World Cup Herning 2026: familieturen du bør nå i efterårsferien
Læs mere →
Du rider forbi det samme hjørne, som du har redet forbi utallige gange. Der står ikke noget nyt, og så vidt du kan se, er alt præcis, som det plejer. Alligevel stopper hesten pludselig op, løfter hovedet og stirrer intenst på noget, som den tilsyneladende aldrig før har lagt mærke til.
Som rytter kan det være svært ikke at tænke: “Seriøst? Du har set det 100 gange.”
Men set fra hestens perspektiv er situationen ikke nødvendigvis helt den samme som de foregående 100 gange.
Heste kan vænne sig til ting i deres omgivelser, men forskning viser samtidig, at denne tilvænning kan være forholdsvis specifik. Små ændringer i blandt andet genstandens udseende, placering eller omgivelserne kan få hesten til at undersøge situationen igen.
Samtidig har hestens eget spændingsniveau, opmærksomhed og tidligere erfaringer betydning for, hvordan den reagerer.
Så måske har hesten faktisk set den ting før. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den oplever den på præcis samme måde i dag.
Når hesten gentagne gange oplever noget uden negative konsekvenser, kan dens reaktion gradvist blive mindre. Det kaldes habituering.
Det er en helt almindelig form for læring.
En hest kan eksempelvis reagere kraftigt første gang, den oplever en bestemt genstand, lyd eller bevægelse. Når den gentagne gange oplever det samme, uden at der sker noget ubehageligt, kan reaktionen efterhånden aftage.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at hesten derefter har lært, at alle lignende ting er ufarlige.
Forsøg med heste har vist, at habituering kan være overraskende specifik. I et studie fra Aarhus Universitet blev heste præsenteret for forskellige objekter med forskellige former og farver. Forskerne fandt, at erfaring med én række objekter ikke automatisk gjorde hestene mindre reaktive over for alle nye objekter.
Da objekterne derimod lignede hinanden mere, blandt andet ved at have samme farve, så forskerne tegn på større generalisering.
Det fortæller noget vigtigt om den måde, hesten lærer på.
At hesten er blevet tryg ved én ting betyder ikke nødvendigvis, at den automatisk placerer alle lignende ting i kategorien “ufarlig”.
For os kan en genstand være præcis den samme.
For hesten kan billedet have ændret sig.
Måske står genstanden en halv meter længere mod højre. Måske falder lyset anderledes. Måske blæser det, så noget bevæger sig. Måske ligger der en jakke oven på den. Måske kommer hesten fra den modsatte retning.
I et andet forsøg undersøgte forskere netop, hvordan heste reagerede, når kendte objekter blev ændret eller flyttet. Hestene kunne genkende tidligere sete elementer, men ændringer i objekternes rækkefølge og placering førte til mere undersøgende adfærd.
Interessant nok steg pulsen ikke samtidig, hvilket tyder på, at hestene ikke nødvendigvis var bange. De havde blot registreret, at noget var anderledes.
Det er en vigtig forskel.
En hest, der stopper op og undersøger noget, er ikke automatisk skræmt. Nogle gange er den måske bare i gang med at indsamle information.
Vi vurderer ofte situationen ud fra det, vi selv kan se.
“Der er jo ikke noget.”
Men hesten har ikke nødvendigvis registreret præcis det samme som rytteren.
Heste bruger både syn, hørelse og lugt til at orientere sig i omgivelserne, og forsøg har vist tydelige adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på både nye visuelle og auditive stimuli.
Der kan derfor være noget i omgivelserne, som rytteren slet ikke har lagt mærke til.
En lyd et andet sted. En bevægelse i periferien. Noget, der dufter anderledes. En genstand, der bevæger sig på en ny måde.
Det betyder ikke, at hestens sanser skal gøres mystiske eller overnaturlige. Men den information, hesten reagerer på, behøver ikke være den samme information, som rytteren selv fokuserer på.
Forestil dig, at du går den samme vej på arbejde hver dag.
Du passerer måske et bestemt hus hundredvis af gange uden at kunne beskrive døren bagefter. En dag er du mere opmærksom og opdager pludselig en detalje, der sandsynligvis har været der hele tiden.
At have set noget er ikke nødvendigvis det samme som aktivt at have registreret det.
Det gælder også, når vi tænker på hesten.
På én dag kan dens opmærksomhed være rettet mod rytteren, en anden hest eller noget længere fremme. En anden dag kan netop den genstand, vi mener, den har set hundredvis af gange, pludselig blive centrum for dens opmærksomhed.
Derfor er det ikke sikkert, at hesten har forholdt sig aktivt til genstanden alle de tidligere gange, bare fordi den fysisk har passeret den.
Hestens tilstand på dagen spiller også en rolle.
En hest, der er afslappet, kan reagere meget lidt på en ændring i omgivelserne. Den samme hest kan i en anden situation være langt mere opmærksom og reagere hurtigere.
Måske har den allerede været anspændt tidligere på rideturen. Måske er omgivelserne mere urolige end normalt. Måske har den bevæget sig mindre end sædvanligt, eller der er sket ændringer i dens rutiner.
Det er derfor sjældent hensigtsmæssigt at betragte en enkelt reaktion helt isoleret.
Nogle gange er det, rytteren oplever som en voldsom reaktion på én bestemt genstand, måske snarere det tidspunkt, hvor hestens samlede spændingsniveau bliver synligt.
