Sommerkolik: Slangen i sommerparadiset

Sommerkolik, forårskolik, vindkolik, gæringskolik – knapt så kært barn med mange navne. Sol, sommer og grønne græsmarker, det er Danmark, når Danmark er dejligst. MEN der lurer en fare midt i idyllen.

Ikke nok kun at tænke indgræsning

Det ER rigtig vigtigt, at vi græsser hestene langsomt ind i foråret i kampen mod forfangenhed og kolik – og især hvis de har gået på jordfolde hele vinteren. Men det er også vigtigt at tænke på MÆNGDEN af græs og ligeledes om græsset er vådt eller tørt.

Hvis du sidder som hesteejer og river dig i håret og tænker, at man efterhånden skal være agronom for at finde ud af det med græs, så tror jeg ikke du er alene om det. Heste har spist græs lige så længe de har sat deres hove på jorden, men meget har ændret sig for det smukke steppedyr. Engang gik de frit over hundredevis af kvadratkilometer og spiste forskellige typer af græsser. Nu går de på afgrænsede og meget mindre områder med langt færre græstyper at vælge mellem.

Læs mere: Malgré Touts tjekliste til sommeren

Kan heste få kolik af græs?

Vindkolik, Gæringskolik, Gaskolik er alle udtryk for den samme form for kolik, i folkemunde “Sommerkolik” som oftest opstår i forbindelse med forædning af græs, lucerne eller kløver. Der er statistisk set flest koliktilfælde i efteråret, men i forårsmånederne og starten af sommeren hvor græsset vokser hurtigt på grund af sol, vand og varme giver det kraftige og saftige forårsgræs hvert år heste gæringskolik. Dette kan udvikle sig meget voldsomt med kraftig kolik og i nogle tilfælde have en dødelig udgang.

Sommerkolik opstår ved, at hesten æder store mængder af frisk græs med et højt indhold af letfordøjelige kulhydrater. Disse ophober store mængder gas i hestens tarme, hvilket er meget smertefuldt for hesten. Hesten kan have så udspilede flanker og mave, at den ser ud som om den er blevet pustet op og er lige ved at eksplodere. Den kan være så fyldt med gas, at dyrlægen kan have meget svært ved at rektalundersøge den.

FRA GRÆS TIL PÆRE - lidt om hestens anatomi

Hestens mavesæk er forholdsvis lille set i lyset af hestens egen størrelse. Dette er årsagen til, at heste spiser i op til ca. 18 timer i døgnet.

Fra munden via svælget og spiserøret lander maden i mavesækken, hvor det efter kort tid ledes videre til først hestens tyndtarm.

Hestens mavesæk er relativ lille set i forhold til dens størrelse. Til gengæld er hestens tarmsystem meterlangt. Illustration: Holdyourhorses.dk/Malgré Tout.

Tyndtarmen

-er ca. 20 m. lang og ligger frit og bevægeligt i hestens bughule som en lang slange. Den kan rumme ca. 60 liter. Tyndtarmen er den eneste del af mave-tarmkanalen, hvor vitaminer, mineraler (fx calcium og fosfor) og sporstoffer (f.eks zink, kobber og selen), kan optages i blodet. I tyndtarmen foregår den enzymatiske nedbrydning af de letfordøjelige kulhydrater. Foderet er ca 4-8 timer om at komme igennem tyndtarmen. Den kan dog ikke nedbryde plantefibre, de nedbrydes i hestens blindtarm.

Blindtarm – Stortarm (bagtarm)

-omtales tilsammen som hestens bagtarm. Tilsammen ca. 8 m. lang og rummer ca. 130 liter. I blindtarmen nedbrydes foderets plantefibre ved hjælp af tarmbakterier hvorefter foderet føres videre til stortarmen. Denne er hos hesten, som navnet antyder, stor og også meget veludviklet med kapacitet til 70-75 liter. Foderet er gennemsnitligt 40 timer om at passere blind- og stortarm. Om vinteren tager det lidt længere tid på grund af fodring med tørt foder og om sommeren lidt kortere tid ved fodring med frisk græs. Bagtarmens bakterier udnytter ca. 50% af plantefibrenes næringsstoffer og energi og har mange vigtige funktioner. Ved nedbrydning af plantefibrene dannes næringsstoffer, som hesten kan optage og udnytte.

Symptomer og årsager til kolik

Forstoppelse kan forekomme i hele hestens tarmsystem. Tarmsystemet er som ovennævnt langt og snørklet og med “hårnålesving” og skiftende tykkelse. Samtidig kan enhver ubalance i tarmenes mikroorganismer have indvirkning på en forstoppelse.

“Statistisk set er der flest koliktilfælde i efteråret, når mørket og kulden sætter ind hvorimod august er den måned med færrest tilfælde”

Agria

Forstoppelse i blindtarmen opstår ofte på grund af en irritation af tarmslimhinden f.eks. på grund af parasitter. Ligesom i tyndtarmen kræver det ofte en operation. Det er herved vigtigt at få taget gødningsprøver mindst 2 gange om året og efter dyrlægens anvisning efterfølgende ormekur for at minimere risikoen for parasit forårsaget kolik.

