På vores Facebook side efterspurgte vi jeres hjertehest – jeres historie og jeres billeder. Over hundrede af jer sendte os jeres historier, og vi har læst hver og en samt set de rørende billeder af alle jeres hjerteheste. Levende såvel som himmelheste. Fælles for alle historierne er en kærlighed til hestene i jeres liv, som har gjort dybe indtryk.
Her får du Anita Skovmøller og Jessies historie.
*Vi gør opmærksom på, at historien er Anita Skovmøllers egne ord, beskrivelser og overvejelser.
Anita Skovmøller og Jessie
“Vores historie begyndte på Ladelund Landbrugsskole i oktober 1994. Jeg var 18 år og elev der på daværende tidspunkt. Jessie stod opstaldet på rideskolen, som ligger på samme adresse. Jeg fandt ud af, at hun var til salg, og jeg havde lige solgt min fjordhest, så hende skulle jeg da have. De 15.000 jeg fik for min fjordhest, blev brugt til at købe en 3,5 års med ukendt afstamning – Jessie.
Jeg købte hende primært, fordi hun var en “rigtig” hest, og fordi jeg havde råd til hende. Min vildeste ambition var nok at ride LA til distriktsstævne. På dette tidspunkt havde jeg kun redet LB på min fjordhest.
Læs også: Carl Hedin lever drømmelivet – med begge ben på jorden
De første to år var ikke sjove. Jeg kunne overhovedet ikke sidde på hende, så jeg red letridning længe. Og hun var lidt af en dame, der svarede igen ved at sparke efter mine ben. Faktisk knækkede hun engang min sporer, da hun sparkede efter mine schenkler.
Jessie var min hjertehest. En lille hest på 159 cm og med ukendt afstamning. Jeg købte hende som 3 1/2 års, da jeg var 18. år Vi fik 26 år sammen, og vi nåede hele vejen til Grand Prix. Hun ligger begravet på sin fold.
Anita Skovmøller om Jessie
Men jeg er opdraget med, at man arbejder med det, man har. Det var helt utænkeligt for mig at sælge hende, selv om de første to år var hårde. En dygtig underviser fik os efterhånden på rette vej, og fik lært mig grundridningens ABC. I takt med at jeg lærte at ride, og Jessie blev redet korrekt, blev det hele bare nemmere og en del sjovere.
Nye mål
Der kom hele tiden nye mål – at kunne changere, at blive B-hest, at blive A-hest og at ride Grand Prix. Og hun indfriede dem alle. Selvom hun ikke var bygget til at gå dressur og havde sin lave højde imod sig – 159 cm – så havde vi ret stor succes til og med Svær INT1.
Og vi vandt faktisk vores Grand Prix debut til C-stævne. At vi begge skulle lære det hele, gjorde at vi først red vores første Grand Prix, da Jessie var 15 år.
Hun gjorde alt for mig, da først vi fandt hinanden. Og jeg kunne gøre alt med hende. Der var intet, der kunne hyle hende ud af den. Vi har redet opvisninger mange sjove steder. Blandt andet Varde Dyrskue, hvor vi skulle igennem tivoliet med svingende karruseller og radiobiler. Hun tog alt med ophøjet ro.
Jessie er den klogeste hest, jeg nogensinde har mødt. Man fik altid fornemmelsen af, at de ting hun gjorde, var velovervejet. Og at det var under hendes værdighed at blive bange for ting, som heste normalt ville reagere på.
Det svære farvel
I november 2011 – da hun blev 21 – gik hun sit sidste stævne og vandt klubmesterskabet. Så gik hun på velfortjent pension. Men hun trivedes ikke rigtig med det. Så jeg udvidede min horisont og begyndte at ride westernridning – lidt trail og pleasure. Vi red sågar også et enkelt westernstævne, hvor hun blev helt ung igen.
Læs også: De 8 hårdeste ting ved at miste en hest
15. oktober 2020 – få måneder inden hun blev 30 år – fik hun en grim kolik. Den kun tredje i hendes liv. Men hun kom sig ikke. Sent om aftenen lukkede hendes krop ned, og hun sov ind i mine arme. Jeg nåede ikke at tage beslutningen om aflivning.
Hun ligger begravet på et hjørne af sin mark ❤️
Man er heldig, hvis man får en hest som hende i sit liv. Hun var ikke en hjertehest i starten, men det blev hun med tiden. Det var så svært at finde ind til hende. Da det lykkedes, gjorde hun alt for mig – og mere til. Jeg kunne ride hende i grime på tur allerede som 4-års. Hendes sind var unikt. Og hun satte sine spor hos mange igennem årene, fordi hun var så speciel. Jeg var heldig at få 26 år sammen med min hjertehest.
Hun har gjort mig til den rytter, jeg er i dag. Og hun er også grunden til, at jeg aldrig siden har købt dyre heste. Min dyreste hest til dato er 20.000. Hun gav mig troen på, at det kan lade sig gøre alligevel.”