Heste lærer hele tiden af deres erfaringer.
Hvis noget tidligere har været forbundet med en ubehagelig oplevelse, kan hesten reagere anderledes næste gang, den møder en lignende situation.
Omvendt kan gentagne rolige erfaringer med et bestemt stimulus reducere reaktionen gennem habituering.
Forsøg har vist, at heste kan lære at reagere mindre på genstande, der i begyndelsen fremkalder frygt eller forsigtighed. Men forskningen viser også, at måden, hesten introduceres til genstanden på, kan påvirke dens stressreaktion under træningen.
Det betyder, at løsningen ikke nødvendigvis er at presse hesten hurtigt forbi det, den reagerer på.
At give den mulighed for at undersøge situationen og få erfaring med, at der ikke sker noget farligt, kan være en vigtig del af læringen.
Når en hest reagerer på noget velkendt, kan frustrationen hurtigt melde sig.
Især hvis man som rytter er overbevist om, at hesten godt ved, at genstanden ikke er farlig.
Men her skal vi være forsigtige med vores fortolkning.
At hesten tidligere er gået roligt forbi noget, beviser ikke, at dens aktuelle reaktion er bevidst skuespil eller et forsøg på at slippe for arbejdet.
Reaktionen kan være reel, selvom årsagen virker ulogisk for os.
Det betyder selvfølgelig heller ikke, at rytteren aldrig skal bede hesten om at gå videre. Men der er forskel på roligt at hjælpe hesten gennem situationen og på at antage, at den forsøger at snyde os.
Når hesten opdager noget, kan dens første reaktion være at stoppe, løfte hovedet og rette ører og blik mod det.
Det behøver ikke være et problem.
Den er muligvis i gang med at vurdere situationen.
Forsøg med unge heste har vist store individuelle forskelle i, hvor hurtigt de undersøger nye objekter, og hvor meget undersøgende adfærd de udviser. Forskning har desuden fundet en sammenhæng mellem større udforskning af nye objekter og bedre præstation i bestemte læringsopgaver.
Nysgerrighed og forsigtighed er altså ikke nødvendigvis modsætninger.
En hest kan først holde afstand, derefter undersøge og til sidst konkludere, at situationen ikke kræver yderligere reaktion.
Enhver, der har redet forskellige heste, ved, hvor stor forskellen kan være.
Én hest registrerer næsten ikke ændringer i omgivelserne. En anden opdager straks, hvis noget står anderledes end dagen før.
Forskning i reaktioner på nye stimuli viser også tydelige individuelle forskelle mellem heste.
Det betyder, at man skal være forsigtig med at sammenligne.
At én hest uden problemer passerer noget, fortæller ikke nødvendigvis, hvordan en anden bør reagere. Alder, erfaring, temperament, træning og tidligere oplevelser kan alle være en del af forklaringen.
En enkelt reaktion på en genstand er sjældent grund til bekymring.
Men hvis en hest, der normalt er rolig, pludselig bliver markant mere reaktiv over for mange ting, kan det være værd at være nysgerrig.
Har dens hverdag ændret sig? Har den fået mindre bevægelse? Er der sket noget i flokken? Er træningen anderledes? Virker den spændt eller utilpas på andre måder?
En generel ændring i adfærd bør ikke automatisk forklares med, at hesten bare er blevet fjollet eller besværlig. Hvis ændringen er markant eller vedvarende, kan det også være relevant at overveje fysisk ubehag og få hesten undersøgt.
Så næste gang din hest stopper og stirrer på den samme genstand, den tilsyneladende har passeret 100 gange, kan det være værd at droppe spørgsmålet:
“Hvorfor er du bange for den? Du kender den jo.”
Prøv i stedet at tænke:
“Hvad er anderledes for hesten lige nu?”
Måske har lyset ændret genstandens udseende. Måske bevæger den sig. Måske har hesten først lige fået øje på den. Måske er dens opmærksomhed eller spændingsniveau anderledes end normalt.
Eller måske er hesten ganske enkelt i gang med at undersøge noget, som den ikke er helt sikker på.
Det kan virke irrationelt set fra sadlen.
Men for hesten kan der være en ganske god grund til lige at kigge en ekstra gang.
Har din hest også en ting, den har set hundredvis af gange – men som enkelte dage pludselig bliver meget interessant?
Christensen, J. W., Zharkikh, T. & Ladewig, J. (2008): Do horses generalise between objects during habituation? Applied Animal Behaviour Science, 114, 509–520.
Christensen, J. W., Zharkikh, T. & Chovaux, E. (2011): Object recognition and generalisation during habituation in horses. Applied Animal Behaviour Science, 129, 83–91.
Christensen, J. W., Keeling, L. J. & Nielsen, B. L. (2005): Responses of horses to novel visual, olfactory and auditory stimuli. Applied Animal Behaviour Science, 93, 53–65.
Christensen, J. W., Rundgren, M. & Olsson, K. (2006): Training methods for horses: habituation to a frightening stimulus. Equine Veterinary Journal, 38, 439–443.
Christensen, J. W. (2013): Object habituation in horses: The effect of voluntary versus negatively reinforced approach to frightening stimuli. Equine Veterinary Journal, 45, 298–301.
Christensen, J. W. et al. (2021): Exploratory behaviour towards novel objects is associated with enhanced learning in young horses. Scientific Reports, 11, 1428.