Camilla Nielsen er selvstændig sadelmager. Med sit firma Fagsadelmageren vejleder hun ryttere til den bedste sadel med fokus på hestens bevægelse og anatomi. For det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de mange typer af sadler – og mindst lige så forvirrende at blive klog på, hvilken type fyld, der bør stoppes i den.
Som hesteejere står vi hele tiden over for en række valg. Det er vores ansvar, at hesten trives, og at dens udstyr er tilpasset korrekt. Og det er her, en dygtig sadelmager blandt andet kommer ind i billedet. Som hesteejer bemærker du ganske forståeligt sjældent, hvis sadlen trænger til et eftersyn eller en udskiftning, og det kan i det hele taget være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert.
LÆS OGSÅ: Er det tid til sadelmager? Tjek om din sadel passer til din hest
Den situation har sadelmager Camilla Nielsen også selv stået i, før hun blev uddannet sadelmager. Det førte til en uddannelse som sadelmager, og efterfølgende har hun været nysgerrig efter hele tiden at videreuddanne sig og blive dygtigere til sit fag. ”En ting er at kunne bygge en sadel. Noget andet er at kunne tilpasse den”, understreger hun. Her kan du høre, hvad hun ellers har at sige om vigtigheden af at få den rette fagperson til at putte det mest hensigtsmæssige fyld i sin sadel.
Skal give stødabsorbering
Helt kort, fortæller Camilla, så er stopningen den eneste eftergivende og stødabsorberende del i sadlen, og derfor er det så vigtigt, at den er god. “Når du står med en ganske almindelig sadel, er sadelbommen den eneste faste del i sadlen. Sadelbommen har vi for at fordele rytterens vægt over så stort et areal som muligt. Sadelbommen er i de fleste tilfælde ikke fleksibel, så det vil sige, at når vi kommer en sadel på hesten, er det kun sadelpuden, som er mellem sadlen og hestens ryg. Stopningen, der er inden i sadelpuden, er derfor den eneste stødabsorberende og eftergivende del i forhold til den faste bom, som ikke er eftergivende.”
Det betyder, at hvis en stopning er for hård, risikerer man i værste fald, at det giver spændinger i hestens ryg og påvirker muskulaturen, fordi eftergivenheden i sadlen mangler. Det kan påvirke hestens bevægelse negativt.
“Jeg sidestiller det ofte med, at vi jo heller ikke løber en tur i træsko. Du vil jo gerne løbe i noget, som er stødabsorberende, så det ikke er dine led, der skal tage stødene. Sådan er det også med sadler. Stopningen er den stødabsorberende del, så har man en stopning, som er blevet hård som beton, kan man mærke det i hestens muskulatur.” Dog kan også for bløde stopninger og særligt ujævne og asymmetriske stopninger give problemer, forklarer Camilla.
“Hesten er så ultrasensitiv, at den kan mærke, når en flue sætter sig på den, så den mærker også en ujævn stopning, og det kan også give spændinger. Og vi må som sadelmagere aldrig stoppe en sadel asymmetrisk. Når en hest har en muskulær asymmetri, er det vigtigt, at vi som sadelmagere belyser hvorfor. Hvis vi kigger på en asymmetrisk stoppet sadel, vil den fastholde hesten i sin asymmetri. Når hesten bliver bedre og mere symmetrisk, vil det give et uhensigtsmæssigt tryk på den ene side, fordi der er en asymmetri, og det vil skabe et nyt problem.”
Skal følge med hestens udvikling
Så hvordan påvirker stopningens type i sidste ende hesten? Camilla forklarer, at fordi sadelpuderne ligger på hver sin side af hestens rygrad, skal puderne først og fremmest passe præcis til hestens form.
“Hvis man kigger på sadlen bagfra uden underlag og kigger på tværs af hestens ryg, skal sadlen og puderne passe til hestens anlægsflader på tværs. Hvis den ene pude for eksempel er mere stejl end den anden, opstår der problemer. Og det er her, at også typen af fyld kommer ind i billedet.”
I følge Camilla skal puden i vinklen passe til hesten, hvis vi kigger bagfra. I tilfældet på billedet her passede hestens ryg til puden til højre, men den havde puden til venstre. Derved vil puden til venstre lægge et væsentligt større pres på sin yderste del, fordi det er der, den først vil møde hestens ryg. Pudens inderste del vil møde hestens ryg, når rytteren sætter sig. Dermed vil hesten have det større tryk yderst, og så vil den over længere tid få et sadeltryk.
Puden til venstre er desuden fyldt med latex, og den til højre er fyldt med uld. Forskellen ligger i, at latexpuden oftest vil være fast i sin form. Det vil sige, at hvis hesten ændrer sig muskulært på tværs af ryggen, kan stopningen ikke ændres. Det kan være problematisk, fordi hesten gerne skulle ændre sin muskulatur, når vi træner den. Og hvis stopningen ikke kan følge med den udvikling, kan det give muskeltrykninger.
Latex vs. uld
Selvom man kan foranlediges til at tro, at latex konsekvent vil være et ringere materiale end uld, så er det ikke nødvendigvis sådan, fortæller Camilla. Latex og uld har hver sine fordele og ulemper, og man bør være meget bevidste omkring dem.
“Ofte har springsadler tynde paneler med latex, fordi vi ønsker tæt kontakt. I de her tynde paneler kan vi ikke stoppe nok uld ind til, at det vil blive tilstrækkeligt eftergivende. For at få en korrekt stopning kræver det, at vi har et panel, hvor vi kan få nok materiale ind til, at vi kan få den effekt, som vi efterspørger i materialet.”
LÆS OGSÅ: Når hestens sadel glider: Kan være et tegn på halthed
Dog er problemet med latex netop, at det ikke følger hestens form.
“En sadel med latex kan ligge perfekt, men hvis hesten ændrer sig, vil fyldet ikke følge med på samme måde som en uldstopning vil gøre over tid. Uldet arbejder med hesten, men latexpanelet har den form, som det har. Med latex køber man et produkt, som er vedligeholdelsesfrit, og hvor man ved, man har gode puder alt den tid, man har sadlen, fordi det ikke kan tilpasses løbende.”
Alt i alt handler valget af fyld også om traditioner, mener Camilla. “I England benytter man ofte ægte uldstopning, i Tyskland kører man kunstuld, og sådan adskiller det sig lidt fra land til land.”
Flair vs. cair
Hvad så, når det kommer til luft i sadler og forskellen på de to mest almindelige luftpudesystemer i sadler?
“Flair er et åbent luftpudesystem, hvor cair er et lukket luftpudesystem. I det åbne system kan du styre mængden af luft i puden. Hvis du overpumper, bliver puden stenhård, mens for lidt luft giver en halvpunkteret pude. Ved flair-systemet er der en pude op mod sadelbommen, som luftpuden ligger rundt om, og på den måde kan man styre luften derinde. Derfor skal man kigge på, hvor mange luftpuder, man har, så luften er delt korrekt op. Undersøgelser viser, at flair er noget af det mest stødabsorberende materiale.”
Fyldet er aldrig bedre end udførelsen
Og hvordan vælger man så den rigtige type fyld til det behov, man har?
“Det er nok en smagssag”, fortæller Camilla.
“Jeg er til langfibret, ægte uld, men man kan ikke sige, at det ene er mere rigtigt eller forkert end det andet, og jeg har løbende ændret min måde at stoppe på. Det handler meget om, hvilken sadelmager, man har et godt forløb med og en god fornemmelse i forhold til den rådgivning, man får. Det er ikke fordi, det ene nødvendigvis er bedre end det andet. Det kan ikke sættes så skarpt op, som vi nok gerne vil. Man kan ikke sige, at den ene type fyld eksempelvis er bedre til springsadler, end den anden er.”
Dog gælder det, at uanset, om man bruger ægte uld eller kunstuld, er det vigtigt, at man er bevidst om, hvordan man putter uldet ind i puden. “Man skal undgå, at ulden klumper inde i puden, når man begynder at ride. Jeg kalder det for pukelpist, når jeg har en stopning, som er ujævn,” fastslår Camilla.
Helt generelt er en stopning altså aldrig bedre end den måde, sadlen er blevet stoppet på.
“Det handler om, hvordan materialet er lagt ind, så man får en jævn anlægningsflade,” fastslår Camilla og tilføjer: “Derudover har puden en vis volumen, og hvis du kører den volumen ud til sit maksimale, så bliver puden meget fast. Så kan fyldet være nok så godt, men du fratager materialet sin funktion, og du kan ikke få den eftergivende stopning, som uld eksempelvis har, hvis du overfylder.”
De mest almindelige typer af fyld
“Der findes ægte uld – kortfibret og langfibret. Og så findes der kunstuld, som er et syntetisk uldprodukt. Derudover er der latex eller foam og ikke mindst luftpudesystemerne med både flair- og cair-systemet. Det er de almindelige typer af fyld”, fortæller Camilla.
En stopning er dog aldrig bedre eller dårligere end den måde, der arbejdes med materialet på, mener hun. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om typen af fyld. Det handler lige så meget om, hvordan sadlen er stoppet med det materiale, man vælger.
3 EKSTRA TIL SADELMAGEREN
HVOR OFTE BØR MAN HAVE SADELMAGER UD?
“Ønsketænkning for mig er at se hesten hvert halve år, men minimum én gang om året. Er der den mindste adfærdsændring, vil jeg hellere have et opkald for meget og tage en snak om, hvorvidt jeg skal komme ud, end jeg vil have, at man holder sig til fastsatte intervaller. Hesten kan hele tiden ændre sig. Mit ønske er, at man som eksempelvis fysioterapeut og lignende også kigger på sadlen. De skal ikke vurdere sadlen, men måske sadlens stopning kan give dem en fornemmelse af, om der skal en sadelmager ud. Så har de oplyst ejeren om, at der er noget, der skal kigges nærmere på, og vi har brugt hinandens fagligheder.”
KAN MAN SOM HESTEEJER VURDERE SADLEN SELV?
“Det er svært at mærke sig til som hesteejer. Jeg er trænet i at mærke spændinger, beskadiget muskulatur, øget nerverespons og alt det her. Det vil jeg ikke bede hesteejerne om. Det gennemgående er heldigvis, at jeg har at gøre med ryttere, som lytter til deres heste. For hestene gør ikke noget uden en årsag. Det er så vigtigt at reagere på selv små ændringer i adfærden. Hestene er ofte for søde, og de går ofte for lang tid med eksempelvis spændinger, selvom det aldrig er ejerens hensigt.”
HVAD ER DIN VIGTIGSTE OPGAVE SOM SADELMAGER?
“Jeg skal hjælpe de kære heste, men jeg skal også forsøge at oplyse og uddanne de hesteejere, jeg kommer ud til. Jeg skal formidle viden inden for mit fag og give hesten de bedste forudsætninger for at præstere under rytter. Rytteren kan sige fra i forhold til en sadel, så jeg ved, hvad jeg skal gå efter – men det kan hesten ikke. Derfor må vi lytte til vores heste og deres små signaler samt tage adfærdsændringer alvorligt. Det er min fornemmeste opgave at opfange det, når det kommer til sadlen. Jeg er verdens heldigste, fordi jeg får lov til at arbejde med heste hver dag.”