Af Cæcilie Kallehave Jensen // Billeder: Leveret af Olivia Turner & Malgré Tout / Trine Bjørn Puggaard
Det er vigtigt, at vi får den rigtige vejledning, når vi skal vælge bid til vores heste. Som ryttere er vi ansvarlige for at sikre, at det udstyr, vi bruger, ikke forårsager ubehag hos hesten. Hvad der virker for én hest, virker måske ikke for en anden – ligesom med sadler – så en professionel bidtilpasser kan være en god idé.
M en hvad skal du være opmærksom på, når du leder efter det rigtige bid, hvordan fungerer forskellige bid, og hvorfor er det så vigtigt, at biddet passer til formålet for hesten?
Olivia Turner kombinerer sin viden om hesteadfærd med sin viden om bid. Hun understreger vigtigheden af at bruge en certificerede bidtilpasser til at finde det rigtige bid til din hest.
“Hvis en hest viser tegn på at være utilfreds med biddet, bør du absolut få det tjekket af en professionel og se, om der er noget, der kunne passe bedre til dig og din hest. En ændring af biddet kan gøre underværker, men det kan også fremhæve, hvis der er andre problemer, som skal løses.”
LÆS OGSÅ: Ridning på rapsmarkerne – er det ulovligt?
Med mange nye bid på markedet har Olivia oplevet, at flere hesteejere tænker grundigt over de bid, de bruger, når de oplever problemer i deres træning. Uanset om du og din hest rider ture i skoven eller rider konkurrerer på højt niveau, skal udstyret være korrekt tilpasset din hest og til dit træningsniveau – det bedste råd er at få til en bidtilpasser ud, hvis du oplever problemer, der kan være er relateret til biddet.
Det er vores fornemste opgave at sikre, at vores hestes ve og vel kommer i første række.
”Som ryttere vil vi ikke forvente, at vores hest præsterer med en sadel, der sidder dårligt og giver rygsmerter, så vi skal heller ikke forvente, at vores hest præsterer med et ubehageligt bid, der forhindrer den i at slappe af. Små forandringer kan gøre en kæmpe forskel, så hvis du ikke får tjekket biddet, kan det virkelig være med til at begrænse jeres udvikling.”
Bid til formålet
Du bør altid sikre dig, at biddet, du bruger, passer til dit rideniveau, din ridedisciplin og din hests egen præference, så I kan opnå et harmonisk samarbejde under ridning.
Hestens mund er ekstremt følsom, og derfor er et korrekt tilpasset bid lige så vigtigt som en korrekt tilpasset sadel.
“Hvis biddet er ubehageligt for hesten eller ikke tillader tydelig kommunikation af hjælpemidlerne fra rytteren, bliver ridning og træning vanskeligere, end det egentlig behøver at være. Risikoen er, at hesten bliver set på som en hest, der opfører sig dårligt, fremfor at vi som ryttere kigger på, om det er det rigtige udstyr, vi bruger til hesten.”
Hvis du oplever problemer med din hest, bør du bør altid få den tjekket af dyrlægen, inden du kigger biddet og resten af dit udstyr igennem, så du ved, at der ikke er noget galt med din hest.
Hesten er overbøjet
Heste, der har tendens til at gå overbøjet, undgår normalt en eller anden form for pres fra deres nuværende bid og kan drage fordel af bid, der opfordrer til mere løft gennem manken og en aktiv bagpart for at holde deres hoved og nakke i en ensartet ramme.
Eksempelvis vil et baucher bid løfte sig op i munden og fokusere trykket ind i hjørnet af munden i stedet for ned på underkæben, hvilket kan få hovedet til at sænke sig. Biddet roterer også fremad og aflaster eventuelt nakkepres, så biddet næsten kan flyde i munden. Dette type sidestykke kan hjælpe nogle heste med at løfte op gennem deres manke og skabe et åbent rum at bevæge sig fremad ind i.
Hvis hesten har svært ved at skubbe korrekt igennem bagfra og derfor bliver tung fortil, kan den have brug for mere stabilitet fra et bid med et mildt mundstykke, der er blødt og eftergivende for at opmuntre hesten til at strække nakken fremad og lægge sig blødt i hånden. Jeg ser, at bid som har fastsatte kindstykker (eksempelvis muffebid, d-ring og full cheek bid) er gode til dette, og buede udelte bid med plads til tungen kan fjerne det eventuelle tryk på tungen, som typisk skabes af delte bid.
Ved at give hesten stabilitet ved et fast kindstykke samt så lidt som mulig bevægelse af mundstykket, såsom et udelt bid med tungeplads, som blot vil rulle over tungen, kan det virkelig hjælpe disse heste med at stole på kontakten og søge frem mod den.
LÆS OGSÅ: Hvilke snacks må min hest spise?
