Roefibre til hesten – hvad er det, og hvad gør det godt for?

Sukkerroer er en stor del af landbruget i Danmark, særligt på Lolland og Falster. De to danske sukkerfabrikker modtager årligt mellem 2,3 og 2,5 millioner ton sukkerroer, men heraf er det ikke det hele, der bliver til sukker.

Alligevel går intet til spilde, da de dele af roerne, der ikke ender som sukker, blandt andet bliver genanvendt i sukkerproduktionen eller solgt til biogasanlæg. Og så er der de roefibre, der bliver anvendt som hestemad.  

Roefibre er altså stykker af sukkerroer, efter at det meste af sukkeret er udvundet fra dem. Heste kan indtage roefibre på flere forskellige måder, både i tørret form, i pilleform eller som ingrediens i andet hestefoder. 

Annonce

Hvilken type roefibre, som er bedst for din hest, kan variere ud fra parametre som alder, vægt og aktivitetsniveau.

LÆS OGSÅ: Vil Helgstrand-sagen ændre hestevelfærden i Danmark?

Men hvad har det så af fordele at fodre sin hest med roefibre? For det første gavner de kroppen på samme måde som kostfibre, da de –ligesom kostfibre – gavner bakterierne i hestens tarmsystem, og de hjælper med at fordøje resten af hestefoderet.

Langvarig mæthed

Samtidigt er roefibre omkring 60 timer om at blive nedbrudt, hvilket kan give hesten en form for langvarig mæthedsfornemmelse. Alligevel skal man passe på med at give roefibre som slankemiddel, især på grund af det høje kalorieindhold. Omtrent 200 kcal per 100 gram roefibre gør faktisk roefibre til god føde for undervægtige heste. Samtidigt er det også en god energikilde til præstationsheste, der forbrænder mere end den almene ridehest. Den langvarige fordøjelsesproces af roefibrene er med til at fordele energien ud i små doser, uden at hverken glukose- eller insulinniveauet bliver forhøjet. Roefibre indeholder meget kalcium, imens det lave protein-indhold kan hjælpe med at balancere diæten hos eksempelvis heste med nyreproblemer.

LÆS OGSÅ: DRF’s nye projekt for bedre hestevelfærd

Når det kommer til kostråd, er heste og mennesker ens på det punkt, at det kan være farligt at generalisere. En varieret kost er vigtig, og selvom nogle undersøgelser viser, at roefibre kan udgøre op imod halvdelen af en hests kost uden negative bivirkninger, så skal det balanceres, så hesten også får de næringsstoffer, som ikke er at finde i roefibrene. Ligesom med mennesker er hestes kostbehov individuelle på rigtigt mange punkter, og det vigtigste element er, at du forstår din hest og dens behov. Så selvom det er en generel sandhed, at roefibre er en god tilføjelse til hestes kost, så er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Derudover skal du selvfølgeligt ikke lave drastiske ændringer i sin hests kost uden at konsultere en professionel foderkonsulent eller lignende først. 

Kilder

Kentucky Equine Research og Hestezonen

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce