Camilla Jacobs, som står bag virksomheden HorseMama udkommer i dag med en helt ny bog, kaldet ‘Bravehearts store dag’. Bogen er en del af en serie, som sætter fokus på SMIL Horsemanship og kan hjælpe børn – og voksne – til en bedre hesteforståelse, og skabe en grobund for et godt hesteliv, hvor kommunikationen mellem hest og menneske fungerer.
Læs også: Få mulen i sporet med scentwork: Sjov og gavnlig træning af sanserne
Med SMIL når vi langt
Mange gør alt for deres heste og ponyer, men mangler konkret viden om hestes adfærd og sprog – og i mange tilfælde mangler de også viden om helt basal håndtering. Det fortæller Camilla Jacobs fra HorseMama, som hjælper hestemennesker – både børn og voksne – til en bedre forståelse og håndtering af heste og ponyer. Hun udgiver i dag, den 1. november 2022, den tredje børnebog om SMIL Horsemanship, så børn kan få en god start på deres hesteliv og undgå en række udfordringer både nu og senere i livet.
Den gode horsemanship er en mangelvare
Camilla ønsker med børnebøgerne at øge fokus på den gode horsemanship, hvor vi er nærværende, og hvor vi lytter til og respekterer vores heste og ponyer. ”Mange af de hestemennesker, der kontakter mig for at få hjælp, er simpelthen ved at give op. Og i mange tilfælde er deres problem, at de ikke forstår og lytter til hesten eller ponyen, og at de ikke er nærværende”, fortæller Camilla. ”Med SMIL Horsemanship får vi den indsigt, der skal til for at skabe et godt hesteliv, hvor kommunikationen mellem hest og menneske fungerer”.
Læs også: Er hesten med på legen? Overfortolkning kan bremse jeres udvikling

SMIL Horsemanship
Horsemanship handler om at respektere hesten, at være nærværende og tålmodig, at sætte rammer og at sikre hestens trivsel gennem viden og brug af fagpersoner. Det handler også om at forstå hestens signaler og handle så hesten får de bedste betingelser. Der indgår mange ting i horsemanship, og det kan virke komplekst, men med SMIL Horsemanship, er det nemt at gå til og huske, da SMIL er en forkortelse af 4 elementer i horsemanship: Se, Mærk, Inspirér og Lyt.
Læs også: Hestebøger til træningen af din hest
SMIL er også for voksne
SMIL Horsemanship er det første koncept i Danmark, som hjælper børn til at lære, hvad horsemanship er. Men det er ikke kun børn, der har glæde af det. ”Jeg får masser af positive tilbagemeldinger fra både ponyforældre, der ikke selv har hesteerfaring, og fra erfarne voksenryttere. De har også stor glæde af den indsigt og inspiration, som bøgerne giver”, siger Camilla.
Bravehearts store dag
I ”Bravehearts store dag” følger vi endnu en gang Braveheart og Milla på deres rejse sammen. Vi oplever, hvordan det går, når vi indimellem glemmer SMIL – og hvor fantastisk det er, når vi husker SMIL igen og er positive og hjælper hinanden.
Ligesom de tidligere bøger fra Bravehearts Verden er denne bog illustreret af Mette Winther Sørensen.

Camilla Jacobs står bag firmaet HorseMama, som tilbyder undervisning i hesteforståelse, bodywork/hestemassage samt foredrag og workshops. Camilla er uddannet adfærdstræner hos Ute Lehmann, er dyrlægeeksamineret hestemassør og er desuden forfatter til børnebøgerne ”Braveheart flytter ind” og ”Lær med Braveheart – SMIL Horsemanship”, som handler om, hvordan man bruger horsemanship til at omgås hesten på en rar, harmonisk og sikker måde.
Kilder
Pressemeddelelse