Alternativt kan hesten være overbøjet for at undgå bidtryk i munden. Hvis hesten sænker hovedet tilpas meget, vil biddet ligge så løst i munden, at man som rytter mister kontakten til hestens mund. Sørg for, at mundstykket er blødt og eftergivende i munden, og at det tillader hesten at bevæge tungen og kæben frit. Mundstykker, der klemmer tungen for meget eller påfører for højt et pres på underkæben, kan være for stærkt for mange heste og få dem til at overbøje sig for at undgå presset.
Almindelige mundstykker, der ligger et højt pres på tunge og/eller underkæbe, er mundstykker i fransk link-stil, hvor der er en flad plade i midten af et tredelt bid, som kan forstyrre det indre mundvæv og skabe et skarpt trykpunkt på tungen.
Undgå at bruge bid, der skaber nakketryk for heste, der har tendens til at bliver overbøjede, især udelte stangbid uden bevægelighed, såsom pelham og kandar-typer, da disse ofte får hesten til at søge ned.
Hesten trækker i biddet
Hvis hesten trækker, fordi den er stærk og ikke lytter til stopsignalet, kan du overveje et stærkere bid, eller du kan kigge på dine træningsmetoder. Brugen af et stærkere bid betyder, at hesten vil reagere på et lettere hjælpemiddel, hvilket giver rytteren mulighed for at træne stopsignalet på ny og derefter gå tilbage til at bruge et mildere bid til hesten.
En stærkere bit øger oftest trykket på nakken og består af et stangbid, som via stængerne på kindstykket øger trykket i hesten mund. Men du kan også bruge et stærkere bid ved at gøre mundstykket skarpere, f.eks. ved hjælp af et pladeled eller ruller på biddet. Det skal dog understreges, at hvis det er for ubehageligt for hesten,
kan det udløse en række forskellige undvigelser fra det pres, og du kan dermed skabe et nyt problem. Der er også heste, som trækker, fordi de modstår trykket fra biddet. For disse heste kan det at gøre biddet mildere og blødere give anledning til mere afslapning og accept af biddet, som dermed giver dig den kontrol, du har brug for.
LÆS OGSÅ: Hvordan klipper du din hest?
ALMINDELIG INDIKATORER PÅ BIDEPROBLEMER:
- Åben mund eller tungen ud af munden
- Svirpen med halen
- Hesten tager biddet
- Hesten tygger meget på biddet
- Problemer med at gå ligeud
- Hovedet på skrå
- Rysten på hovedet
- Overdreven spytproduktion
- Hesten løfter biddet i munden eller leger med det
- Tilbagetrækning af tungen
- Afvigende i kontakt og i hjælpemidler fra rytteren
- Høj hovedstilling
- Tungen over biddet
Hesten er ustabil i kontakten
Overvej et bid med minimal bevægelse og uden ekstra dele i munden, da alt, der bevæger sig, ruller, drejer eller roterer for meget, kan få hesten til at lege med biddet og dermed blive ustabil i kontakten.
Bevægelige dele, der kan være for skarpe eller rammer hestens sarte indre mundvæv, kan skabe en ustabil kontakt til munden, hvor de ikke stoler på biddet, når det bevæger sig. Disse heste kan pludselig ryste på hovedet, kaste med hovedet eller holde biddet stille i munden og spændende op igennem kæben. Hvis de ikke stoler på fornemmelsen af biddet, vil de ikke være i stand til at reagere korrekt på rytterens hjælpemidler eller let forstå, hvad rytteren beder om.
Hesten med en følsom mund
Nogle heste kan være meget afvisende over for enhver form for bid, og blot tilstedeværelsen af et bid i munden er nok til, at de bliver ængstelige. I disse ekstreme tilfælde foreslår jeg – hvis det er sikkert – at prøve en bidløs trense i et stykke tid for at etablere afslapning igen under sadlen.
Så kan du introducere et meget mildt bid igen, men du skal gøre det gradvist. Nogle gange har jeg brugt en bidløs trense sammen med en trense med bid i, hvor rytteren har kontakten gennem det bidløse. På den måde oplever hesten at blive redet med et bid i munden, men trykket bliver ikke lagt i munden. Så kan du bruge to tøjler og begynde at bruge meget blidt tryk på biddet, men stadig med den bidløse tøjle som backup, hvis hesten reagerer for voldsomt på biddet.
Heste, der ikke nødvendigvis har problemer med biddet, men blot er følsomme over for tryk i munden, har en tendens til at gå godt med bid, der ikke ligger pres på tungen og underkæben giver skarpe trykpunkter.
Syntetiske bid, der er bløde og har en vis bøjelighed, kan være gode til heste af den type. Der er ingen funktioner på mundstykket, der forstyrrer munden, og materialet er blødt frem for metal, som er hårdt og kan føles voldsomt for nogle heste.