Når dækkenet skaber problemer
Læs mere →
Foder og fødeindtag er en essentiel del af alle levende organismers liv. Hver organisme har sine behov, og jo tættere fodringen ligger på det optimale, des bedre foderudnyttelse får vi. God fodring er altså grundlaget for en velfungerende organisme. Sportsheste, avlsheste, ponyer og plage har alle de samme grundbehov, men der er en række forskellige ting, det kan være en fordel at supplere foderet med. Det kigger vi nærmere på her.
I naturen vil hesten have et bredt udvalg af planter, den kan spise af samt et stort område, hvor den kan afsøge føde. Den er skabt til at spise det meste af døgnet, og den vigtigste foderkilde er græs.
Når vi placerer hesten i et lukket habitat, vil der være ting, vi afskærer hesten fra selv at kunne finde og spise. Vi begrænser mængden og hestens muligheder for selv at opsøge de ting, den mangler. Det vil sige, at vi skal være opmærksomme på, om den får dækket sine behov. Eller om der er nogle ting, vi skal tilføre i fodringen.
Vi begrænser også dens mulighed for motion, hvis den står inde. Heste er bygget til at bevæge sig hele tiden. Motion fremmer fordøjelsen og sætter gang i blodomløbet. Står hesten meget stille, vil det øge risikoen for kolik og andre sygdomme.
“For at forstå, hvad hestens optimale foderkilder er, er det vigtigt at forstå anatomien“
Læs også: Disse problemer står din hest overfor, når græsset gror
Hesten nipper græs og plantedele med sine små opretstående fortænder, og sender derefter føden videre til kindtænderne, der med deres store tyggeflader, findeler foderet. Hesten bevæger kæben i cirkelbevægelser, når den tygger. Har hesten tandspidser eller tandkroge, besværliggør det hestens tyggebevægelser, og foderudnyttelsen bliver ringere. Tænderne vokser hele tiden og slides ned under tygning. Fødekilderne har derfor indflydelse på, hvor meget tænderne slides og igen indflydelse på foderudnyttelsen.
Når hesten tygger, dannes der spyt. Spyttet er en klar, slimet, basisk væske, der også indeholder et enzym, som starter nedbrydelsen af kulhydrat. I naturen spiser hesten 16 timer i døgnet, og der vil derfor være et konstant flow af spyt fra spiserøret og ned i mavesækken. Det giver et optimalt forhold mellem den sure mavesyre og det syreneutraliserende spyt.
En hest laver ca. tre gange så mange tyggebevægelser ved at spise et kilo hø eller wrap og danner op til fire gange så meget spyt, som den gør, hvis den spiser et kilo korn/kornprodukt. Udover at spyttet sætter gang i fordøjelsen, gør det også, at foderet glider lettere igennem det smalle og lange spiserør. Spiserøret har nogle kritiske steder, hvor foderet kan sætte sig fast. At spyttet er basisk, har en betydning for miljøet i mavesækken.
Derfor er det vigtigt, at hesten har tyggetid, så den kan slide sine tænder og danne en masse spyt. Hesten er bygget til at spise med hovedet nedad. Så bruger man hønet eller høhæk, skal den/det helst placeres så lavt som muligt, uden at det giver risiko for skader. Skal hesten stå med hovedet opad, får den for det første en masse støv i øjnene, og den vil slide tænderne forkert.
Hestens mavesæk er ikke særlig stor. Den fylder kun 10% af hestens samlede fordøjelsessystem og rummer ca. 15 liter. Det passer med, at hesten i naturen spiser små portioner hele døgnet. Hesten er et flugtdyr. Den er derfor bygget til at kunne løbe stærkt – og måske også langt, hvis den vil væk fra en fjende. Det har derfor ikke været optimalt med en stor portion mad i maven.
