Denne serie vil kaste lys over nogle forskellige discipliner. I hesteverdenen findes der mere end 50 forskellige discipliner på verdensplan, nogle ovenikøbet med yderligere underdiscipliner. De fleste af os rider én, to eller maksimalt tre discipliner, men hvad gør andre ryttere? Vi håber, at denne serie kan hjælpe med at skabe bevidsthed, vise ligheder eller forskelle og måske vække interesse.
Reining- en populær disciplin med store præmiesummer
Denne disciplin stammer fra Amerika og udviklede sig fra de traditionelle færdigheder hos ranchere på store farme, som havde brug for hurtig og præcis træning af deres heste, til en sport på højeste niveau med store shows. Reining er faktisk en af de hestesportsgrene, hvor ryttere kan vinde de største præmiesummer. Nogle af de største stjerner i reining har vundet op til 6 millioner amerikanske dollars i løbet af deres karriere! Disciplinen reining er ikke længere kun populær i USA, men også i lande som Belgien, Italien, Tyskland og Holland, der klarer sig godt og bevæger sig op ad rangstigen. I 2002 blev reining tilføjet til FEI World Equestrian Games, og denne hurtige sport fanger hurtigt folks opmærksomhed.
Men hvad går denne westernsport egentlig ud på? Hvilke bevægelser udføres, hvordan udføres hver opgave korrekt, hvordan bedømmes det, og hvad har de på? Natasha Møller fra quarter horse avlsstutteriet Kumlegaard har hjulpet med at give et indblik i sporten.
LÆS OGSÅ: Redaktionens tanker: Glem ikke at lade dig inspirere af andre discipliner
Reining er en klasse, der består af mønstre, som skal udføres præcist. Der er 13 godkendte officielle reining-mønstre. Målet er, at hesten og rytteren kan fremvise bestemte bevægelser, der efterligner arbejdet med kvæg. Derfor omfatter det ofte hurtige spins, høj fart, hurtige stop og bevægelse baglæns. Reining udføres i galop eller lope. Lope er den samme gangart som galop, men det er en lidt anden bevægelse og følelse. Det er meget langsommere; hestens hoved er lavt, og tempoet er mere fladt end hoppende. Hesten arbejder stadig i en korrekt holdning og med selvbæring. Målet med reining, ligesom i dressur (og de fleste andre discipliner), er at få det til at se let ud. Hesten skal være meget nem og følsom at ride og håndtere, og det er også vigtigt, at hesten ser glad ud. Præcision, ligesom i mange andre discipliner, er nøglen.
Reining-hesten
Reining-heste er quarter horses og er ofte avlet til formålet, og det er den eneste type hest, der bruges, i hvert fald til konkurrencer. Hvis vi sammenligner det med engelsk ridning, vil mange kalde det western-dressur. Men Natasha siger, at det føles mere som springning – hurtigt tempo – spænding og sjov.
Foto: Natasha Møller
- Nyder at ride hurtigt.
- Er perfektionistiske i udførelsen af mønstre.
- Ønsker at være i harmoni med deres hest.
- Nyder fart, men er i stand til at skifte mellem hastigheder uden at skifte gangarter.
- Kan lave flyvende galopanspring.
- Har en stærk bagpart, da det er nødvendigt for at kunne udføre mange af øvelserne.
Udstyr
Hest:
Western sadel, trense med bid (snaffle eller curb med stænger), og ofte farverige gamacher og klokker som dem vi kender fra dressur og spring i enten neopren eller læder for at beskytte forbenene. Mere særprægede er de såkaldte skid-boots som bruges på bagbenene som især beskytter kodeleddet. De større skid-plates bruges også.
Rytter:
Langærmet skjorte – ofte i ensfarvet eller med diskret mønster, jeans og chaps samt bælte, ofte med stort metalspænde. Cowboy-støvler, enten med spids eller firkantet tå. De fleste ryttere bærer cowboyhatte, men hjelme anbefales.
Bedømmelser
Der vil være mindst én, ofte flere dommere, der bedømmer hver hest. Hesten starter altid et mønster med en score på 70 point, og dommeren kan tildele mellem 0 og uendelig med 70 som gennemsnitsscoren. Det betyder, at der ikke er nogen specifik top score i reining.
Dommeren kan enten tilføje eller fratrække op til 1,5 point for hver manøvre. Større fejl resulterer i en nul-score. Ved bedømmelsen gives der point for finesse, jævnhed, hurtighed og attitude i hver manøvre.
Øvelser
Sliding Stops: Hesten accelererer ind i et stop og glider flere meter, mens dens bagben er plantet i jorden, og forbenene fortsætter med at bevæge sig. Dette er en signaturbevægelse, der viser hestens balance og kontrol.
Spins: Hesten drejer hurtigt på bagparten, mens dens forben krydser over hinanden i hurtige og præcise rotationer, ofte udført flere gange på ét sted.
Circles: Hesten udfører kontrollerede store hurtige cirkler efterfulgt af mindre, langsommere cirkler, der viser hastighedskontrol, balance og lydighed.
Flying Lead Changes: Hesten skifter førende ben i galop eller lope uden at bryde gangarten, hvor den glidende skifter fra det ene førende ben til det andet i luften.
Rollbacks: Efter et sliding stop vender hesten straks retning ved at dreje på bagbenene og galopperer i den modsatte retning, hvilket viser smidighed og lydighed.
Selvbæring og samling er vigtig i reining, men med en lavere holdning. Toplinjen skal være jævn, og bevægelserne er mere flade. Hesten skal træde ind under sig selv, men med mindre op og ned bevægelse end i andre discipliner. Manøvrerne er topprioriteten i reining, og derefter kommer hestens bevægelse, selvom en hest med bedre bevægelser og flotte manøvrer selvfølgelig er en topprioritet.
LÆS OGSÅ: Ryttere er blevet bedre til at tænke ud af boksen i træningen
Hvis du kunne tænke dig at prøve
Der kan være nogle få rideskoler, der tilbyder westernridning, men det kan være svært at finde en, hvor man specifikt kan prøve reining. Hvis du virkelig vil i gang med reining, er den bedste mulighed at få din egen hest. De fleste trænere vil hjælpe dig med at træne enhver hesterace til westernstil, men hvis du vil konkurrere, er en quarter horse nok den bedste løsning.
Kender du til en bestemt disciplin? Tøv ikke med at kontakte os.
Kilder:
Natasha Møller – Kumlegaard: https://kumlegaard.dk/
https://www.fei.org/stories/sport/reining/everything-you-need-know-about-reining
Natasha Møller er 31 år gammel og ejer Kumlegaard Quarter horses ved Roskilde. Hun begyndte at ride, da hun var omkring seks år gammel, og fik sin første pony som tiårig. Det var en fjordhest, som var svær for et barn at håndtere, men tilfældigvis optrådte en westernklub der hvor hun havde hesten, og træningen fra jorden og senere ridningen ændrede fuldstændig deres forhold, og han viste sig at være det perfekte match for hende. Det var mere tilfældigheder end noget andet, at Natasha begyndte med westernridning. Siden da har hun fortsat i flere western-discipliner, da hun er meget fascineret af, at der findes 25-30 forskellige discipliner. Avl spiller ydermere en stor rolle i hendes forretning og passion.
LÆS OGSÅ: Hvad er: Mountain Trail
