Klassiske udfordringer hos rideheste – og hvordan du kan løse dem

I forbindelse med træning af vores heste, kan der opstå mange udfordringer, men heldigvis er du ikke alene. Træner Charlotte Lemming oplever ofte tre almindelige udfordringer hos heste, og måske genkender du også selv nogle af dem. Bliv klogere på, hvordan du kan tackle disse udfordringer og forbedre din træning i fremtiden.

Hvem er Charlotte Lemming? 

Charlotte Lemming underviser og arbejder med heste og ryttere igennem sin virksomhed Working Horsemanship. Charlottes fokus er på det gode makkerskab mellem hest og rytter – uanset disciplin og niveau. Charlotte hjælper ryttere og heste med at opleve mere tryghed både fysisk og psykisk. Dette kan opnås gennem et kærligt, stærkt lederskab og godt velfunderet arbejde, der er bygget på forståelse, empati, tydelighed, ensartethed – både for hest og rytter. 

Annonce

For at opnå et bedre kendskab til de udfordringer som mange heste står overfor, har Malgré Tout været ude og besøge Charlotte Lemming. De udfordringer, som Charlotte tager fat i her, kan være til stede hos alle typer heste og ryttere og ikke kun ved en bestemt disciplin eller niveau.

Læs også: Træning med Claus Toftgaard: Afspænd hestens ryg

Det skal være sjovt at have hest og indholdsrigt for både heste og mennesker.

Charlotte Lemming

Nummer 1:
Hesten forstår ikke opgaven

Charlotte fortæller, at en af de første klassiske udfordringer er, at heste ofte bliver sat til opgaver, der ikke passer til deres uddannelsesniveau. Eller også kan det typisk være, at hesten bliver sat til at udføre en øvelse, hvor den ikke forstår, hvad den skal. Det kan skyldes, at rytteren ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan man beder hesten om at udføre den givne opgave.

Når hesten ikke forstår opgaven, fokuserer jeg på at dele opgaven op i mindre bidder. For eksempel, hvis hesten skal lære en versade, starter jeg ikke med bede den om en versade.

Charlotte Lemming demonstrerer sidebevægelser.
Foto: Malgré Tout

Her bruger vi i stedet øvelser som korte slangegange, hvor vi kan lære hesten at forstå, at når vi lægger det indvendige ben til betyder det, at hesten skal træde ind under sig selv. Senere retter vi hesten ligeud og starter med at lave kontraversader, så det igen bliver nemmere for hesten at forstå. Når hesten har forstået kontraversaden, kan man bygge videre og bede om en versade. Hesten vil på dette tidspunkt have en bedre forudsætning for at udføre opgaven fordi den forstår, hvad signalerne betyder.”      

Det er vigtigt at praktisere øvelserne i meget små sekvenser, således at man går ind og ud af øvelsen og ikke terper øvelsen i et langt stræk. Hvis man gør det i korte sekvenser, bliver det i stedet gjort til en leg for hesten. Når hesten gør det rigtigt, selvom det er et enkelt skridt, slipper man presset. På den måde vil hesten begynde at forstå, hvad vi gerne vil have den til.

Charlotte Lemming øver slangegange.
Foto: Malgré Tout

Nummer 2:
Hesten gør for meget for os 

Anden udfordringer som Charlotte ofte ser hos heste er, at hesten tilsidesætter sig selv, for at gøre det rytteren beder den om – også selvom den måske har fysiske udfordringer. 

Heste er et fantastisk dyr, og de gør næsten alt for os mennesker. Hestene giver os altid deres bedste forsøg på at løse den opgave, vi mennesker beder dem om. Men der er mange heste, som slås med at udføre det, rytteren beder den om, fordi hesten er kropsmæssigt udfordret.”  

I virkeligheden er hestene egentlig alt for gode ved os. Jeg ser derfor ofte, at det kan være svært for ryttere at se, og forstå at deres heste måske kan have ondt. Hvis hesten ikke gør, som rytteren siger i første omgang, på grund af kropslige udfordringer, vokser frustrationerne for både hest og rytter, og så er vi på vej væk fra makkerskabet. Ingen ønsker at være unfair overfor deres hest, nogle gange kan man have brug for andre øjne, og det er ofte her en underviser kommer ind i billedet.”

Læs også: Bravehearts store dag: Ny bog sætter fokus på SMIL Horsemanship

Charlotte fortæller, at når hun støder ind i uforklarlige problemer, hvor en hest har en anormal adfærd, er hun blevet hurtigere til at rådgive ryttere om at få deres heste undersøgt hos en dyrlæge eller anden form for professionel hjælp. Man skal være god til at stille sig selv spørgsmålet: “Hvad er grunden til, at min hest reagerer, som den gør?”. Derved lytter man til sin hest, når den prøver at fortælle, at der er måske noget galt.

Noget af det, Charlotte har allermest fokus på er, at få rytteren til at observere sin hest. Herved kan rytteren holde øje med om hesten udvikler sig i den positive retning, eller om der er noget, som hesten bliver ved med at have det svært med. Derigennem opnår rytteren en forståelse for, hvornår hestens opførsel skyldes fysiske udfordringer, og man undgår dermed at blive urimelig overfor sin hest.  

At uddanne en god hest er som at bygge med Legoklodser. Når fundamentet er rigtigt lavet, kan du bygge så højt du vil – og du kan bygge lige hvad du vil.

Charlotte Lemming

Nummer 3: Hesten mangler selvtillid 

Som den tredje og sidste typiske udfordring, fortæller Charlotte, at hun også ofte oplever, at der er en tendens til, at ryttere pakker deres heste ind. Hvis der er noget hesten er bange for, så flytter rytteren det eller går langt uden om det. For at gøre lidt op med dette, forklarer Charlotte følgende:

Af den grund fokuserer jeg meget på, at rytteren skal stille deres heste over for en varieret træning. Hestene skal udfordres i forskellige opgaver. Det man får ud af det er, at hestene vil lære at blive nysgerrige og undersøgende, frem for at være utrygge og usikre, når de bliver stillet overfor noget nyt. I takt med uddannelsen af hesten, skal man stille sin hest over for flere og flere nye udfordringer, i det omfang den kan overskue, så hesten oplever succes og får selvtillid. Dette gør også, at hesten opnår mere tillid til rytteren.”     

Læs også: Horsemanship: Derfor får hesten glæde af, at du træner dit fokus

Det betyder, at når man for eksempel kommer ud på en stævneplads, hvor det blæser, og der er højtalere med musik, så har man stadig en rolig hest. Hesten har selvtillid samt tillid til sin rytter, fordi den forinden har gennemført udfordrende opgaver, hvor den oplevede succes. Dette gør at risikoen for, at hesten vil reagere uhensigtsmæssigt, er mindre, fordi hesten har tillid til rytteren.  

Charlotte træner ‘farlige’ objekter med sin hest. Foto: Malgré Tout

Sørg for at din hest oplever nye, spændende ting og opbyg derved en nysgerrig og modig hest. Når hesten indser at rytteren er der for at hjælpe, bliver den tryg ved de fleste opgaver. Hvis man derimod bliver ved med at fjerne de ting, som hesten synes er farligt, fratager man hesten chancen for at undersøge det nye og finde ud af, at det er ikke så farligt. Hesten vil i så fald instinktivt reagere på nye ting, ved at blive utryg og gå i flight-mode, fordi den fra naturens side er et flugtdyr.

Afslutningsvis vil vi bringe et af Charlottes allervigtigste budskaber frem: 

Uanset hvad du laver med din hest, så handler det om jeres makkerskab, og om det kan bære det, I gerne vil sammen. Her er det vigtigt at spørge sig selv, om du er i gang med at udvikle eller afvikle makkerskabet mellem dig og din hest.” 

Charlotte Lemming

Læs mere om: Working Horsemanship med Charlotte Lemming

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce