Skal min hest have dækken på?

Kalenderen skriver september, og selvom det lige i øjeblikket er indian summer, så er det officielt efterår. Med efterårets komme venter der nogle beslutninger omkring, om din hest skal have dækken på eller ej.

Vil du holde hestens pels kort?
Da de fleste jo bruger deres heste til ride – og konkurrencebrug oplever mange, at deres heste sveder, hvis de er langhårede, men bliver redet alligevel. Derfor vælger mange ryttere at klippen hesten, hvad der igen betyder, at hesten får brug for et dækken. Når hesten er klippet, kan man undgå en række hudproblemer som følge af, at huden ikke kan komme til at tørre ordentligt. Til gengæld kan et dækken også hurtigt komme til at hæmme hesten i at have sin naturlige adfærd. Derfor bør ethvert dækken være nøje tilpasset.

Din hest er ikke skabt til at gå med dækken
Selvom der er åbenlyse fordele ved at lade din hest gå med dækken, så er der også ting, du som hesteejer bør tænke på og tage stilling til. Først og fremmest er din hest ikke designet til at gå med dækken, og et dækken kan hæmme den i dens naturlige adfærd, som e at lege, nappe og nusse med andre heste. Dækkenet ligger naturligvis over en stor del af hestens krop, og det betyder, at det kan være svært for andre heste at berøre store dele af kroppen og dermed kan din hest ikke socialisere, som den har lyst til.

Dækkenet skal ligge godt
Hvis du vælger at lade din hest gå med dækken, bør du altid sørge for, at dækkenet ligger korrekt. Det må under ingen omstændigheder klemme eller trykke på hesten, da det i værste fald kan føre til, at hesten får ømme muskler og en stiv bevægels, fordi den kompenserer for det trykkende dækken. Et godt dækken skal ligge tæt, men ikke stramme omkring hestens skuldre og bringe, det skal ligge lige på hestens ryg, og det skal slutte 5-10 cm under hestens bug, så det ikke klemmer den på maven. Remmene skal tilpasses løbende og jævnligt, så de tilgodeser, om din hest sætter eller taber muskler og dermed ændrer kropsfigur. Sørg for at fæstne haleremmene i den side, hvor de er fastgjort, men først efter at du har krydset dem mellem hestens ben. Der skal være en hånd på højkant mellem hest og rem, når haleremmene er spændt korrekt.

Fryser min hest?
Du kan tjekke om din hest fryser, hvis du mærker på den nederste tredjedel af dens øren. Er hesten kold her, fryser den. En tommelfingerregel er, at når temperaturen dykker under 13 grader – dag eller nat – så skal hesten, der er klippet eller holdt med kort pels, have dækken på. Alle heste vil fryse, hvis de bliver gennemvåde, så derfor må man ikke forlade sin klippede hest på folden uden et vandtæt dækken til at beskytte den. En uklippet hest har inder – og yderpels, som gør, at den fra naturens hånd kan klare en del regnvand, før den kommer til at fryse. Alligevel er det et anbefalet at sørge for, at også den langhårede hest kan komme i ly for regnen – eksempelvis i et læskur eller under nogle store træer på marken.

Kilde: horze, hestens værn, m.fl.

 

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce