Jeg oplever faktisk, at ryttere er bedre til at fornemme deres heste, end de selv går og tror. Mange gange lytter vi desværre bare ikke til vores fornemmelse, og dermed ikke til vores hest. Vi lader os begrænse af gamle overbevisninger om hvordan det SKAL være, og hvordan det SKAL gøres.
Min rejse med Natacha og Nightingale
Jeg er den heldige avler og rytter af Nightingale. Han er søn af min første hest Natacha. Han er som snydt ud af mulen på hende – smuk og klog. Det sagde jeg til min far en dag, og han svarede: ”Heldigvis er Nightingale ikke lige så temperamentsfuld som Natacha.”
Sandheden er dog, at jeg dengang ikke behandlede Natascha lige så godt og respektfuldt, som jeg gør med Nightingale i dag. Jeg har altid elsket mine heste, men været farvet af sporten og den etablerede måde at gøre tingene på. Jeg pressede hende lige fra hun startede sine dage som ridehest. Det var ikke noget jeg gjorde bevidst. I dag kan jeg se, at det var i mangel af bedre viden.
Hvis jeg havde presset ham, som jeg pressede hende, så tro mig, så kunne han også kaldes ”temperamentsfuld”. Det, som det i virkeligheden handlede om var, at Natascha var en misforstået, presset og stresset hest.
LÆS OGSÅ: Kend hestens signaler i stress-situationer
At skynde sig langsomt – Det havde jeg lært
Spurgte du mig dengang, så skyndte jeg mig bare langsomt. Det havde jeg lært, at jeg skulle. En 6 års hest bør jo kunne gå middelsvær, hvis den er “alderssvarende uddannet”. I hvert fald ifølge de rammer vi mennesker har sat op for hestene i ridesporten.
Natacha blev avlshoppe – ikke fordi hun manglede talent som ridehest, men fordi hun helt ærligt blev slidt i en alt for ung alder. Kunne jeg have været en bedre rytter? Helt sikkert! Kunne jeg have været en bedre hesteejer? Uden tvivl!
Jeg kan ikke ændre fortiden, men jeg kan ændre i dag. Derfor skynder jeg mig ikke med Nightingale – heller ikke langsomt. Jeg tager den tid, det tager og nyder egentlig bare rejsen. Jeg har lovet Natacha at passe bedre på Nightingale, så han får et langt og godt liv. Det kommer før alt andet. Og så har jeg lovet mig selv, at jeg vil blive ved med at udvikle mig og kigge indad, så jeg også om ti år, vil se tilbage på i dag og tænke – Hold da op, jeg havde meget at lære.
Stop – før din hest siger stop!
Jeg har undervist næsten lige så længe, som jeg selv har redet. For år tilbage oplevede jeg en rytter hvis hest, mod slutningen af undervisningstimen, stoppede op foran lågen. Rytteren sagde: “Det gør den altid, når den er ved at være træt og ikke vil mere.” På trods af det blev der, inden jeg fik set mig om, kvitteret med et spark i siden og et svirp med pisken. For hesten skulle jo forstå, at det måtte den ikke.
Jeg har også oplevet at stå på sidelinjen og se en rytter, hvis hest var urolig i munden og tog tungen over biddet. Rytteren sagde: – ”Det gør den altid, når den bliver presset” Alligevel fortsatte rytteren med samme pres, for det skulle hesten jo vænne sig til.
Dette er blot to eksempler ud af mange, som jeg har oplevet i forskellige settings, hvor rytteren egentlig havde fornemmet, at hesten var træt og presset, men alligevel ignorerede det. De havde lært, at hesten ikke havde noget at skulle have sagt. De havde lært at hesten prøver deres rytter af!
“Jamen, skal jeg bare lade min hest stoppe op ved lågen, uden jeg har givet den lov?” eller “Skal jeg så ikke udvikle min hest?” spørger du måske.
Du skal lære at stoppe, før din hest bliver så træt, at den er nødt til at sige stop. Hvordan skulle den i øvrigt ellers fortælle dig, den var træt? Og jo, du kan sagtens udvikle din hest, men gear ned og find det tempo, hvor din hest udvikler sig med glæde og ikke med stress. Heste prøver os ikke af. De prøver at fortælle os noget.
Hesten må gerne sige Nej Tak
At hestene gerne må sige nej tak, er ikke det samme som at være grænseløs. Jeg må selvfølgelig også gerne sige nej tak til mine heste. Lige som vi jo også gør til hinanden som mennesker.
Betydning er – Jeg presser eller straffer ikke hestene mere, hvis de siger nej tak under træningen. Et klart nej tak kan være hesten sparker ud efter schenklen, stopper op, trækker i tøjlen, ikke vil gå frem og så videre. I stedet er jeg nysgerrig på, hvordan kan det være hesten gør det? Hvad prøver hesten at fortælle mig? Hvad har hesten brug for? For én ting er helt sikker – heste hverken lyver eller snyder.
Aflæringsproces
Det har faktisk været og er stadig en aflæringsproces for mig ikke bare at forstærke hjælpen, som vi har lært, når jeg har møder udfordringer. Jeg elsker at ride dressur, men jeg ønsker at forene det med kærlighed til hestene.
Så da Nightingale som ung og forholdsvis ny-tilredet, pludselig stoppede op efter nogle runder i galop, så stod vi ligesom der. Jeg lagde schenklerne til ham. Han blev stående. Jeg lagde pisken på bagparten. Jeg brugte stemmen. Han stod stadig bare der. Et øjeblik overvejede jeg om jeg skulle forstærke hjælpen, men nej, jeg havde lovet mig selv, at det ikke længere skulle være den måde, jeg ville ride på. Der måtte være en bedre vej. Der måtte jo være en årsag til han stoppede op og ikke ville gå.
Lang historie kort
Han viste mig simpelthen havde brug for at stoppe op for at tage en ordentlig dyb vejrtrækning, da han kom til at holde vejret når han galoperede. Derfor begyndte jeg at ride endnu kortere repriser og tage endnu flere pauser. Ligesom jeg lod ham stoppe (Vise mig når han havde brug for at stoppe.) alt det han ville!
LÆS OGSÅ: Genkend hestens konfliktadfærd
“Jamen, man kan da ikke bare lade hesten stoppe op, hvad så når den skal til stævne?” Min klare holdning er – vi skal kun ride stævne på en hest, der er fysisk og mentalt klar til det. Punktum. Ergo det var han jo så ikke! Det er som sagt den korte version, men det blev meget hurtigt ikke et problem længere, da han fik den rigtige hjælp og træning og jeg er stolt af den måde jeg har uddannet ham på.
Vækker ovenstående genklang hos dig, så er du meget velkommen til at følge med på mine sociale medier Instagram og Facebook, samt kigge omkring min hjemmeside camillaborregaard.dk
Jeg har været i ridesporten hele mit liv, både som ambitiøs konkurrencerytter, da jeg var yngre, dressurdommer og underviser, sideløbende med jeg læste jura og stillede op i politik. Sammen med mine forældre har jeg siden 2008 drevet vores eget sted Stald Borregaard v. Hadsten nord for Aarhus. De sidste mange år har det været træningen i hverdagen, relationen til hestene og samspillet med mennesker, der virkelig har optaget mig. Derfor har jeg blandt andet uddannet mig i dyretelepati, Human Design og som Clearing Master™️
Jeg har altid følt en særlig forbundethed med hestene og set den enkelte hest som et individ. Det er med årene og mine efterhånden mange erfaringer blevet klart for mig, at hestene er lige så forskellige, som vi mennesker og at der derfor ikke er én sand vej. I stedet er jeg nysgerrig på at blive bedre til at forstå den enkelte hest og sammenspillet med det enkelte menneske.
Jeg ønsker at inspirere, skabe refleksion og øget bevidsthed hos ryttere, for en dybere relation med deres heste. Jeg har skabt Min Hestedagbog som et redskab til netop dette.
