World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Hø er blevet et dyrere bekendtskab efter en tør sommer, og mange stalde kigger allerede nu på, hvad der måske kan tage noget af trykket af hø-lageret gennem vinteren. Halm er det mest oversete svar – ikke som erstatning for grovfoder, men som en del af det. Her er guiden til, hvor meget din hest reelt kan tåle, hvordan du vænner den til det uden at risikere kolik, og hvorfor emnet netop nu bliver sat på den faglige dagsorden i Aarhus.
Halm har længe haft ry for at være noget, man strør i boksen og ikke noget, man fodrer med. Men for mange danske hesteejere er det ved at blive et spørgsmål, der faktisk er værd at stille: kan halm tage noget af pladsen fra hø og wrap i vinterens foderplan, uden at det går ud over hestens sundhed?
Ifølge NENUC – den uafhængige hestefoderrådgivning drevet af hesteagronom Martha Voss – er halm langt fra farligt, hvis det bruges rigtigt. Halm har en fordøjelighed på under 40 procent, hvilket betyder, at en stor del af det, hesten æder, går lige igennem og ud med afføringen. Det gør halm energifattigt i forhold til hø, men til gengæld giver det masser af tyggetid og mæthed uden de mange kalorier.
Det gør halm oplagt til netop de heste, der har mest brug for det om vinteren: dem, der nemt lægger sig ekstra vinterhuld på, fordi de bevæger sig mindre og alligevel skal have adgang til grovfoder det meste af døgnet. NENUC peger på, at en sund, rask hest uden tandproblemer kan få en betydelig del af sit grovfoder som halm, og at det for en hest med tendens til overvægt kan være relevant at bytte op til halvdelen af høet ud med halm.
Det præcise tal, der bliver præsenteret på NENUC-konferencen i november, er endnu ikke offentliggjort i det faglige program. Vi lægger os derfor op af NENUC’s egne, allerede udgivne anbefalinger frem for at gætte på, hvad der bliver sagt fra talerstolen.
Den nemmeste måde at tænke det på er, at halm aldrig skal stå alene, men gerne kan være en del af et mix:
1. Høj aktivitet eller hårdt arbejde: hold dig til hø eller wrap som hovedkilde. Halmens lave energiindhold passer dårligt til en hest, der skal levere høj ydelse. 2. Huld eller tendens til overvægt: her er halm en oplagt kandidat til at erstatte en del af høet eller wrappen, fordi hesten kan æde sig mæt uden at tage på. 3. Ældre hest eller tandproblemer: vær tilbageholdende. Halm kræver god tyggefunktion, og dårlige tænder øger risikoen for, at store stykker sluger uden at være tygget ordentligt. 4. Luftvejsproblemer eller støvallergi: vælg kun ren, tør og støvfri halm – eller lad være. Dårlig halmkvalitet er værre for luftvejene end hø af samme kvalitet.
Fælles for alle fire er, at kvaliteten af halmen er afgørende. Den skal være lys, tør og uden tegn på skimmel, lige som du ville kræve det af hø.
Det er her, de fleste går forhastet til værks. Hestens tarmflora er indstillet på det grovfoder, den allerede får, og en pludselig stor mængde halm kan give fordøjelsesbesvær og øget risiko for forstoppelseskolik, fordi halm er sværere at bryde ned end hø.
Derfor skal halmen ind i foderplanen gradvist – over en periode på minimum én til to uger, hvor du langsomt øger mængden, mens du reducerer på høet eller wrappen tilsvarende. Gå det stille og roligt, og hold øje med afføringen i den periode. Bliver den unormalt tør eller hård, så sæt tempoet ned.
Efter en tør sommer, hvor høsten har været mindre end normalt, er priserne på hø og wrap allerede på vej opad flere steder i landet. Halm er typisk markant billigere pr. kilo end både hø og wrap, og selv en begrænset udskiftning af en del af grovfoderet kan derfor give en mærkbar besparelse set over en hel vinter – uden at du går på kompromis med, at hesten stadig har noget at tygge på hele dagen.
Det gør halm til mere end et nødløsnings-foder. Brugt rigtigt er det et redskab, du kan bruge aktivt til at strække det dyre grovfoder længere, samtidig med at du måske løser et huldproblem, du alligevel skulle have taget hånd om.
Vi følger konferencen og vender tilbage, hvis der kommer konkrete, offentliggjorte tal på, hvor stor en andel af grovfoderet halm bør udgøre. Indtil da er det bedste råd stadig: gå gradvist til værks, kend din egen hests behov, og lad halmen være et supplement – ikke en genvej.
Det afhænger af hestens huld og aktivitetsniveau. En rask hest uden tandproblemer kan ifølge NENUC’s anbefalinger få op til halvdelen af sit grovfoder som halm, særligt hvis den har tendens til overvægt. En hest i hårdt arbejde bør holde sig til en mindre andel, da halm giver langt mindre energi end hø.
Regn med minimum én til to uger, hvor du gradvist øger mængden af halm og samtidig reducerer høet eller wrappen. Går det for hurtigt, øger det risikoen for fordøjelsesbesvær.
Nej. Heste med dårlige tænder, ældre heste eller heste med luftvejsproblemer bør være tilbageholdende eller helt undgå det, da halm kræver god tyggefunktion og skal være af meget ren, støvfri kvalitet.