Derfor skal du ikke date din underviser

Vi kender nok allesammen til det. Hver uge bruger vi mere end rigeligt tid i stalden – både på hest, veninder og vores underviser. Sidstnævnte har en tendens til at råbe af os, mens vi sammen med ”Musse” prøver at forstå hvad manden – eller kvinden – vil have os til. I en time. Hver mandag. Og vi betaler glædeligt for det.

Hvad end det var en underviser du havde som barn, hvor du så op til ham, eller om det er ham der hundser rundt med dig i dit voksenliv, så er vores undervisere bare noget helt specielt – og vi forstår godt hvis du har et lille crush på ham.

Måske er det bare bedst at lade det forblive en skjult forelskelse, som du kun snakker med veninderne i stalden om – her har du i hvert fald ti gode grunde til hvorfor du IKKE bør date din underviser!

  1. Han er ”bossy”

Han råber og skriger af dig mens du prøver at huske at bruge schenklen, holde fødderne i ro, rette ryggen og samle korrekt, alt i mens du betaler ham dyre domme for det – og husker dig selv på at du og Musse jo har rykket jer i en positiv retning, efter at du har fået ham som underviser. Hvordan tror du ikke han vil være at bo sammen med? Sætninger som: ”Husk dit – husk dat” vil blive en fast del af både madlavning, oprydning og rengøring.

  1. Du kan ikke længere brokke dig til veninderne

At du bruger veninderne til at brokke dig omkring hverdagsproblemerne, kender vi alle til. Problemet ligger i, at dem du før kunne gå til, når hr. Underviser havde været lidt for strid, kan du ikke længere bruge på samme måde. De har højest sandsynligt samme underviser som dig, og hvor mærkeligt at det ikke lige, at stå og fortælle saftige detaljer om en mand de også kender lidt for godt, efter at I alle har fået undervisning?

  1. Han kender din kalender

Pludselig kan du ikke aflyse undervisning søndag formiddag, fordi du dansede til langt ud på natten om lørdagen. Du kan heller ikke skippe den, hvis du ikke lige kan overskue det efter en lidt for lang dag på arbejde. Generelt kræver det meget disciplin at date en sportsmand, og er det indimellem ikke rart bare at kunne rydde kalenderen uden at skulle forklare sig?

  1. Han råber for højt

Apropos hans dominerende attitude i undervisningen, hvor han formår at råbe hele ridehuset op som var det Parkens stadion. At en mand kan råbe så højt, i så lang tid af gangen er en gåde, men tænk lige på hvordan det ikke bliver, at bo under samme tag med ham på dén front? Overvej det i hvert fald en ekstra gang – og hvis du alligevel springer ud i det, så køb lige et høreværn i Silvan først.

  1. Han har en alt for travl uge

Èt er at du kan bruge lidt for mange timer i stalden og synes det er helt okay. Men husk lige på at ligeså lang tid du bruger i stalden, så gør han det samme. Du kan altså ikke forvente at maden står klar på bordet, når du får hevet dig hjem klokken halv ti om aftenen, efter fire timer i stalden. Kæresteweekender? Du kan glemme det, kan du. Din mand har alt for travlt med at være med hans andre ryttere ude til stævner.

  1. Han er lidt for eftertragtet

Du er nok ikke den eneste af hans elever som synes han er lidt for sød, ham hr. Underviser. Generelt er ride-verdenen meget kvinde-domineret, og gider du virkelig skulle kæmpe om hans opmærksomhed? Sætninger som: ”Jeg skal lige undervise fire piger i morgen, så jeg er sent hjemme” er bare ikke nogen du vil høre hver eneste aften. Vel?

  1. Stalden er dit ”space”

Er det ikke rart at komme ud i stalden og bare lukke alt andet ude for en stund? At bruge tid på at sidde i rytterstuen med de andre piger og drikke varm kakao en november aften? Fjolle rundt og have uglet hår, mens du sveder unormalt meget i kampens hede, for at få overstået alle staldens gøremål? Ja, du kan egentlig godt glemme det, hvis du fortsætter flirteriet. Det er der nemlig ikke mulighed for længere, for pludselig skal du også holde styr på hvordan du ser ud og hvordan du opfører dig i stalden – hvad nu hvis din udkårne pludselig kommer rundt om hjørnet?

  1. Hest, hest og mere hest

At være forelsket kan være fantastisk, men på et tidspunkt bliver det også hverdag igen. Sommetider kan det være rart at have forskellige interesser, men i det her tilfælde vil I være fælles om din hobby. Hestene. Gør dig derfor klar på at skulle snakke om hest firetyvetimer i døgnet. Både med familie, venner og din kæreste. Indimellem er det også rart at have det opdelt, ik?

  1. Hvem skal muge din boks mens du rider undervisning?

Jeg ved hvad du tænker. Han vil i teorien godt kunne hjælpe dig. Om det sker i praksis? Næppe. Når du langt om længe får planlagt at din nye udkårne skal undervise dig, så forsvinder muligheden for at hvilken som helst anden fyr, som du kunne date i stedet, kunne hjælpe dig med at muge ud, mens du rider undervisning. Hr. Underviser kan jo ikke både råbe af dig i ridehuset, mens han muger ud, vel? Du skal altså gøre det hele selv. Hver dag.

  1. Hvis du gør det alligevel

Ja, hvis disse grunde ikke har skræmt dig væk, eller du allerede er godt forelsket i din kæreste – som også er din underviser – er der ikke andet end at sige ”godt scoret”. For på trods af faresignalerne har du alligevel fundet kærligheden, og hvad er bedre end at være sammen med den man allerbedst kan lide? Tilmed kan man sige, at lykken må være at finde en, som kan sætte sig ind i hvorfor timerne går så hurtigt i stalden, og hvorfor vores firebenede venner betyder så meget for os. Well done!

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce