Annonce

Forrygende Dufour i en liga for sig

En storsmilende Cathrine Dufour kunne vinke til det henrykte publikum, da hun efter en fremragende præstation lagde sig i spidsen af det danske mesterskab.

“Shit, shit, shit” lød det fra Cathrine Dufour, da hun og Atterupgaards Cassidy forlod banen efter dagens første optræden ved DM i dressur. Det er nærliggende at tro, at hun var utilfreds. Men hun udtrykte såmænd sin overraskelse over, at dommerne i dag valgte at honorere hendes ridt med næsten 80%. Et resultat, der er helt forrygende i Grand Prix og som katapulterer hende i front af DM’s første styrkeprøve.

OL-ryttere ta’r top tre
Hun er efterfulgt af Rio-landsholdskollegerne Anders Dahl, der i dag med Selten HW red sig ind på en andenplads med 73.100% og Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ, der på trods af nogle dyre fejl undervejs i programmet bliver nummer tre med 72.300%.

For sidste års sølvvinder Anna Kasprzak blev det til fine procenter med hendes nyeste Grand Prix hest Rock Star 13. Hendes faste partner i landsholdssammenhæng, den 18-årige Donnperignon, måtte for nogle uger siden have rykket et par tænder ud og er ikke klar til start i denne weekend på Broholm. Anna Kasprzak er dog ikke af den grund ude af betragtning til EM, da hun og ‘pepe’ er en meget stærk og rutineret kombination for Danmark.

For mange fejl
Der sneg sig mange fejl ind hos de fleste af rytterne og landstræner Nathalie Zu Sayn Wittgenstein er da også ærgerlig over de mange fratræk, som hun tillægger, at de danske ryttere rider mod hinanden for sjældent, og derfor får trykket for meget til her på førstedagen.

“Det var øv, for de så alle sammen fine ud på opvarmningen. Men jeg regner med, at de bider sig godt i bagdelen, får sig en god nats søvn og så er det en ny dag i morgen, hvor de – forhåbentlig – rider fejlfrit”, siger landstræneren, der dog er fuldt ud tilfreds med Cathrine Dufours præstation i dag.

“Cathrine er i en liga for sig i dag. Men jeg havde regnet med, at hun kunne præstere så godt. Og hun har endnu ikke trådt speederen i bund, så der er mere at komme efter i de næste runder”, slutter landstræneren.

Anden afdeling af mesterskabet rides i morgen, fredag den 7. juli, klokken 12.30.

Start- og resultaterlister >> KLIK HER

Pressemeddelelse Broholm Horseshow

Annonce

Seneste artikler

Er vi blevet bedre til at tale om hestevelfærd end til at ændre vores vaner?

Læs mere →

Er der et usynligt hierarki i stalden?

Læs mere →

Er hesteudstyr blevet for dyrt, eller er vores forventninger bare steget?

Læs mere →

Er der stadig for mange fordomme om rideskoleelever?

Læs mere →

Når andres mening om din hest rammer lidt for hårdt

Læs mere →

Når hestelivet føles som et ekstra fuldtidsjob

Læs mere →

Den færøske hest: En sjælden race, der næsten forsvandt

Læs mere →

Shirehesten: Den blide kæmpe, der engang var uundværlig

Læs mere →

Dansk Varmblod: Hvad gør den danske sportshest så særlig?

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk