Hesten er et frirum mere end nogensinde før

Aldrig før har vi haft så meget tid til at være sammen med vores heste som nu, og vi prioriterer også samværet og forbindelsen med dem, mere end noget andet. For med dem bliver vi glade. Det er så simpelt som det. Det morsomme er, at i sekundet der bliver stille og vi får ro, så har vi mennesker en tendens til at erstatte det med noget andet, som gør at vi får travlt igen.

Hesten er for mange et frirum. En timeout i en travl hverdag. For mange har det betydet, at hesten har været alt hvad du havde at se frem til i den svære corona-tid. Nogle har det på den måde, at de stadig har følt et frirum hos deres hest, væk fra en hverdag med hjemskoling, hjemmearbejdspladsen, manden, børnene eller den daglige trummerum. Hesten er og vil altid være vore frirum uanset, hvordan vores hverdag ser ud.

Til trods for, at corona-tiden frigav mere tid for de fleste af os, har mange følt sig stressede. Der har været tid til refleksion. Tid til at tænke over, hvad der giver mening for os og i særdeleshed også, hvad der ikke længere tjener et formål i vores liv.

Mere tid til fordybelse

Du har måske oplevet, at din intuition er blevet meget bedre, din forbindelse, din kontakt, dit samvær med din hest er blevet langt stærkere inden for det sidste års tid. Fordi du har lyttet. Du har været klar.

Før i tiden opsøgte mange ryttere eksperter for at få gode råd. Her et år efter ved de fleste i højere grad, hvad de skal gøre. Måske kræver det stadig noget eksperthjælp, en dyrlæge eller en behandler, men der bliver ikke ”skudt så meget med spredehagl”. Rytterne derude er blevet mere selektive og målrettede i, hvad de vil og ikke vil med deres heste.

Før i tiden var der en stigende tendens til at almindelige ryttere hele tiden så op til talentfulde ryttere såsom eliten. Nu oplever jeg, at de ikke er lige så interesserede i samme grad mere, men meget hellere ønsker at dygtiggøre sig ”i egen baghave”sammen med deres heste. Det er blevet tid til nørderi, faglighed og nærvær på en helt anden måde.

Læs også: Ditte Young: “Vores intention er vigtig for at heste kan føle sig trygge”

Annonce

Vores prioriteter har ændret sig

Jeg er ikke sikker på, at der nødvendigvis dukker lige så mange tilskuere op til stævner i de kommende måneder, bare fordi Danmark lige så stillet er åbnet op igen. Og her taler jeg ikke om, at folk er nervøse for at være mange samlet på et sted. Jeg taler om, at vi alle sammen har fået mulighed for at kigge på, hvad vi bruger vores tid på, og hvad vi gider at bruge vores tid på.

Alle er blevet mere selektive og vil hellere selv kunne løse deres problemer og udfordringer, end at få en anden til at gøre det hele tiden. Derfor søger flere mennesker inspiration til deres egen rejse. Det er at tage ansvar i langt højere grad for en situation, som vil gavne alle på den lange bane.

Hesten låner os de vinger, vi ikke har

Jeg kender selv følelsen af at ville flygte fra mit eget liv nogle gange. Når det hele overmander mig og jeg for et kort øjeblik mister mig selv. Lige dér i det sekund ønsker jeg ikke at være hjemme i mig selv.

Jeg ved, at det er fordi jeg har givet for meget og balancen mellem at give og blive fyldt op ikke er der. Jeg ved, at mange ryttere kan genkende dette. Det er så svært at sige fra. Det kan virke så farligt og alligevel ender det med, at det er dig selv, som er taberen hver gang, du ikke får sagt fra.

Det er nemt at sætte sig op på hesten og flyve afsted. Væk fra hele verden. Væk fra virkeligheden for en stund og være i en drøm. Et nu, hvor to hjerter næsten banker i takt, og der kun er lyden af åndedrættet og suset fra vinden og hovene, der tramper i jorden.

Hestene er afhængige af os – og vi af dem

Hestene er afhængige af, at vi mennesker passer på dem, fodrer dem, træner dem mentalt og fysisk, så de også bliver udfordret. Men vi er lige så afhængige af dem.

Mange hesteejeres værste mareridt er tanken om at miste sit kæreste eje. For dem jeg kender, der har mistet deres hest, opstår der et tomrum så stort, så det er ubeskriveligt. Nogle synker endda ned i en depression. De har ikke blot mistet deres bedste ven, de har også mistet en del af sig selv. Deres identitet, deres sjæl og deres livsglæde.

Tomrummet efter et dyr

For mig er det, at når man forbinder sig så meget med en anden sjæl, også selvom den har fire ben, så er det et hjerterum, hvor man overgiver sig helt og aldeles til en anden.

Alt det som vi mennesker ikke tør gøre med andre mennesker af den ene eller den anden årsag, tør man gøre med sin hest. Du kan sige, at ”du lægger dit liv i hænderne”på din hest med alt, hvad det indebærer.

Læs også: Det sker der, når vi låner hinandens vinger for en stund

Det kræver en kæmpe tillid at sætte sig op på ryggen af en hest, som ville kunne blive farlig, hvis du ikke har sat dig godt ind i dens temperament og personlighedsprofil. Det kræver, at du åbner dit hjerte for, at den åbner sit til dig. Det er en kærlighed, som mange leder efter hele livet, men ikke tør udøve i praksis i dagligdagen blandt andre mennesker.

Det er også derfor, at jeg er overbevist om, at det for mange er nemmere at være sammen med heste end sammen med andre mennesker.

Derfor er vi også afhængige af hestene. De er vores redningsbåd på så mange områder, fordi med dem kan vi kun være til stede i nu’et. Hos dem slår vi alle vores sanser ud, hos dem sænker vi paraderne og forsvarsmekanismerne i hverdagen, og hos dem er vi bare elsket.

Der er et dig og et mig et sted

Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det sidste år har givet de fleste mulighed for at komme mere i kontakt med, hvem de er, hvilke værdier de har, og jeg er også sikker på, at der ikke er nogen vej tilbage igen efter dette.

Når først man har mærket ren kærlighed, og den ro som tiden har givet os alle sammen hver for sig og også med vores heste, så kan denne ikke undværes igen.

Det ville være det samme som at gå på et meget stort kompromis inde i os selv, og det kan man kun gøre så og så længe.

Hvis du nogensinde kommer til at glemme alt det, som corona-perioden har lært dig sammen med din hest, så vid, at din hest venter på dig. Der vil altid være et dig og et den derude et sted, når du vælger det til.