Stortarmsforstoppelser er den hyppigst forekommende og tegner sig for op imod næsten halvdelen af alle koliktilfælde. Det er primært efterår og vinter, hvor hestene går fra græs til større mængder stråfoder, at stortarmsforstoppelserne sker. Dette da passagetiden er længere, så foderet er i tarmen i længere tid. Hestene drikker ofte mindre når det er koldt og de står mere stille og opholder sig mere i boks. Derfor er det absolut nødvendigt at hjælpe den mikrobielle nedbrydning i blind- og stortarm så godt man kan, så hestens fordøjelse fungerer optimalt. Det gøres ved at tildele tilstrækkeligt med plantefibre så den bakterielle nedbrydning kan foregå.

Årsager til kolik
  • Forstoppelse – Forspisning
  • Vindkolik, Gaskolik, Gæringskolik
  • Sandkolik
  • Diarré – ubalance i mave- tarmfloraen
  • Tarmslyng
  • Mavesår
  • Nyreslag
  • Indvoldsorm (parasitter)
  • Stress
  • Væskemangel
Symptomer på kolik
  • Urolig (afvigende fra normal adfærd)
  • Rolig ( afvigende fra normal adfærd)
  • Udviser “Pain face”
  • Skraber i jorden
  • Forhøjet puls
  • Svedudbrud
  • Feber – både for høj eller for lav kan være et symptom.
  • Ruller sig
  • Kigger bagud mod sin mave gentagne gange
  • Sparker op mod maven


Tarmslyng

Tarmslyng er en af de mest alvorlige former for kolik og noget alle hesteejere frygter. Hvis et stykke tarm snor sig eller skifter placering i bughulen, vil blodforsyningen til det pågældende stykke tarm være nedsat eller helt ophørt. Der er ikke længere passage af afføring forbi det afsnørede stykke tarm, og der vil ophobe sig gødning og gas foran tarmstykket. Denne form for kolik kræver meget hurtig dyrlægebehandling, og oftest er operation nødvendig.

Heste skal altid ha adgang til rent vand. Sæt gerne flere vandkopper og kar på folden så alle heste får drukket det de har behov for. Foto: Kamila Krakowska for Malgré Tout.

Læs mere: Har du hørt om geosedimentering? Det skjulte sand i hestens mave

Og så er der…..Sandkolik

Når talen falder på kolik, bør sandkolik også her nævnes. Af frygt for græsrelateret laminitis, forstoppelse samt overvægt kommer en del heste og især islandske heste samt nøjsomsomme ponyer på folde med sparsomt græs. De er dermed i højere i risiko for at ophobe sand i tarmene med dertil hørende følger end varmblodsheste. Heste og ponyer, kan på meget sandede eller nedbidte jordfyldte folde, over tid optage så meget sand i tarmene, at slimhinderne bliver så irriterede at tarmbetændelse nemt kan opstå med efterfølgende smerter i bughulen. Disse smerter kan ofte symptombehandles med medicin, men man fjerne ikke årsagen. Når der bliver ved med at ophobe sig sand i hestens tarmkanal tynger denne på vævet i bughulen og hestens tilstand bliver ofte forværret med hyppigere smerteanfald.

TYPISKE TEGN PÅ EN EVT.OPHOBNING AF SAND I TARMKANALEN:

  • Hesten virker mere sløv og usamarbejdsvillig
  • Bevæger sig ikke så meget på folden som ellers
  • Hesten kan synes mere irritabel
  • Ekstra sensitiv for berøring
  • Sommetider nedsat appetit

Læs mere: Har din hest brug for en sandudrensning?

Sandkolikker er desværre ofte mere komplekse at behandle end almindelige forstoppelser, da de er opbygget over længere tid og sandet kan have ligget i tarmene i måneder eller år.

I de tilfælde hvor der har samlet sig betydelige mængder sand i tarmene kan operation blive nødvendig. Generelt er der dog heldigvis ofte gode operationsresultater, hvis ikke tarmvæggene er for påvirkede.

3 RÅD FOR AT UNDGÅ SANDKOLIK
  • Undgå afgræsning på meget sandholdige folde og folde med græsspirer.
  • Undgå at fodre med grovfoder direkte på løs jord og sand.
  • Giv hesten loppefrøskaller som forebyggende kur evt. 1 gang om måneden i en uge eller efter produktanvisning.

Det er en god idé, at lave sin egen test ud fra en håndfuld hestepærer opløst i vand, for at få en indikation på om der falder sand til bunds. Men det er kun via dyrlægen og evt. røntgen det virkelige billede ses på mængden af sand og om det er det der evt. er årsag til gentagne kolikker hos hesten

8 råd til hvad kan man gøre for at minimere risikoen for kolik

  1. Stabil fodring samt i fald du skifter foder går det over en periode hvor hesten langsomt vænnes til det nye foder.
  2. Græs. Tilvænning og mængde samt græssets tilstand skal tænkes ind i kampen mod kolik. Er græsset højt, saftigt og vådt efter dages eller ugers regn, nedbidt eller knastørt -alt spiller ind og der skal handles derefter. Også skift mellem forskellige folde, fra gennemgræsset fold til fold med græs der har fået ro til at vokse skal evt. foregå på samme måde som forårets indgræsning.
  3. Regelmæssig motion. – i særdeleshed for heste i regelmæssig træning kan det give mavesmerter og evt. kolik hvis de brat stopper med træning for eksempel hvis de bliver skadet og skal stå stille.
  4. Orm og parasitter. Få taget gødningsprøver mindst 2 gange årligt ( forår og efterår) og giv efter dyrlægens anvisning ormekur.
  5. Vand og fodertilskud. Har hesten tendens til at få forstoppelse i forbindelse med stævner, transport eller uvante situationer, kan det være en god ide at give den et fodertilskud, som øger tarmaktiviteten samt være opmærksom på om hesten får nok vand. Dette er især vigtigt hvis hesten sveder meget og for eksempel ikke vil drikke til stævner samt heste der ikke drikker nok når det er kold og frostvejr.
  6. Tænder. Dårlig tyggefunktion pga. tandproblemer. Så sørg for at få hestens tænder tjekket jævnligt, helst 1 til 2 gange årligt. Ældre heste med dårlige eller slidte tænder skal fodres med foder der tilgodeser deres udfordring med at kunne tygge.
  7. Sand. Som tidligere nævnt er ophobet sand i hestens tarme en kilde til ofte gentagen kolikker, der i værste fald fører til operation eller aflivning.
  8. Halm. Halm er svært fordøjeligt og skal ikke indtages i store mængder. Det betyder ikke at heste og ponyer ikke kan stå på halm, men de skal ha adgang til en passende mængde hø eller wrap.

Kan heste dø af kolik?

JA – det kan de!

Derfor vil dyrlæger desværre nogle sige, at hesten bør aflives i stedet for behandling. Dette hvis hesten er så syg, at det vurderes, at hesten ikke kan reddes med behandling, og det ville være at udsætte den for unødvendig lidelse at forsøge. Det kan også ske, at hesteejeren ikke har råd til en kirurgisk behandling, og så er en løsning på hestens situation nogle gange aflivning.

Hurtig dyrlægehjælp til en hest med mavesmerter er vigtigt så den kan blive behandlet i tide. Foto: Canva pro.

Grunden til, at hesten kan dø af kolik, er, at når hesten får meget ondt, sker der en række processer i kroppen, som forgifter hestens krop. Hestens puls stiger, den sveder og får flere smerter og kan derfor få en ganske smertefuld død, og det bør vi spare hesten for. En sjælden gang sker det at noget i hesten springer, og dét forårsager hestens død, men det er stadig de nævnte processer, som er den direkte årsag.

Når hesten viser tegn på kolik
  • Ring til dyrlægen ( hav nummeret lagt ind i din telefon samt hængende i stalden)
  • At gå med hesten eller ej. Når du ringer til dyrlægen, kan denne råde dig til om det er en god idé eller ej at gå lidt med hesten eller lade den hvile under opsyn. Husk på, at hesten er syg og derfor også træt. Man skal ikke traske rundt i timer med en træt og syg hest.
  • Må den lægge sig ned? Ja! – hvis den ligger stille og ikke ruller sig.
  • Hvis muligt, få hesten hen til et roligt sted med godt lys hvor dyrlægen kan undersøge den.
  • Hav 2 spande klar. 1 tom og ren (til evt. olie), samt en med lunkent vand.
  • Hvis muligt så få en til at tage imod dyrlægen som kan vise vej til hesten ( især på større opstaldningssteder med flere bygninger og stalde)
  • Det er godt at kende ideal temperaturen på sin hest eller pony således at dyrlægen kan sammenligne med den pågældende temperatur.

Læs mere: Skift fold og sænk ormesmitten

Kilder

Christophersen MT, Tnibar A, Pihl TH, Andersen PH, Ekstrøm CT (2011). Sporting activity following colic surgery in horses: a retrospective study. Equine Vet. J. Suppl. 43, 3-6.

https://doi.org/10.1111/j.2042-3306.2011.00490.x

Niinistö, K. and B. W. Sykes (2022). “Diagnosis and management of sand enteropathy in the horse.” Equine Vet Educ 34(11): 600-606.

https://doi.org/10.1111/eve.13562

Dybkjær E., Steffensen KF, Honoré ML et al. (2022). Short-term survival rates of 1397 horses referred for colic from 2010 to 2018. Acta Vet Scand 64, 11

https://doi.org/10.1186/s13028-022-00631-4

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce