Annonce

Militaryrytter Bianca Bagge: Find modet, når du skal springe i terrænet

Er du forundret over, hvordan nogle ekvipager tør springe over massive træstubbe, kæmpe kævler og dybe grøfte ude i terrænet? Eller hvordan militaryryttere tør styremod de store faste forhindringer i noget, der kan synes som mere end almindelig fuld fart på ryggen af deres iltre heste? Er du tilmed bekymret for selv at skulleud og konfrontere de faste forhindringer i den danske natur, så er vi stensikre på, at du langt fra er alene –og vi forstår dig godt. At springe over faste forhindringer er bestemt ikke ufarligt, og man skal gøre sit bedste for at vide, hvad det er, man gør. Gør man det, kan man få helt nye og udfordrende, tillidsvækkende oplevelser med sin hest.

Annonce

For at hjælpe dig til at blive lidt mere fortrøstningsfuld med den hardcore ridedisciplin, har vi interviewet militaryrytter Bianca Bagge. Hun bidrager med en historie om, at selv en topdygtig terrænrytter, der er vant til at ride på højt niveau, må gørenoget aktivt for at blive ved med at have is i maven. Noget af det vigtigste, mener Bianca, er at få så mange gode ture som muligt, der kan opveje de dårlige, der unægtelig også kommer et par stykker af, hvis man går helhjertet ind i det. Dog påpeger Bianca, at det altid er vigtigt for ens egen sikkerhed, at man er realistisk omkring, hvorvidt man mentalt egner sig til terrænridning eller ej, og at man husker på, at den mentale styrke tager tid at bygge op. Her kan du læse Biancas svar på vores spørgsmål om, hvordan man som rytter finder modet til at turde springe i terrænet.

Læs også: Militaryrytter: Sådan introducerer du din hest til at springe i terrænet

Bianca Bagge

Bianca Bagges fire heste

  • Bor i Helsinge i Nordsjælland på sine forældres gård, hvor hendes fire heste står opstaldet.
  • Fik sin første pony i dåbsgave og har redet lige siden.
  • Var primært til ridebanespringning som ponyrytter, hvor hun blev nr. 10 til DM i 2003 med ponyen Mr. Sunshine.
  • Prøvede military første gang i 2003, hvor hun også legede med discipliner som ponygalop, jagt og panygames.
  • Begyndte sin militarykarriere på ponyen Braveheart og red ham efterfølgende i et par hesteklasser, inden ponyen blev solgt.
  • Har ingen ridebane og intet ridehus, så hun kører til Helsinge Rideklub, Tisvilde Hegn og Tisvilde Strand for at træne.
  • Får undervisning i dressur af Katrine Kraglund og i spring-og terrænridning af Peter Flarup.
  • Mosegårdens Sorte Sky (Sigurd): En 25 år gammel og pensioneret konkurrencehest, som var med til at vinde sølv for hold i NM i military i 2013.
  • Incredible B (Ida). En hoppe på 11 år efter Crelido og Biancas egen Sigurd. Ida er hendes nuværende tophest, der blandt andet har vundet sølv til DM i military i 2019. Hun blev sat i fol (med Diarado) i 2020 på grund af stævnesæsonens fravær.
  • Plan B (Preben). En 4-årig hoppe der også er efter Sigurd og har Escapology T til far. Hun er ligeledes i fol (med Crelido).
  • Daddy’s Money (Dennis). En hoppe på 8 år som kun er en smule redet, og som familien købte i 2020. Samme år fik hun virkelig vist sit værd på en spring-og terrænbane. Målet er at lade hende debutere til et 2* stævne i løbet af 2021.

Ridning i terrænet

Hvad er vigtigt for dig, når du rider og springer i terrænet?

For mig er det vigtigste, at det er sikkert at ride i terrænet.Det betyder desværre også, at jeg indimellem får nogle tidsfejl, fordi jeg til enhver tid foretrækker at lægge et ekstra galopspring ind, hvis jeg er i tvivl om afstanden. Det er helt sikkert noget, der stadig sidder i mig efter et styrt, jeg havde i 2015. Men jeg synes ikke, det har gjort mig til en dårligere rytter. Jeg tænker bare mere over, hvor der kan være udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed, når jeg går en bane.

Som det gælder for de fleste militaryryttere er terrænet klart min favoritdisciplin –ellers red man nok ikke military. Jeg elsker farten, adrenalinen og kompleksiteten. Der bliver lagt utrolig meget energi i at gå en terrænbane –specielt i de højere klasser (2*-5*). Man skal have en plan for hvert enkelt spring, en plan for tempoet, linjerne, hvor kan man spare tid, hvilket underlag er der rundt på banen og så videre. Man skal kende sin hest, dens galop og dens mod for at kunne lægge en god plan –og det elsker jeg.

Foto: Pompo Mompo Eventing.

Som terrænrytter vil jeg sige, at jeg er relativt selvsikker uden at være overmodig, og det gør, at jeg sjældent erden hurtigste i klassen. Men til gengæld er jeg hellerikke kommet ret meget til skade.

Hvad mener du, er de største og vigtigste forskelle på at springe på en bane og springe i terrænet?

Der er rigtig meget, der er anderledes ved terrænspringning kontra ridebanespringning. Udover at forhindringerne er faste, er der også mange flere forskellige typer forhindringer. Det skal dog også nævnes, at der er en hel del af forhindringerne, som ikke længere er 100 %faste, men udløses hvishesten støder voldsomt på springet eller lander i det. Systemet er til for at mindske risikoen for rotationsfald og hedder MIM.

Sikkerhedssystemet MIM
MIM er et sikkerhedssystem, som særligt bruges inden for militaryridning. Det blev opfundet af svenske Mats Bjornetun og opnåede FEI-godkendelse i 2012. Forud for godkendelsen ligger en lang række internationale tests, som senere blev uafhængigt verificeret af en sikkerhedskonsulent og testekspert fra den britiske forskningstjeneste Transport Research Laboratory. MIM-clipsene tillader store forhindringer, som man ikke tidligere har kunnet få til at give efter ved et hårdt slag, at falde fra hinanden, når hesten rammer dem med den type kraft, der normalt forårsager et rotationsfald. Ved et rotationsfald kastes rytteren ud over
hesten, og hesten lander på ryggen ned over rytteren, hvilket kan være årsagen
tildødsfald i militarysporten.

Udover lodrette, oxere og trippelbarer er der grave, vandspring, spring med dybe landinger, spring op ad bakke, spring ned ad bakke, hjørner, smalle forhindringer og så videre. Alle disse forskellige typer forhindringer kræver en forskellig tilridning, tempo og opstilling.

Derudover rider man på varierende underlag, som også skal medregnes i ens tilridning og valg af tempo. Man rider på én måde, hvis man rider på græs, og det har regnet –og man rider på en andenmåde, hvis det har været tørvejr en måned, og bunden er hård.

Sidst men ikke mindst er der tempoet. I terrænet rider man i et markant højere tempo. Det gør det nemmere at lave fejl, fordi springene kommer hurtigere. Så det eneste, der i mine øjne egentligkan sammenlignes mellem ridebanespringning og terrænspringning, er, at vi forcerer forhindringer. Derfor er det også vigtigt at skelne mellem at ride 100 cm i ridebanespringning og en CNC100 militaryklasse. Sværhedsgraden kan slet ikke sammenlignes.

Annonce

Hvad er din mest betydningsfulde oplevelse i terrænet?

Ida havde en overgang lidt udfordringer med vandspring –senest til et stævne i foråret 2019. Her fik jeg et stop til et stævne i Tyskland, hvor man skulle springe ud i en sø. Senere på året red jeg et 3* stævne i Segersjö i Sverige, hvor de har det vildeste vandspring. Det var det sværeste, jeg nogensinde har set i en 3* klasse. Under halvdelen af klassens 46 ekvipager kom fejlfrit i mål i terrænet, og vandspringet var uden sammenligning den forhindring, der inkasserede flest fejl. Ida var en af de heste, der på mest overbevisende måde klarede det svære vandspring, hvor man fra en sø skulle springe ind i et hus. Hun gjorde det helt uden problemer. Det var en super fed følelse.

Mod og tro på sig selv

Hvad er det vigtigste for, at man kan blive en modig og en mentalt stærk terrænrytter?

Det kræver, at man tror på sig selv og har en dygtig og kompetent træner. Og ikke mindst kræver det, at man har en god og sikker hest. Jeg har selv uddannet alle mine heste fra bunden, men jeg har også været heldig, at de alle har været modige og forhindringskloge, hvilket har medført atjeg hurtigt har følt mig sikker.

Det er dog vigtigt at vide, at man ikke bliver en selvsikker rytter fra dag et. Det kræver en masse gode ture. Sådan har det i hvert fald været for mig. Det er de gode ture, der gør, at man bliver mentalt stærk og selvsikker. Jo flere gode ture, man får i bagagen, jo mere selvsikker bliver man.

Foto: Jimmy Leen Friis.

Jeg var rigtig mange år om at komme op og ride de større klasser (2* og 3*), og det har gjort, at både mig og mine heste er selvsikre efter så mange gode og ”nemme” ture på de lavere niveauer. Jeg startede med at ride military i 2003, men debuterede først i 3* 10 år efter og red min første 4* i 2019. Så det er kommet stille og roligt.

Stjernesystemet
Stjernesystemet tjener til at angive sværhedsgraden på en klasse. Systemet går fra 1 til 5 stjerner. Det højeste og sværeste niveau er 5*, mens det laveste og letteste niveau er 1*. Der findes naturligvis også militaryklasser på lavere niveau end 1*. Kilde: Dansk Ride Forbund

Hvad betyder hesten for, at man som terrænrytter kan oparbejde tro på sig selv?

Det handler selvfølgelig også rigtig meget om den hest, man sidder på. Hvis ikke den har kapacitet til den klasse, man styrer ud i –eller endnu værre; hvis den er for overmodig uden at have den korrekte teknik og formåen –så er det svært at undgå en dårlig oplevelse. Ida er en af de heste, der er fuldstændig frygtløse og kaster sig hovedkulds ud i alt, jeg styrer på. Derfor er det min opgave at sørge for at holde et godt tempo, der gør, at ridningen over springet eller igennem kombinationen ikke bliver en farlig situation. Hun er en hest, der skal holdes tilbage, for ellers er der simpelthen ikke plads. Heldigvis er hun med alderen blevet mere lydig, og hun har altid været lynhurtig på benene og i stand til at redde os ud af enhver ’sticky situation’.

Noget af det vigtigste er netop hestens temperament, dens galop og så selvfølgelig dens springteknik –mere specifikt forbensteknikken. For når man springer i så højt tempo på faste forhindringer, er det vigtigt at have en hest, der er hurtig foran.Selv de bedste ryttere i verden har ind imellem en tur, hvor der er en afstand eller to, der ikke sidder i skabet. Her er det vigtigt at have en hest, der er forhindringsklog og kan redde sig sikkert ud af situationen.

Øvelse til at gøre hesten mere forhindringsklog
Bianca Bagge forklarer om en øvelse, hun engang lærte af den femdobbelte vinder af Badminton (et internationalt 5* militarystævne i England), Lucinda Green. Øvelsen går ud på at ride lidt tilfældigt rundt på nogle spring, så hesten selv skal løse afstandsopgaven. På den måde kan hestens evne til at læse springene forbedres således, at når den mødes af en svær afstand til et stævne, så kan den selv se og handle sig ud af situationen. Man kan sige, at øvelsen er med til at gøre hesten mere forhindringsklog, fortæller Bianca: “Der er ingen af os, der rammer rigtigt hver gang. Derfor er det så vigtigt, at hesten selv tænker og kan finde en løsning, når det hele ikke bliver serveret på et sølvfad”. Dog påpeger hun også vigtigheden af, at hesten har en god grundgalop, så den har de rette forudsætninger for at løse opgaven.

Hvad har du selv gjort for at komme videre efter en ubehagelig oplevelse i terrænet?

Jeg er styrtet to gange, siden jeg begyndte at ride military. I 2015 brækkede jeg min arm og ødelagde et led i min skulder. Jeg blev opereret i skulderen et år efter og har sidenhen stort set ikke haft nogen mén. Da jeg første gang efter styrtet skulle ud af startboksen, havde jeg det ikke særlig godt. Men min mor og veninde huskede mig på allede store baner, jeg tidligere havde redet uden problemer, og da først jeg red afsted, gik det også lige så fint, som det plejer.

Annonce

I 2019 styrtede jeg til NM på Vilhelmsborg. Her var det mere ærgrelse, der ramte mig end frygt. Jeg kom i lidt for stort tempoind over en forhindring og skulle dreje skarpt til højre. Desværre var jorden ret hård, og de mordax, der sad i skoene på Idas bagben, fik slet ikke fat i underlaget. Hun gled, og jeg endte på jorden på benene. Hverken hun eller jeg kom til skade –gudskelov. Oplevelsen betød dog, at jeg til de næste stævner var megetopmærksom på underlaget og på mit valg af mordax. Hver gang der var skarpe sving, red jeg i et endnu lavere tempo end normalt, da frygten for at glide stadig sad i mig. Efter et par stævner var det væk igen, og jeg har nok bare fået en vigtig lærestreg med i bagagen hvad angår mordax, fart og støtte på udvendige tøjle i skarpe sving.

Hvad mener du, man bør gøre efter en dårlig oplevelse for at få selvtilliden og modet tilbage?

Jeg tror, det er rigtig vigtigt at lytte til sig selv. Som udgangspunkt er der meget få mennesker, der er i stand til at træffe rationelle beslutninger, hvis de er lammet af angst. Så er man rigtig bange, så skal man lade være. Man rider ikke godt, når man er bange, og så er det netop, at man kan havne i en potentiel farlig situation.

Foto: Thomas Ix Photography

Som udgangspunkt træner jeg ikke terrænspringning ret ofte påde rutinerede heste. Men efter mit styrt i 2015 var jeg ude at træne en gang ugentligt, inden jeg meldte til stævne igen. Det hjalp rigtig meget, og det kan jeg klart anbefale, hvis man ender i sådan en situation.

De er også vigtigt at tænke på, hvor meget man tidligere har redet helt uden problemer, og at det måske kun er denne ene gang, det er gået galt. Den tanke var rigtig betydningsfuldt for mig, da jeg styrtede. Resten af sæsonen i 2015 red jeg meget langsomt. Det var vigtigt for mig, atalle afstande passede 100 %, og jeg tog ingen chancer. Sidenhen har jeg heldigvis fået lagt det fra mig og er bare blevet en mindre dumdristig og mere sikker terrænrytter.

5 tips fra Bianca Bagge til at oparbejde mod
  1. Vælg en dygtig træner.
  2. Hav en hest, der hverken er for modig uden at have den rette teknik eller for bange af sig, og som har en god forbensteknik.
  3. Hægt dig på nogle af de mere rutinerede ryttere, når du er til stævne. Det giver ro at være omkring dem.
  4. Vær ikke bange for at spørge de mere rutinerede ryttere til råds, særligt når I går bane.
  5. Visualiser hele dit ridt, inden du skal ride – både med hensyn til afstande, tempo og sving.

Vi håber, at denne artikel kan hjælpe dig med at finde modet, når du skal springe i terrænet. For mere inspiration, kan du følge Bianca på Instagram og Facebook.

Læs også: Militaryrytter: Ridebanespring og terrænspring kræver hver sin teknik

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce