Nations Cup i Uggerhalne er lige om hjørnet

Annoncørbetalt artikel

Fra den 24.-28. maj mødes mange springryttere hos Helgstrand Event for at deltage i Longines EEF Series Nations Cup-stævnet, og tilmeldt er mange interessante navne.

Højdepunktet ved det internationale springstævne hos Helgstrand Event i Uggerhalne, bliver uden tvivl selve nationsspringningen i CSIO3*. Nations Cuppen er en del af Longines EEF Series, og flere af de nationer der kommer til start, skal ride om vigtige point.

11 nationer i Nations Cup

I alt kommer 11 nationer til start i Longines EEF Series Nations Cup i Uggerhalne, og de seks af dem, kæmper om point i region nord, på vejen frem mod semifinalen senere på året.

De nationer, der skal ride efter point, er Danmark, Norge, Finland, Polen, Litauen og Sverige. De øvrige nationer der kommer til start i nationsspringningen, er Tyskland, USA, Brasilien, Belgien og Holland, og de vil uden tvivl give de andre seks nationer hård konkurrence om sejren. Fordelt på alle internationale konkurrencer ved stævnet, kommer der ryttere fra 19 nationer til start.

Svenske topryttere til start

En af de nationer der kommer til start, er Sverige, og de har tilmeldt flere prominente navne i CSIO3*, og de er derfor et godt bud på en nation, der kan sikre sig sejren i denne afdeling af Longines EEF Series.

Ingen ringere end den individuelle olympiske sølvmedaljevinder fra Tokyo, Peder Fredricson, som ligeledes er regerende olympisk mester og verdensmester med det svenske hold, har meldt sin ankomst. Med sig bringer han to heste i CSIO3*. Den ene er den danskavlede hest H&M Bahia, mens den anden er Zangersheide-hesten Vroom de la Pomme Z.

Blandt de svenske ryttere finder man også Rolf-Göran Bengtsson, som i årtier har været en del af den svenske elite, og som har repræsenteret nationen ved mange store mesterskaber. De øvrige svenske ryttere til start i CSIO3* er Emma Emanuelsson, Erika Lickhammer-van Helmond, Douglas Lindelöw, Ottilia Lundgren og Frederik Spetz, og det bliver altså blandt disse svenske ryttere, at deltagerne til Nations Cuppen for Sverige findes.

Danmarks vinderchancer

Til at repræsentere Danmark i Nations Cuppen, har landstræner Bo K. Møller udtaget Andreas Schou, Lars Bak Andersen, Rikke Belinda Barker, Martin Dinesen Neergaard og Konstantin Deeken Künnemann. Det bliver fire af disse fem ryttere, der skal ride efter point i EEF Series, og chancerne for et godt dansk resultat er gode.

Flere af de danske ryttere, har gennem de seneste måneder leveret gode resultater ved internationale stævner, og både Andreas Schou og Lars Bak Andersen har redet sig til placering på absolut topniveau, ved 5-stjernede internationale stævner.

Ser man på de tidligere danske præstationer ved netop Nations Cup i Uggerhalne, så er det to gange tidligere blevet til dansk hjemmebanesejr, senest i 2021, mens det danske hold sidste år sikrede sig tredjepladsen. EEF Series blev introduceret i 2021, så de to gange, at netop denne turnering har været afholdt i Uggerhalne, har Danmark begge gange sikret sig en topplacering.

Program for stævnet

Stævnet byder foruden Longines EEF Series Nations Cup, som afholdes fredag eftermiddag, på mange andre spændende konkurrencer.

Onsdag starter med konkurrencer i 1-stjernet og for U25-rytterne, mens torsdagen fortsætter med konkurrencer i både 1-stjernet og for U25, mens også rytterne i CSIO3* skal i gang. Torsdag byder ligeledes på Nordvest Box Future Cup.

Fredag afholdes der foruden nationsspringningen, et par internationale springklasser, samt finalen i Nordvest Box Future Cup.

Lørdag er der flere internationale springkonkurrencer på programmet, blandt andet den 150 cm-høje Grand Prix-kvalifikation og U25 Grand Prix. Lørdag afholdes der desuden en national konkurrence, Nobel National Team Competition.

Stævnet slutter med manér, når søndagen blandt andet byder på den 150 cm-høje Grand Prix og den 1-stjernede Grand Prix.

Se det fulde program her

Arrangørerne glæder sig meget til at byde deltagere, samarbejdspartnere, publikum mfl. velkommen til et brag af et arrangement, hvor der er fokus på god sport, hyggeligt samvær og mindeværdige oplevelser.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce