Vi nærmer os snart fastelavn. Og der er et særligt sted i Danmark, hvor fastelavnsridning og tøndeslagning er en ældgammel tradition helt tilbage fra 1500-tallet. I St. Magleby og i Dragør på Amager har denne tradition været en højtid for mange familier og har været en del af dem gennem generationer – særligt for familien Buur.
Dybe rødder til fastelavnstraditionen på Amager
Caroline Buur er født og opvokset i midten af St. Magleby og stammer fra en hollandsk familie. Fastelavn er årets vigtigste højtid, og her rider Caroline, hesten Rødhætte, der er har været i familiens eje i mange år. I weekenden er det Rødhættes 16. gang under tønden. På søndag skal hun gå med Caroline og på mandag skal hun gå med Caroline’s far, Allan Buur.
Caroline fletter og ordner selv Rødhætte. Dog har hun to søde hesteholdere med til dagen, som hjælper med alt fra at holde hest, drikke ud og andre småting man har behov for i løbet af dagen.
Caroline fortæller: ”Om mandagen er jeg selv hesteholder for min far, og jeg elsker det.”
Efter, at Caroline mødte sin kommende mand, Asbjørn Henius, er han også blevet en del af hele traditionen, og han red med første gang i 2020 som yngste mand.
Caroline fortæller: ”Det at ride fastelavn er en del af min familiens DNA. Det vil sige, at det kan spores helt tilbage til, at alle i min familie har redet fastelavn siden 1521. Det kan nævnes, at i nyere tid er min far blevet tøndekonge tre gange og min farfar, Vagn Buur Petersen, er blevet det seks gange. 2017 var første år, jeg red fastelavn, og på søndag skal jeg ride min 6. fastelavnstur. Jeg har dog været hesteholder for min far om mandagen, så længe jeg husker. ”
Fastelavnsridningens faste traditioner
Der forlægger cirka tre uger inden fastelavn en generalforsamling, hvor aktive medlemmer kan melde, at de ønsker at ride. Herefter laves der en puncherute og rytterliste. Puncheruten går forbi alle de gårde og villaer i St. Magleby og Dragør, som har relation til ridtet. Her forlægger vi et visit til hest, får en rompunch og synger en skålesang eller to til ære for dem, der giver. Punch er en af de vigtigste traditioner. Det er lavet af rom, vand og sukker, som er let varmet op. Det smager herligt og varmer godt i kulden på den lange dag. Der bliver sunget en masse forskellige gamle danske sange, også en række omskrevne sange specielt til Amager og fastelavnstraditionen, herunder Amagersangen, Amagergilde og Skålesangen.
Caroline tilføjer: ”Det er lidt en hyldest til vores dejlige ø og by. ”
Der bliver fra nytår og frem til fastelavn redet valgfrie træningsture hver søndag for, at både hest og rytter lærer, hvordan man går i samlet flok.
Fastelavnspåklædning
Rytterne er iført sorte ridestøvler, sorte bukser, hvid skjorte med pufærmer, Amager-manchetknapper, urkæde med ur, en sort vest broderet med valgfri brodering, butterfly, hvide handsker og høj hat med bånd og ne. Neet er enten sølv for ugifte eller guld for gifte.
Hestene er iført snekketøj, som også ses lignende ved Gardehusarregimentets Hesteskadron.
”Snekketøjet er udstyret med en top, som faktisk fungerer som beskyttelse mod hestens hoved ved tøndeslagning – og så ser det godt ud,” fortæller Caroline. Hestene er ellers almindelig udstyret med sadel og pænt underlag. Manen bliver flettet med blomster og halen bliver flettet som en krone. Fem fletninger viser, at man kommer fra St. Magleby, og tre fletninger viser, at man kommer fra Dragør. ”Jeg rider selv altid med fem fletninger, ” tilføjer Caroline.
Køllerne og tønderne
Køllerne kom til omkring starten af 1800-tallet, da man begyndte at ride, ligesom man gør i dag. Køllerne er lavet af asketræ eller af tjørn og drejes på drejebænk i hånden. Derfor er der aldrig to køller, der er ens. Hver drejer har deres eget præ og farverne er rød, grøn og sort med guld. Tønden er specielt lavet af en lokal bødker og er malet i hånden i de traditionelle kongeblå og vinrød. Den er udsmykket med guld- eller sølvbånd, som henføres til, at de ugifte red til sølv og de gifte til guld i gamle dage. I denne fastelavnsverden er der mange uskrevne regler.
Ikke hvem som helst kan deltage i fastelavnsridningen
Alle kan ikke deltage i selve fastelavnsridningen. Man skal først og fremmes have en relation for at kunne komme med. Derefter skal øvrige medlemmer til generalforsamlingen stemme vedkommende ind i foreningen – og kun, hvis der er plads, får man lov at ride med. Dem med højst rytteranciennitet har førsteret til at ride.
Der er i Dragør og St. Magleby en masse uskrevne regler, som man kun kender, når man er vokset op i traditionerne. Dermed er og kan det være svært for nye at finde rundt i det hele.
Forskellen på fastelavn i St. Magleby og Dragør
Fastelavn i St. Magleby er den originale fastelavn, som stammer helt tilbage fra 1521, hvor hollænderne kom til. Her er det også kun mænd der rider, og de rider både rundt i St. Magleby og i Dragør. I Dragør, som havde 50-års jubilæum i 2020, rider der både mænd og kvinder om søndagen. Dog størstedelen kvinder.
Fastelavnsdage og forskellen
Det er forskellige foreninger, der står for fastelavnen. I gamle dage var der fastelavnsuge, hvor hver by holdte deres egen fastelavnsdag. Nu er det skåret ned til søndag, mandag og onsdag. Mandag og onsdag kan spores mange år tilbage, og der er det kun mænd, som rider. Søndag er nyere og mere moderne, hvor kvinderne også kan ride med.
Kom og se tøndeslagning og fastelavnsridning
Alle er meget velkomne til at se tøndeslagning og fastelavnsridning, når rytterne rider fra gård til gård. Der bliver sunget en masse, og der er en skøn stemning. Der rides søndag på Elisenborg i Dragør kl. 16:00 og mandag kl. 16:00 på Hovedgaden i St. Magleby. Mange vælger at tage på Amagermuseet både før og efter, da man her kan se udstillinger af hele fastelavnen. Derudover er det også her, rytterne kommer ind efter tøndeslagningen og hylder tøndekongen om mandagen.