Vi ved fra os selv, at hvis vi spiser et kæmpe måltid, kan vi ikke tage ud og løbe eller dyrke idræt den første time. Det er fordi, kroppen bruger al sin energi på at fordøje. Hesten fungerer bedst, når den spiser mad i små portioner, der passer til mavens størrelse og gerne jævnt fordelt over døgnet.
I mavesækken bliver foderet æltet rundt og derved blandet med mavesaften. Mavesækken bliver ret hurtigt herefter tømt. Foderet opholder sig kun omkring en time i mavesækken. En hest på 500 kg kan udnytte 2-2,5 kg foder pr. måltid. Hvis det overskrides, vil det meste af foderet fortsætte direkte og ufordøjet igennem mavesækken.
Hvis man fodrer i store portioner på omkring 2-2,5 kg, så skal hesten, når den spiser, have minimum en time til at fordøje foderet – ligesom vi selv skal. Så derfor er det hensigtsmæssigt, at man udsætter aktiviteterne.
Læs også: Staldklimaet har stor betydning for hestens helbred
En hest danner mavesyre hele døgnet. I modsætning til mennesker der kun danner mavesyre, når vi spiser. Derfor er det heller ikke en god idé at ride hesten på helt tom mave. Hvis ikke hesten har adgang til stråfoder inden rideturen, så giv den et par håndfulde foder. Så har maven lidt at arbejde med. Man undgår derved, at mavesyren kan skvulpe op og ætse steder, den ikke skal – med risiko for mavesår. Lange intervaller imellem fodringerne giver en kraftig syrepåvirkning af mavesækken. En hest skal helst ikke gå uden grovfoder i over fire timer.
Det er i den røde del, der konstant dannes mavesyre. Her er miljøet surt, så bakterierne dræbes. Der produceres også enzymer, som spalter proteiner og kulhydrater til mindre dele, så det nemmere optages i kroppen. Den røde del har et beskyttende slimlag, som ikke findes i den hvide del, men her er der heller ingen mavesyre.
Mavesyren kan dog komme op og ramme den hvide del, hvilket kan give ætsninger. For at undgå det er det vigtigt, at der kommer nok af det basiske spyt ned sammen med foderet for at neutralisere mavesyren. Derfor er fodertyper som grovfoder (hø/græs/wrap), der giver stor spytsekretion at foretrække. Grovfoder giver altså en mindre syreproduktion, hvor korn giver mere.
Tarmen er der, hvor næringen begynder sit optag igennem tarmvæggen og videre ud i hestens krop. Første step er tolvfingertarmen: Her er der en lille forbindelse fra hestens bugspytkirtel og lever. Bugspytkirtlen producerer bugspyt indeholdende insulin, bikarbonat og fordøjelsesenzymer. Insulinen regulerer blodsukkeret. Det har betydning for hestens energiniveau og for mange cellers funktion.
Bikarbonat giver foderet en højere pH-værdi til forskel fra mavesyren, som gør pH-værdien mindre. Det betyder, at værdien kommer nærmere et område, der er optimalt for de protein- og kulhydratnedbrydende enzymer. Fordøjelsesenzymerne spalter fedt og nedbryder sukker og stivelse. Leveren producerer galde, der tømmes ud i tarmen og hjælper til med nedbrydningen af fedt.
Når sin hest spiser, bevæger foderet sig videre til tyndtarmen, der er omkring 20 meter lang hos en hest. I tyndtarmen bliver der produceret fordøjelsesenzymer, der nedbryder letfordøjelige kulhydrater, stivelse og protein. Det bliver optaget sammen med calcium og andre livsvigtige mineraler. Sukker og stivelse skal helst nedbrydes og optages i tyndtarmen, da de ellers kan forårsage en forgæring i stortarmen med risiko for kolik til følge.
Tyndtarmen har mange tarmtrævler. Det er folder i tarmslimhinden indad i tarmen, som betyder, at overfladearealet forøges. Det betyder, at der kan ske en større optagelse af næringsstoffer hen over tarmslimhinden, end der villet have kunnet med et mindre tarmareal. Føden presses igennem tarmen og ind imellem alle folderne med bevægelser fra tarmen.
