreger, at en meget klæbrig bund, der “tager fat” i hoven potentielt kan forårsage skader på hesten, fordi det belaster det bløde væv i hestens ben. Samtidig kan der også opstå problemer, hvis banen er for løs, da der her ikke vil være nok støtte til hverken hoven eller benet. Hesten kan på den måde risikere at overanstrenge sig ved at bruge unødvendigt mange kræfter på at løfte benene. Det svarer lidt til, når vi andre prøver at løbe efter en bold på stranden.

Et underlag, der er “klæbrigt” eller “griber” hoven, når den rammer jorden, har en tendens til at belaste det bløde væv og øge mulighederne for skader, hvis det ikke er trænet ordentligt

Duncan Peters, oversat fra engelsk

Læs også: Ridebanerobot: Helgstrand Dressage investerer i ny teknologi

Ridehus træning på bund
Professor Duncan Peters mener, at en god bund for hesten både styrker dens sundhed og kan være med til at forlænge dens levetid. Foto: Canva Pro.

Den optimale bund

For at opnå et godt og solidt arbejdsterræn for hesten er det vigtigt, at hestens væv er belastet ensformigt under arbejde. Det betyder også, at træningen skal være i et godt og jævnt tempo og ikke indeholde for mange voldsomme temposkift, som kan belaste vævet. I forhold til bunden på ridebanen anbefaler Duncan Peters et underlag, som består af et mix af sand og ler tilført en lille smule syntetisk materiale. Det sidste, må ikke overdrives menner Duncan Peters, fordi det ofte ikke er det samme, som heste oplever, når de er til stævner.

Annonce

Et underlag, der er for “løst” vil ikke understøtte hov- og benstrukturerne under fremdrift eller give efter ved belastning, hvilket kan forårsage øget kraft, der kan føre til skade

Duncan Peters, oversat fra engelsk

Præsenter hesten for forskellige bundforhold

Som et ekstra lille råd siger Duncan Peters, at hesteejere skal sørge for at præsentere deres heste for forskelligt typer underlag. Når hestene starter konkurrencer kan man ikke være sikker på, hvilket materiale, der er på stævnebanens bund. Hvis hesten ikke er vant til at skulle omstille sig til forskelligt underlag, kan det have stor betydning for deres ydeevne og koncentration. Derfor konkluderer han, at man skal forlade ridebanen jævnligt og ud på både sten, græs, grus og hvad man ellers kan finde.

Læs også: Sådan undgår du, at din hest får varmeknopper

Kilder

The Horse: How Does Arena Footing Affect Equine Athlete Longevity?

Artiklen er oprindelig bragt i maj 2021

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce