Annonce
Holstener
Holsteneren er særligt kendetegnet ved sin robuste bygning og optimistiske temperament. Foto: Arkiv.

Holsteneren: Den stærke højdespringer med gå-på-mod og optimisme

Hvad kendetegner den majestætiske og højtspringende holstener? Den fremragende konkurrencehest, som i dag findes i både Europa, Amerika og Asien, stammer oprindeligt fra Schleswig-Holstein i Tyskland. Den har fået sit gode rygte, fordi den udmærker sig på konkurrencebanerne, og i særdeleshed inden for springdisciplinen. Her kan du blive klogere på den modige og stærke holstener.

Rødder helt tilbage til 1200-tallet

Holsteneren er en af de ældste hesteracer i Tyskland. Faktisk findes der optegnelser, der går helt tilbage til 1200-tallet, hvor Greven af Holstein og Stormand gav græsningsrettigheder til et kloster i Uetersen. Munkene på klostret avlede heste i området helt op til reformationen – hvorefter private jordejere overtog avlen – for at skabe en hest – som fungerede både i landbruget og i militæret. Holsteneren var værdsat i militæret for sit store mod og kunnen som stridshest – og i landbruget var hesten kendt for dens styrke, udholdenhed og pålidelighed.

En sportshest toner frem

Op i gennem det syttende og attende århundrede voksede holstenerens rygte ud over Europa med 10.000 eksporterede heste i 1797. Da behovet for krigsheste faldt, blev der importeret britiske hingste af racerne yorkshire coach og cleveland bay, som blev sat ind i holsteneravlen, for at skabe en ædlere kørehest med bedre bevægelser. Efter Anden Verdenskrig blev racen forædlet med engelsk fuldblod for at give holsteneren bedre springevner. Avlsarbejdet har udviklet sig til en af de store tyske sportshesteracer, som er egnet til dressur og kørsel, men i særdeleshed springsport.

Holstener sammensætning
Holstenerens oprindelse og racemæssige sammensætning.

Læs også: Trakehneren: Den ædle ridehest, som kan bruges i mange discipliner

En stor og stærk hest

Holsteneren er i reglen mellem 155 og 173 cm høj, og den kan have alle rene farver. Før i tiden blev hesten primært brugt som træk- og kørehest. Senere er racen blevet blandet op med noget mere ædelt blod, så resultatet er den moderne ridehest, vi kender i dag.

Holsteneren i dag

Holstenerracen har haft stor indflydelse på udviklingen af andre varmblodsracer. I dag findes holsteneren ofte blandt de heste, der opnår topplaceringer til hestebegivenheder over hele verden. Topplaceringer blandt verdens bedste – som både tæller VM og OL. Det skyldes nok særligt hestens stærke fysik og jordvindende gang kombineret med dens gå-på-mod og styrbare temperament.

Holstener springer
Holsteneren udmærker sig inden for flere discipliner, men er særligt kendt for sine kompetencer som springhest. Foto: Arkiv.

Holstenerens karakteristika

Helt traditionelt er avlskarakteristikken for en holstener en brun hest, som har få eller ingen hvide aftegn. Ønsket er en velafbalanceret hest med en udvokset størrelse. Hesten skal have en stor, naturlig og elastisk bevægelse. Hovedet skal være smukt mejslet med karakterfyldte øjne, halsen skal være lang, stærk og buet og rejse fra skulderen, så hesten får en elegant og let udstråling.

Læs også: Connemara-ponyen: Fra Irlands grønne bakker til de danske konkurrencebaner

Kilder

Grænseegnens Holstener Hesteavlsforening
Heste – illustreret opslagsværk (2005)

Annonce

Seneste artikler

Da vi var ponyryttere

Læs mere →

Svensk dobbeltsejr og fire danskere

Læs mere →

Carina Cassøe Krüth og Heiline’s Danciera leverede en stærk Grand Prix-præstation i Göteborg og tog sejren

Læs mere →

Heste kan også dehydrere om vinteren

Læs mere →

Brevkassen: Gjordkrampe hos hest: mange årsager, ét fælles budskab

Læs mere →

Brevkassen: Er godbidder en hjælp eller en dårlig vane?

Læs mere →

Brevkassen: Sådan skaber du ro i nye omgivelser

Læs mere →

Brevkassen: Kan alle heste lære at køre i hestetrailer

Læs mere →

En aften i hestens tegn

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk