Q&A – Ute Shanti Lehmann

Ute Shanti Lehmann driver sin virksomhed under konceptet Horse In Harmony, hvor hun underviser med fokus på at skabe samklang og harmoni mellem ejer og hest. Hun hjælper ejere med at udvikle indre ro og balance og at bruge effektive øvelser, som danner fundamentet for et problemfrit samarbejde med hesten. Ute arbejder ud fra den klassisk-akademiske tilgang til dressuren for at hjælpe hesten med at udvikle smidighed og styrke. Hendes træning er baseret på moderne indlæringsteori.

Hvad er det vigtigste, heste har lært dig?

Hestene er ubetingede i nuet, til stede her og nu og er fabelagtige observatorer af, hvad der ER. Langt det meste af deres kommunikation er venlig og baseret på at deeskalere eventuelle konflikter og på at pleje venskaber. Heste agerer med en ubegribelig vedvarende overbærenhed over for os mennesker. Det mener jeg, at vi kan lære meget af.

Hvorfor har du valgt at arbejde med heste?

Heste har tiltrukket mig siden barnsben. De første mange år i mit virke som træner og underviser troede jeg, at vi for det meste trænede hestene. Nu indser jeg, at det er os, der lærer mindst lige så meget i processen. Fascinationen og glæden over at se heste bevæge sig frit og agere som flok aftager nok aldrig.

Hvad er din vigtigste opgave i dit arbejde med heste?

At lytte, høre, se og mærke efter hvad hesten prøver at sige. Derefter at justere min tilgang tilsvarende og at stille spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre for dig? Hvordan kan jeg gøre mig bedre forståelig? Dernæst er det at give ejeren en større forståelse af, hvad hesten har brug for i en given situation. Ofte er der brug for en tolk i begyndelsen, indtil hest og menneske lærer mere og mere at tale sammen. Det er vores pligt som hesteejere fortløbende at holde os opdateret med hensyn til den nyeste forskning – og at være i stand til at justere vores tilgang tilsvarende.

Hvad synes du er vigtigt for hesteejere at være opmærksomme på?

Heste er ikke optaget af, ’hvem der bestemmer’. Heste er sociale, kommunikative og som udgangspunkt interesseret i gode relationer. Det er vigtigt at udvikle forståelse for hestens behov for, at den kan føle sig hørt og set. Det, der kan føles som om, at ’hesten vil bestemme’, kan handle om, at hesten reelt har en større motivation for at gøre noget andet. Derfor må vi anstrenge os lidt mere for, at hesten også synes, at vores forslag er en god idé.

Jeg oplever, at mennesker interpreterer situationen som om, at hesten ville bestemme over dem, hvor den i virkeligheden nok er mere optaget af at tage vare på sig selv.

Foto: Kaja Wennich Photography

Hvad synes du er den vigtigste pointe, når vi træner vores heste?

At hestetræning kan og bør foregå som en dialog og ikke en envejskommunikation. Vi kan trygt tage hestens synsvinkel i betragtning og derudfra træffe en beslutning i forhold til vores næste reaktion eller forslag. Det er også enormt vigtigt, at vi tager det fulde ansvar for at lave sikre, forsvarlige setups i vores træning, som sætter hesten op til succes. Dette indebærer, at vi gør os tanker om for eksempel længden af lektionen, sværhedsgraden af øvelsen og så videre. Men det handler også om, at vi øver os i at træffe hurtige beslutninger med henblik på at respondere på hestens input og er i stand til at sætte klare grænser for, at ingen kommer til skade.

Hvad er dine bedste tips til et respektfuldt samarbejde med hesten?

Se hesten som en samarbejdspartner, som du gerne vil have en lang og god relation med. Observér dig selv i din rolle som facilitator af – eller vejleder i – træningssituationen. 
Inddrag din viden om hestens krop for at se eventuelle fysiske begrænsninger eller problemstillinger. Er du i tvivl, så opsøg en fagperson.
Se hestens reaktion som feedback og input til din måde at træne på eller til det setup, I er i. Indse så tidligt som muligt, når noget er for svært, og tag et skridt tilbage. Balancen mellem en venlig insisteren og en justering af øvelsen kræver meget erfaring og indføling og nødvendiggør vores udelte opmærksomhed.

Har dit arbejde med hestene lært dig noget om dig selv?

Ja. Ydmyghed over for hestens visdom og kompetence i at være hest. Ydmyghed over for naturen og ikke at tage mig selv så seriøst.
Hestene har lært mig, at der er andre og mere sofistikerede muligheder end at eskalere pres i en given situation. Vedholdenhed og en venlig insisteren værner om relationen, som jeg kan vælge at sætte øverst på prioriteringslisten.

Foto: Victoria Bruhn

Hvorfor kalder du dit koncept ”Horse in Harmony”?

Jeg har i mange år været optaget af det ’at være i balance’ – altså fysisk, emotionel og mental harmoni. Navnet opstod i 2004 ved, at jeg ledte efter essensen eller overskriften for det, jeg står for.
Jeg har et dybtfølt ønske om at bidrage til at hjælpe med at gøre verden til et bedre sted at være – især, men ikke udelukkende, for heste og deres mennesker.

Hvilken hest har lært dig mest?

Jeg har lært så meget af alle mine heste og føler, at det er både umuligt og urimeligt at sætte det i en rækkefølge eller skala.
For tre år siden har jeg haft oplevelsen af at møde Shanti, min nu snart 10-årige P.R.E.
Han er særlig sensitiv over for pres og ikke indstillet på at se bort fra noget, han synes er ubehageligt. Så siger han fra – tydeligt. Han gjorde mig opmærksom på at tænke i mindre steps og kortere enheder af tid. Han brød sig hellere ikke særlig meget om, at jeg fortalte ham, at jeg syntes han var ’dygtig’. Jeg kan huske, at han sendte et blik i min retning, når jeg gjorde det. Han var hingst, 7 år og den smukkeste hest, jeg nogensinde havde mødt. Hvem troede jeg selv, jeg var? Hele konceptet af ’dygtig’ samt ’rigtig og forkert’ bliver der sat spørgsmålstegn ved.
Jeg begyndte med at invitere mere og mere til en fælles bevægelse og udtrykte min begejstring ved at sige ’voila!’ eller ’ja – hvor er du smuk!’ Og det fungerede på en måde bedre end det velkendte ’dygtig’. Interessant, synes jeg!

Annonce

Hvem har inspireret dig mest i dit liv?

Igen kan jeg ikke sætte en placering eller skala på de fantastiske to- og firbenede venner og lærere, som jeg har fået lov til at have tæt på mig igennem årene. Jeg oplever, at inspirationen kommer fra mange sider og steder.
Jeg ser mig som én, der går med en stor indkøbsvogn hele tiden. Når jeg ser, læser eller hører noget, der berører og/eller beriger mig på en måde, så lægger jeg det i min egen vogn.
Der er dermed et utal af lærere, både med to og fire ben, som har inspireret mig. De har hjulpet mig til at strække mig lidt længere hen imod den version af mig selv, som er lidt mere kærlig, rummende og overbærende uden at miste fodfæste i min egen akse af autenticitet og integritet. Jeg har lært at handle i overensstemmelse med mine overbevisninger.

Så dette spørgsmål kunne jeg nok skrive en hel bog om….

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce