Fire steder i verden opretholdes stolte traditioner omkring uddannelse af heste efter den klassiske metode, der har flere hundrede års historie og udvikling bag sig. Et af dem er The Portugeese School of Equestrian Art i Lissabon, og her udfører de karakteristiske lusitanoheste stadig imponerende levader og caprioler, som de gjorde det for kongehuset og hoffet fra midten af 1700-tallet. Vi mødte António Borba Monteiro, som er en af de to masterryttere, der med den ældgamle bog fra slutningen af 1800-tallet i hånden uddanner ryttere og heste på klassisk manér.
Bogen, Luz de Liberal e Nobre Arte da Cavallaria (1790), er skrevet af Manoel Carlos de Andrade og udgivet af Den Portugisiske Skole for Ridekunst, og bogen er fundamentet for de metoder, António har lært og dem han lærer sine elever den dag i dag. Han viser os stolt både billeder og tegninger fra den ældgamle bog, og man kan mærke, at denne bogs betydning er uden sidestykke for ham.
António ønsker derfor mere tid i dagligdagen med sine medarbejdere, så de også kan fordybe sig i den klassiske dressurs lærdom fremfor, at det hele skal gå stærkt og risikere at ende i en magtkamp med hestene. Hans historiske viden og lyst til at dele den medfører, at den meget behagelige mand til tider ryger ud af en tangent i sine fortællinger. På et charmerende engelsk fører han os tilbage til revolutionen, snakker om diktatur for igen at vende tilbage til uddannelse af skolens heste.
António er opvokset i en familie med dygtige ryttere og avlere af både tyre og heste, og med en kærlig hånd introducerer hans onkel Guilherme Borba ham for de portugisiske traditioner relateret til lusitanohestene. På sin 18 års fødselsdag flytter António hjem til sin onkel og hans heste for at træne med nogle af de bedste ryttere inden for den klassiske ridekunst, og det er det selvsamme sted, hvor han i dag bor med sin egen familie, og viderefører hans onkels arbejde. Passionen for hestene forhindrer ham dog ikke i at uddanne sig til ingeniør – ligesom sin far.
