Hvordan står det egentlig til med hestevelfærden i Danmark? Det har vi har spurgt Dansk Ride Forbund om, samt hvad de som forening gør for at optimere hestevelfærden.
De fleste af os har nok set TV 2’s to seneste Operation X programmer. Her får offentligheden får et indblik i den anerkendte dressurstald Helgstrand Dressage og træningsmetoderne, der bliver anvendt. Metoder, som strider imod Dansk Ride Forbunds etiske retningslinjer for, hvordan vi kan ride vores heste på en etisk og ordentlig måde. Programmerne har uden tvivl sat gang i en nødvendig og vigtig debat, ikke kun inden for hesteverden.
Spørgsmålet er, om ridesporten trænger til et serviceeftersyn og en kulturændring, hvor hestevelfærden opprioriteres til fordel for rytterens ambitioner. Men hvad er god hestevelfærd egentlig i dag?
“For mig at se er god hestevelfærd, når der er balance imellem rytterens ambitioner og hestens formåen. Når man som rytter er i stand til at læse og forså hestens signaler. Desuden skal man kunne forstå dens adfærd og konfliktmarkører samt have respekt for dens natur,” forklarer Morten Schram Rodtwitt, direktør i Dansk Ride Forbund (DRF).
LÆS OGSÅ: Hestevelfærd i søgelyset: Må vi ride på heste om 20 år?
- § 5 Heste må ikke opstilles i spiltov
- § 6 Loftshøjden i stalden skal være mindst hestens stangmål plus 75 cm i frihøjde over eventuel strøelse. For en hest med et stangmål på 1,85 m og derover kan loftshøjden dog være 2,60 m i frihøjde over eventuel strøelse.
- 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 må loftshøjden i stalden ikke være lavere end 2,10 m i frihøjde over eventuel strøelse.
- § 21 Hestes foderration skal indeholde tilstrækkeligt strukturfoder. § 22 Heste skal have fri adgang til frisk drikkevand.
- § 16 For ethvert hestehold skal der være adgang til en fold.
- § 17 Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.
- § 23 Enhver, der holder hest, skal sørge for, at hesten tilses mindst én gang om dagen. Stk. 2. Enhver, der erhvervsmæssigt holder hest, skal sørge for, at hesteholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. I dyrlægens tilsyn skal indgå en vurdering af, om hesteholdet er i overensstemmelse med reglerne i denne lov
- § 25 Stk. 2. Oplæring, træning og brug af heste skal være tilpasset hestenes alder og deres fysiske og psykiske kapacitet, så de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Kilde: Landbrugsinfo, Guide: Lov om hold af heste, hvor du også kan læse den fulde guide samt tilhørende kommentarer.
- Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet.
- Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorens og officials interesser og ønsker.
- Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål at fremme dens sundhed og velbefindende.
- Al brug af heste i dagligdagen såvel som til konkurrence skal være tilpasset hestens naturlige kapacitet, kondition og fysiske kapacitet. Hestens fysiske og mentale sundhed skal have højeste prioritet indenfor al ridesport og øvrige anvendelse.
- Enhver form for ridning og træning af heste skal tage udgangspunkt i metoder, som ikke skader hesten fysisk eller psykisk. Heste skal motiveres i træning og konkurrence under trygge og tillidsbaserede forhold.
- Syge og skadede heste skal efter behov tilses af en dyrlæge. Den veterinærmedicinske behandling af heste, skal alene have til formål at fremme dens sundhed og velbefindende
- Under transport af heste skal der sikres god renligholdelse og ventilation i transportvognen, og hesten skal hyppigt fodres og vandes.
- Det er af stor betydning til stadighed at forbedre uddannelsen i træning og håndtering af hesten, samt at fremme veterinærmedicinske studier.
Du kan læse resten her på DRF’s hjemmeside.
Ovenstående er med udgangspunkt i hestens velfærd under ridning såvel som i almen håndtering. I løbet af de senere år er de generelle vilkår for hestevelfærd blevet justeret. Vilkårene handler eksempelvis om størrelsen på hestens boks, dens sociale behov og ernæringsmæssige behov.
Hvis du ser noget, som strider mod ovenstående, kan du enten kontakte politiet eller Hestens Værn. Ring 114 og bed om dyreværnsenheden.
Her kan du læse mere om Hestens Værn og deres arbejde.
Retningslinjer for alle
DRF’s etiske retningslinjer er med til at sikre en form for basal hestevelfærd. Selv om vi kunne ønske os, at de etiske retningslinjer fra DRF såvel som reglerne i hestevelfærdsloven blev håndhævet og overholdt i alle danske hestestalde, må vi nok desværre sande, at det ikke altid er tilfældet – hverken på hobbyplan eller på topplan.
“Vi kan opstille regler og rammer, men vi kan ikke tage rundt i alle stalde og håndhæve dem. Vi har alle et ansvar for at sige fra, når vi ser uhensigtsmæssig ridning. Vores retningslinjer er nogle, som alle ryttere kan læne sig op ad, uanset om man rider stævner eller ej, men der er en høj grad af selvjustits. Vi kan holde øje til stævnerne, men vi kan ikke føre opsyn med, hvad der foregår til træning derhjemme,” forklarer Morten.
VIDSTE DU AT … I Danmark findes der mindst 100.000 aktive rytter, hvor omkring 56.168 er medlemmer af DRF.
Kilde: Den Store Danske og DRF
Direktøren i Dansk Ride Forbund påpeger, at der også hviler et ansvar hos alle, som har med heste at gøre. Fra skovtursrytter til toprytter.
“Vi kan og skal ikke skære alle ryttere over en kam, men der er områder, hvor vi kan gøre det bedre. Der skal skabes et moralsk kompas for, hvordan vi har heste.”
Det kræver, at vi står sammen på tværs af hele hesteverden. Forum for Hestevelfærd, eller Hestevelfærdsforum, er en platform for en række organisationer vedrørende heste i Danmark, herunder Dansk Ride Forbund, Dansk Galop, Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Islandshesteforening, Hestens Værn, relevante afdelinger af SEGES og Den Danske Dyrlægeforening. Formålet med sammenslutningen er at øge velfærd for heste ved blandt andet at udarbejde fælles høringssvar til relevante forslag til lovgivning. Desuden har DRF nedsat en arbejdsgruppe, som netop kigger på at fremme hestevelfærden i Danmark.
Rådet anbefaler derfor, at hestesportsbranchen gør en yderligere indsats for at præcisere, hvad der kan og ikke kan accepteres, at udbrede kendskabet til rideforbundets regler, udøve en højere grad af kontrol med efterlevelsen både til og uden for konkurrence, og endelig, at der indføres (yderligere) sanktioner, hvis reglerne ikke overholdes.”
Det Dyreetiske Råd
Hestevelfærden i dag
Der er ingen tvivl om, at vores syn på hestevelfærd hele tiden ændrer sig. Men på mange måder er vi nok nødt til at adskille hestevelfærd i boks og hestevelfærd under ridning.
For selv om heste kan stå i store bokse med blank pels, er der ingen garanti for, at det er en hest i trivsel. Hvis vi som ryttere eksempelvis ikke lytter til hestens stress-signaler og konfliktmarkører, skaber det ikke en ridehest i trivsel.
“Vi skal kigge på den kultur, hvor målet bliver at få trænet en hest hurtigst muligt. Når vi træner vores heste, skal det foregå på en god og ansvarlig måde med respekt for hesten, og vi skal bruge den nødvendige tid på træningen”, forklarer Morten.
Ændringer på vej
Ifølge Morten har vi i Danmark et langt stykke hen ad vejen de rigtige rammer og regler, som kan sikre hestevelfærden. Men det kræver, at disse bliver overholdt.
“Jeg synes, vi har gjort meget de senere år. For ti år siden var vores fokus mere på rytterens sikkerhed, men den dag i dag forsøger vi i høj grad at sætte fokus på hestens velfærd og sikkerhed ved eksempelvis at uddanne hestemennesker, så hensynet til hesten vejer tungest. Så må vores ambitioner komme i anden række.”
LÆS OGSÅ: DRF’s nye projekt for bedre hestevelfærd
En ændring i hestevelfærden og kulturen kræver, at vi allerede starter i elevskolerne rundt omkring i Danmark.
“Elevskolerne er der, hvor mange ryttere får deres grundlæggende forståelse for heste og ridning. Derfor er det enormt vigtigt, at man allerede her får en grundlæggende forståelse for hesten og dens adfærd.”
“Vi skal som rideforbund uddanne unge ryttere til at sætte hestevelfærden højest. Her synes jeg, vi er rigtig godt på vej i vores elevskoler og igennem vores undervisningskoncepter. Vi kigger blandt andet på e-kurser med fokus på hestevelfærd ved eksempelvis elevheste, som skal give en grundlæggende forståelse for god hestevelfærd.”
Rytterens ambitioner og hestens velfærd
I toppen af sporten skal der også ske ændringer, hvis vi skal sikre hestevelfærden under ridning. Hesten skal ikke blot være en atlet, som skal indfri rytternes ambitioner på bekostningen af dens ve og vel.
“Vi er også nødt til løbende at tilpasse og justere, hvordan vi bedømmer – særligt i dressuren. Der skal være flere eftersyn og bedre kontrol fra vores dommere og officials, som skal være skarpe på, hvad god hestevelfærd er. Vi skal være mere tydelige i vores regler, og så skal vi håndhæve dem bedre.”
Hestevelfærd har været et emne, som – særligt den seneste tid – har fyldt for både hestemennesker og ikke-hestemennesker. Senest kom Det Dyretiske Råd med en udtalelse om brug af heste til sport.
“Jeg tror og håber, at der findes flest ryttere, som har hest på en respektfuld og ordentlig måde og træner med en stor forståelse for hesten. Men derfor tror jeg stadigvæk, vi er nødt til at tage den her debat nu. Det er en stor kulturforandring, hvor der unægtelig vil være bump på vejen, men det er enormt vigtigt, at vi tager det opgør nu,” forklarer Morten og fortsætter:
“Nu stopper vi alle op og kigger på, hvordan og hvor vi skal forbedre os, så vi ikke står i en lignende situation om fem eller ti år. Det er der ingen, som ønsker at opleve igen.”
- En rytter, som ikke lader egne ambitioner overstige hestens trivsel, og som er realistisk i forhold til både evner og tidshorisont
- En hest, som har mulighed for socialisering med artsfæller, korrekt fodring, tilpas motion og mental adspredelse
- Forståelse for hestens adfærd, stress- og konfliktmarkører samt dens natur
- Evnen til at stoppe op og se bag om hestens adfærd og finde årsagen, hvis den ikke reagerer som forventet
