Populær borgmester: “Hestene har været med til at gøre mig til leder”

I januar 2018 fik Holbæk Kommune en ny borgmester – nu er hun, i 2021, blevet genvalgt med et rekord antal af personlige stemmer. Christina Krzyrosiak Hansen er blot 28 år gammel, men på trods af den unge alder har hun oplevet mere end de fleste og skabt sig en karriere inden for politikken – og så er hun tidligere rytter og hestemenneske helt ind til benet. Mange mener endda, at Christina er den rette til en dag at overtage statsministerposten. Her fortæller hun om hestenes betydning for hendes liv og karriere.

Et møde på Holbæk Rideklub

Vi møder Christina Krzyrosiak Hansen på parkeringspladsen på Holbæk Rideklub en sommerdag i august 2018. Kort efter går vi om mod ridebanerne, og noget af det første hun siger til mig, er: ”Den duft af hest – den savner jeg. Jeg får sådan en lyst til at have hest igen.” Vi går ned mod dressurbanerne, og samtalen falder hurtigt på barndomsminder fra hendes forældres gård i udkanten af Holbæk. Hestene har været omdrejningspunktet i Christinas opvækst, og derigennem har de smukke dyr været et af de essentielle parametre, som har præget Christina til den person, hun er i dag.  

Ønsket om at gå til ridning 

Allerede fra Christina begyndte at tale, var hendes største ønske at ride. Hendes forældre undrede sig over, hvor den store passion for hestene kom fra, for ingen af dem havde gået til ridning, og kendskabet til de store dyr var meget lille. Alligevel vælger Christinas forældre at efterkomme datterens ønske, og kort efter starter hun til ridning.  

Få år efter at Christina er startet til ridning, ruller en lille hestetransporter ind på hendes forældres gård. Det er hendes morfar, og han har en gave med til Christina.  
”I lastbilen står to små ponyer, som min morfar – på eget initiativ – har købt på Brørup marked. Det betød at jeg ikke længere gik til ridning, men faktisk selv havde hest, og at hele min familie blev involveret i hestene,” smiler Christina.  
 
Gudskelov boede familien på en lille gård, og straks gik hendes far i gang med at bygge hestebokse og lave folde klar. Pludselig tog livet med hestene også fart, og inden for ganske kort tid etablerede Christinas forældre en hestepension med plads til op til tyve heste, ridebane og store folde.  
”Jeg tror ikke det var planen til at starte med, for heste var noget jeg bragte til gården, men jeg tror mine forældre netop valgte at købe en lille gård for at have plads til dyr,” forklarer hun om forældrenes beslutning.  

Hestene bliver hurtigt en stor del af Christinas liv, og igennem hele hendes barndom og ungdomsår er det i stalden og på ridebanen, at mange timer bliver lagt. Allerede som niårig trækker Christina rundt med piger yngre end sig selv, og som trettenårig har hun flere piger og drenge hun hver uge underviser.  

”Ridning – og hestene generelt – fyldte rigtig meget, fordi jeg boede et sted, hvor jeg blot kunne gå ud ad døren, og så var de der. Jeg har altid følt et stort ansvar omkring det at drive hestepensionen, fordi jeg har følt at det var mig der bragte hestene til gården. Og jeg elskede det! Jeg elskede at gå i skole, være i SFO i et par timer og så komme hjem, og bruge resten af dagen med hestene,” fortæller Christina Krzyrosiak Hansen.  

Min bedste ven, Pete 

En af de ponyer, som Christinas morfar havde med dengang hun var lille, var Pete. Pete blev mishandlet før familien fik ham, og han var meget bange i den første tid, hvor han var på gården.  
”Vi kunne i starten ikke komme i nærheden af ham, give ham grime på eller være omkring ham, uden at han var bange og reagerede voldsomt. På et tidspunkt lægger min mor mærke til, at der på en af vores folde er en pige, som kommer indimellem, og at hun kan sætte sig helt tæt på Pete og nusse ham på halsen – og det var jo helt vildt for os, som ikke kunne komme tæt på ham i starten,” fortæller Christina.  

Christina og hendes mor når en dag op til pigen, som naturligvis bliver meget nervøs for, om hun vil blive skældt ud, fordi hun er på folden uden at have fået lov. I stedet har Christinas mor et helt andet ønske.  
”Jeg kan huske at min mor siger til hende: ’Det du kan, det skal du lære min datter, for det er sådan der hun skal være som hestemenneske’. Pigen lærte mig ekstremt meget, og især det med at det kan godt være du har egne ambitioner som rytter, men det skal altid være hesten der er i fokus,” fortæller Christina.  
 
Og det bliver starten på Pete og Christinas historie. Makkerparret deltager efterfølgende i mange stævner, men altid på Petes præmisser.  
”Pete var den perfekte læremester, for med ham kunne jeg aldrig bare tage tingene som en selvfølge. Han gav en prompte reaktion, og med hans historik, var det vigtigt at tålmodigheden var med. Vi fik et unikt bånd, og jeg aflivede ham først for halvandet år siden (i 2016, red.), så ham har jeg haft igennem hele min hestetid,” smiler hun.  

“Hestene har gjort mig til den, jeg er i dag”

Christina er slet ikke i tvivl om, at hestene har været med til at forme hende til den person, som hun er i dag, hvor blandt andet det at have et ansvar for de ryttere hun underviste, hestene i stalden og det at være med til at drive en hestepension, har givet hende vigtige erfaringer hun den dag i dag, har med i rygsækken.  

Christinas mor gjorde en stor dyd ud af at lære Christina, at et godt miljø – med plads til forskelligheder – var vigtigt for, at alle fik en god oplevelse og kunne udvikle sig. 
”Jeg følte, at jeg havde et stort ansvar – sammen med min mor – om at der skulle være en god og ordentlig tone i stalden, hvilket jeg tror er meget vigtigt at få bragt ind i et miljø, som hesteverdenen er. Det vil sige, at lige meget hvilken rytter man er, så behandler man hinanden ordentlig, har respekt for hinanden og giver plads til forskelligheden, men det er ikke altid tilfældet i ridesporten, og det lagde vi stor vægt i på gården. Min mor gik vildt meget op i det, og det har givet mig utrolig meget. Det var jo det jeg så at hun gjorde, og det jeg lærte af. Det beundrer jeg hende meget for, og samtidig med det har det været med til at forme mig. Også i politik, for der gælder lidt de samme spilleregler. Man har mange forskellige holdninger, og der er mange forskellige typer mennesker i politik, og der skal være plads til alle,” forklarer Christina.  

Og så er der den erfaring med at være tålmodig og bevare roen. Her er Christina slet ikke i tvivl om, at særligt Pete har bidraget til at hun den dag i dag, kan bevare roen i selv de mest pressede og nervepirrende situationer.  
”Der har været mange episoder i mit arbejdsliv, hvor jeg – når jeg ser tilbage – bruger nogle erfaringer og kompetencer, som nok kommer fra livet på gården. Eksempelvis på forhandlingsnatten – der hvor jeg skulle forhandle borgmesterposten på plads. Jeg har aldrig i mit liv, følt mig så rolig som på den nat. De fleste havde sagt til mig at jeg skulle passe på med ikke at ryste på hænderne foran de andre, og passe på med ikke at virke nervøs, men jeg var så rolig. Ikke at jeg tænkte på det i løbet af aftenen at ’nu kan jeg trække på mine erfaringer fra gården’, men når jeg tænker tilbage har jeg da brugt nogle teknikker, som kommer fra hestene – også i mit arbejdsliv den dag i dag,” forklarer Christina.  

Læs også: Holbæks borgmester: Hestene har været med til at gøre mig til den leder jeg er i dag

Hvis jeg kunne gøre noget anderledes 

Hvis Christina kunne gå tilbage i tiden og gøre noget anderledes, så ville det være, at hun aldrig skulle være stoppet med at undervise. Undervisningen betød nemlig meget for hende.
”Undervisningen gav mig en virkelig stor glæde, og det var en periode i mit liv, hvor jeg lærte virkelig meget. Det var her, jeg havde de første samtaler med helt voksne mennesker om svære ting, og selvom jeg kun har været mellem tretten og atten år, så følte jeg at jeg blev lyttet til og respekteret. Jeg stod selv for forhandling af løn og havde samtaler med forældrene om børnene og deres udvikling. Det er de samtaler der har gjort, at når jeg sidder i et forhandlingslokale i dag med mennesker, der kan være dobbelt så gammel som mig selv, så bliver jeg ikke nervøs, for jeg har haft svære samtaler med voksne mennesker før, og jeg har set at de faktisk respekterer en, hvis man bevarer roen,” forklarer Christina. 

Hvis bare der var flere timer i døgnet 

Stod det til Christina Krzyrosiak Hansen, så fandtes der flere timer i døgnet, for hun savner at have hestene i hendes hverdag. Der er bare ikke tid nok.  
”Jeg er opdraget til, at skal man have hest, så skal man kunne lægge meget tid i det. Man skal ikke gøre det halvt eller sløse med det, så jeg ved også at tiden ikke er den rette lige nu. Lige nu ved jeg, at det ikke vil være ansvarsfuldt af mig at købe en hest. Jeg har ikke tiden, og jeg vil være ked af at forpligte mig til et dyr, jeg ikke kan passe på de vilkår, som jeg synes man skal give, for at passe på en hest. Jeg håber at jeg senere i livet kan købe en hest eller få en part, for det ligger så dybt i mig, at have hestene omkring mig,” fortæller hun.  

Det kribler dog i Christina hver gang at hun ser en hest, eller dufter til spåner. Lyden af heste får også Christina til at stoppe op, så der er ingen tvivl om at der i hendes bevidsthed er en stor del af hende, som stadig er udbredt hesteinteresseret.
”Jeg mødte engang en borger i valgkampen, som sagde til mig: ’Jamen Christina, du har jo heller ingen dyr, så det betyder nok ikke så meget for dig’, og der sidder det så dybt i mig at være vokset op med dyr, at hendes udtalelse ramte mig, og jeg kan huske at jeg også fortalte hende om min opvækst med dyrene. De er virkelig vigtige for mig, så at få at vide at det nok ikke betød noget for mig, gjorde ondt,” siger hun eftertænksomt.  

Der er ingen tvivl om at de smukke dyr – hestene – har haft en stor betydning for Christina, og selvom der ikke står en hest i stalden lige nu, så har de præget hende til den hun er i dag. Både som borgmester, men også som den Christina hun er bag titlen.  
”Det er ikke altid at jeg stopper op og tænker: ’Hov det her har jeg lært fra stalden’, men det ligger jo bare indgroet i mig. Den dag i dag er jeg jo stadig hende staldpigen – bare uden hestene i stalden,” slutter hun.  

Kilder

Berlingske.dk: Holbæk-borgmester får næsten hver anden stemme i kommunen
Stemchristina.dk: Blå bog

Artiklen er oprindelig bragt i august 2018, men er efterfølgende blevet opdateret.