Næringsstofferne vandrer på den måde fra tarmen over i blodet. Blodkarrene løber helt tæt op ad tarmen, så passagen kan foregå så nemt som muligt. Blodet transporterer næringen videre.
“Foder har betydning for blandet andet vækst, fertilitet, energiniveau, udholdenhed og immunforsvaret“
Efter tyndtarmen følger stortarmen, og første del af den er blindtarmen. Blindtarmen er cirka en meter lang og kan rumme 25-35 liter. Den indeholder millioner af bakterier, der er nyttige, og skal være der. Bakterierne der, er de eneste, der kan nedbryde den type cellevæg, som græs og andet grovfoder indeholder rigtig meget af. Hvis ikke man får nedbrudt dette foder til mindre bestanddele, kan det ikke optages. Det er vigtigt at vide i forhold til, når din hest spiser.
Bakterierne/mikroorganismerne har det bedst, hvis hesten får godt grovfoder. Godt grovfoder består af græs, hø, wrap eller lucerne. Halm er ikke godt her, da det indeholder meget af det træstof, som mikroorganismerne ikke kan nedbryde. Hesten kan derfor ikke udnytte det, og risikoen for forstoppelse øges, fordi halmen optager en masse plads i tarmen. Der er visse sving på tarmen, der er særligt udsatte i forhold til forstoppelse. Det er her halmen nemt kan pakke sammen, fordi det ikke bliver nedbrudt, men derimod bare bliver skubbet videre.
Anden del af stortarmen er tyktarmen. Den er ca. 10 meter lang og rummer mere end dobbelt så meget som blindtarmen. De sidste mineraler bliver optaget i tyktarmen. Derudover bliver vand og galde opsuget, genbrugt eller udskilt. Størstedelen af den overskydende væske bliver sendt videre til nyrerne og udskilt, når hesten tisser. I endetarmen bliver den sidste væske opsuget, og det foder, der ikke er blevet fordøjet, kommer ud sammen med bakterier.
“Foderets passage igennem hestens tarmsystem tager to døgn“
Hestepærer skal helst være så bløde, at de går i stykker, når de rammer jorden. Hvis heste på stald får for meget tørfoder, ikke får nok at drikke eller får for lidt motion, vil fordøjelsesprocesserne blive for langsomme. Det betyder, at der absorberes for meget vand undervejs. Hestepærerne vil være hårde, og hesten kan have tendens til forstoppelse.
Er der mange ufordøjede kerner i afføringen, kan det betyde, at hesten trænger til at få ordnet tænder, eller at den får for meget foder på én gang.
Får hesten mere næring, end den har brug for, vil det lagres som fedt i mankekammen, langs ribbenene og på bagparten. På en hest i korrekt foderstand kan man mærke ribbenene, men man kan ikke se dem. Er hesten for tyk, vil den være i farezonen for forfangenhed.
Så snart hestens arbejdsniveau falder – for eksempel i træningsfrie perioder – skal fodermængden nedsættes.
Den Store Foderbog, Af Dyrlæge Nanna Luthersson. Udg. 2004, Politikens Bog om hestens pasning og pleje. Udg. 2006, Hesteejerens Håndbog, Af Colin Vogel, Udg. 2005, Hestens pasning og pleje. Af Niels Tellerup, Udg. 2002, Hestehold -En Grundbog. Af Eric Clausen, Jørgen Falk-Rønne og Egon Fræhr. Udg.2014 af Landscenter for heste, Dangro.com/hestens-fordojelse, Udg. 7 okt. 2014
Artiklen her er bragt i samarbejde med Camilla Fevelie Rasmussen, som står bag Holdyourhorses.dk. Den originale artikel findes på Holdyourhorses.dk