Den franske springrytter Julien Épaillard har været succesfuld i ridesporten i mange år, men indtil for en håndfuld år siden var han relativt anonym uden for Frankrig. I en alder af 46 år viser han stadig tegn på forbedring, og hans bedste år i sporten kan stadig meget vel stadig være foran ham. Her er historien om hans karriere indtil nu.
De Tidlige År
Julien Épaillard er født ind i en hestefamilie, og har redet siden han var helt lille. Han begyndte fra en tidlig alder at vise stort talent, og var igennem sin ungdom en del af Frankrigs ungdomslandshold, og deltog to gange i Europamesterskaberne for ungryttere. Særligt i 1996 var han succesfuld i konkurrencen, hvor han vandt sølv med det franske hold og guld i den individuelle konkurrence. Efter at have taget skridtet op til seniorniveau, fik han hurtigt etableret en solid ridekarriere, men der skulle gå mange år, før han for alvor begyndte at nærme sig sportens top. På trods af dette, havde han alligevel gjort indtryk hos mange følgere af springkonkurrencer med sin hurtighed på ridebanen. Han er nemlig meget ofte rytteren med den hurtigste tid, til hver konkurrence han er med i. Dette har på den ene side bragt ham en del opmærksomhed, men han har selv indrømmet, at han måske havde vundet mere, hvis han red i et lavere tempo.
LÆS OGSÅ: 10 tankevækkere om forfangenhed
Ruten mod Toppen af Ranglisten
I starten af 2019, i en alder af 41, var Épaillard rangeret som nummer 50 på FEI’s rangliste, og havde endnu ikke deltaget i et stort internationalt mesterskab på seniorniveau. Begge ting har i den grad ændret sig siden da, og netop 2019 var på mange punkter et vendepunkt for Épaillard. I løbet af året arbejdede han sig op af ranglisten, og sluttede året af i top-20, hvor han har været lige siden. Hvert år siden da har budt på nye højdepunkter, enten i form af nye højder på ranglisten eller deltagelse i konkurrencer.
I løbet af år 2022 begyndte Épaillard for alvor at blive betragtet som en af sportens bedste ryttere. Dette hang især sammen med, at han året før begyndte at ride sammen med hoppen Caracole De La Roque, som efter en kort tilvænningsperiode for alvor begyndte at vise sit store talent. Caracole, der var 9 år gammel, da Épaillard begyndte at konkurrere sammen med hende, var sportsligt gået glip af en del udvikling, på baggrund af de foregående års Corona-relaterede aflysninger. Derfor var det med bemærkelsesværdig hastighed, at hun sammen med Épaillard blev god nok til at deltage i verdensmesterskaberne. Selvom VM i Herning ikke var nogen stor succes for hverken ekvipagen eller det franske landshold, så markerede deres deltagelse en stor milepæl for dem begge. Efter 30 år som professionel rytter havde Épaillard for første gang som seniorrytter deltaget i et stort internationalt mesterskab.
LÆS OGSÅ: Hestedyrlæge om rollkur: “Der er aldrig nogen, som har lavet yoga, imens de går eller løber rundt”
Nye Milepæle
I januar 2023 blev det annonceret, at Caracole var blevet solgt af Équries Mathy, der ejede ham, og fremover skulle rides af amerikanske Karl Cook. Senere samme år var hun sammen med sin nye rytter en del af det Amerikanske hold, der vandt guldmedaljer ved de Panamerikanske Lege i Chile.
Julien Épaillard er efter salget af Caracole fortsat med at nå nye milepæle med nye heste. Sidste år nåede han et nyt højdepunkt på FEI’s rangliste, hvor han var placeret som nummer 2 fra april til november. I løbet af denne periode var han sammen med hoppen Dubai Du Cedre med til Europamesterskaberne i Milano. Her endte det Franske hold på en skuffende ottendeplads, imens Épaillard og Dubai sikrede sig tredjepladsen. Fremadrettet er Épaillards mål at blive udtaget til OL i Paris i år. Når han ikke rider konkurrencer, bor Épaillard i Frankrig med sin kone Susana, der både rider konkurrencer og avler heste. Donatello, som sammen med Dubai har været Épaillards tophest siden salget af Caracole, er en af familiens egne heste. Hans succes de seneste år fortæller en historie om, at på trods af hans hurtighed på banen, så er det hans langsigtede arbejde, der har ført ham til toppen, og i historien om haren og skildpadden er han begge dele.
LÆS OGSÅ: Portræt: Rosalind Canter, forsvarende Europamester i military
