Amerikansk medie: En guldfisk i karret og hestene har frisk vand døgnet rundt

Ja, det lyder mærkeligt. Men ifølge det amerikanske medier, Cowgirl Magazine, burde der være noget om snakken. De mener nemlig, at en guldfisk eller to kan være med til at sikre, at din hest har adgang til rent drikkevand på folden døgnet rundt. Og guldfiskene – de får bare masser af mad.

De evigt beskidte vandkar på foldene

At holde vandkarrene på foldene rene er en irriterende og sur pligt for mange hestefolk. Karrene bliver hurtigt beskidte og der sætter sig hurtigt alger op langs siderne af karret – særligt om sommeren. Om foråret og først på sommeren lægger myg æg i vandoverfladen, som bliver til larver i vandet. Dette udsættes hestene naturligt nok for, når de skal drikke vand af karrene.

Guldfisk spiser alger og myggelarver

Ifølge amerikanske Cowgirl Magazine spiser guldfiskene alger og myggelarver, således at vandkarret forbliver rent. Denne type fisk burde kunne leve i karret i sommerhalvåret, hvorimod efteråret og vinterens lavere temperaturer bliver for kolde for dem.

Hvad gør man med fiskene i vandkarret?

Hvis du har mod på at prøve at smide en fisk eller to i vandet på folden, anbefaler det amerikanske magasin, at du følger en række gode råd. Disse lyder:

  • Sørg for, at der er nok vand til, at guldfisken kan leve i det. Som hovedregel kan én guldfisk holde et kar på 100 liter vand rent. Det er ret meget vand, når man tænker over det.
  • Introducer fisken langsomt til dens nye hjem ved at lægge den i en pose fyldt op med vand fra dens gamle hjem, i vandet i det nye kar. Lad den ligge i nogle timer – helst mens der ikke er heste i nærheden.
  • Vandet bør være omkring 15 grader varmt, da det er den bedste temperatur for guldfiskene.
  • Læg et par store sten i bunden af karret, som fiskene kan gemme sig under, når hestens mule kommer på besøg.
  • Fodr ikke guldfiskene, medmindre de virker meget sultne. Pointen er netop, at de skal spise alger, larver og insekterne, der lever i vandet.

Prøv det ikke af

De ovenstående råd er udarbejdet af Cowgirl Magazine og kan ikke som udgangspunkt anbefales af Malgré Tout. Kilden melder ikke noget om, hvad for eksempel fiskenes ekskrementer har af betydning for hestenes sundhed, ligesom det ikke nævnes, hvad der vil ske, hvis en hest ulykkeligvis kommer til at sluge en fisk. Derfor anbefaler vi, at man ej forsøger sig med metoden i sin egen stald, og at man i stedet bruger idéen til at blive inspireret mod andre og mere sikre løsninger. Det mest optimale er naturligvis, at man som staldejer fortsætter med den vante metode og både rengør og fylder karret påny hver dag.

Læs også: Gør som amerikanerne: Tag hesten ned til stemmeboksen til næste valg

Artiklen er oprindelig bragt i juli 2019 og er efterfølgende blevet genskrevet.

Kilder

Cowgirl Magazine: Goldfish in You’r Horse’s Water Tank

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce