Den lille, charmerende pony er som født til at springe over en forhindring og gør sig godt på en dressurbane med sine smukke, lette bevægelser. Den robuste men samtidigt ædle connemara-pony kom til Danmark i 1963 og blev populær ned lynets hast. Her kan du møde den rare, kloge og smukke connemara, som så mange både yngre og ældre ryttere elsker.
Oprindelse i de irske bjerge
Da kelterne oversvømmede Europa bragte de deres lille, grå pony med sig til Irland. Kelterne var et dygtigt rytterfolk, og den dag i dag kan man se rytterfolket afbildet på irske højkors. Måske har der levet vilde ponyer i de irske bjerge, før kelterne kom dertil. Knoglefund tyder på det, men det kan ikke siges med 100 procents sikkerhed. I gennem lang tid er den lille grå pony krydset med forskellige racer som berber og araberheste, som de rige irske og engelske købmænd importerede fra Spanien og Orienten i 16 – og 1700-tallet. Hestene kom til det vigtige irske hovedstad, Galway, som på grund af sin havn havde en fordelagtig placering i forhold til handel.
Prinsen på den hvide pony
I de Irske digte og legender berettes der om prinsen, der red i land gennem skumsprøjt på sin hvide ponyhingst. Sagnet fortæller ydermere, at heste svømmede i land ved Connemaras kyst, da armadas forliste i 1588. De spanske heste blandede sig med de vilde ponyer, der levede frit i bjergene. Historiske kilder oplyser, at William, som var søn af Lord Leitrim, i 1606 skænkede kong James I en særlig fin pony, som var en krydsning mellem en indfødt hingst og en 5 – års spansk hoppe. Ponyen fascinerede åbenbart i en sådan grad, at den blev sendt fra Galway til London, hvor den blev optaget af de kongelige stalde.
Survival of the fittest
I århundreder har connemara-ponyen levet vildt i bjergene, hvad der betyder, at der har fundet en naturlig udvælgelse sted. Da ponyerne har måtte leve i et klima med regn og storme, klatre på klipper og krydse moser, heder og hængedynd, for at finde føde, siger det sig selv, at netop disse ponyer er blevet yderst hårdføre. De gode og stærke ben og kvikke bevægelser var simpelthen et must for at overleve. Det samme forklarer ponyen stærke kæber – de var en nødvendighed for overlevelse – da kosten primært bestod af tornblade og lyng i de hårde vinterperioder.
I arbejde i landbruget
Senere bliver de små hårdføre ponyer indfanget for at arbejde i landbruget og det bliver også vurderet i tiden omkring 1900-tallet om connemara-ponyen er velegnet til hæren med henblik på krigene i Afrika. Den udsendte fra Edingburgh Universitet vurderer, at ponyen er særdeles hårdfør, intelligent, stærk, udholdende og i stand til at overleve, hvor andre heste ikke kan. Systematisk avlsarbejde er på et tidspunkt ved at udrydde racen, fordi den krydses med andre racer, som ændrer dens gode udgangspunkt. Det resulterer i, at der i dag findes to typer.
Connemaras første avlsforbund
I 1923 stiftes Irsk Connemara Pony Selskab i Oughterard i Connemara. Med indførelsen af et avlsforbund ønskede man en fremtidig kontrol af connemara-avlen. 1926 var året, hvor den første stambog udkom – standarden for ponyen dengang adskiller sig ikke væsentligt fra den – vi kender fra i dag. Ponyerne blev vurderet med meget kritiske øjne, så langt flere ponyer blev kasseret end optaget i avlsforbundet. I 1964 blev Avlsforeningen for Connemara Ponyer stiftet. På det tidspunkt var der syv connemara-ponyer i Danmark. Den dag i dag er det stadig sådan, at der stadig kun kan optages ponyer efter kårede forældre i stambogen.
Gør det godt på stævnebanerne
Allerede i årene lige efter indførelsen af racen, begyndte connemara-ponyen at vise sit værd på stævnepladser rundt omkring på de danske stævnebaner. Der er avlet mange hundrede A og B- ponyer, som både har placeret sig ved de store nationale og internationale stævner. Ponyen bevægelse karakteriseres ved, at den er let og fri uden unødvendig knæaktion, men energisk og jordvindende. Den er sikker på benene med særdeles gode springevner, og den egner sig både til børn og voksne.
Læs også: Welsh: En stor hest i en lille krop – allroundponyen med personlighed
En stærk ryg og venlige øjne
En connemara-pony er normalt mellem 133 og 148 cm, når den når sine fuldvoksne mål. Den er primært skimmel, men findes også i farverne sort, brun, dun, rød og palomino. Ponyen har en kompakt kropsbygning med god dybde, bredde og masse. Den har forholdsvist korte og stærke ben. Ponyen har venlige øjne, og hovedet er godt forenet med halsen, som er mellemlang med en velmarkeret manke. Ryggen skal være stærk med en stærk lænd.