Fra Livstruende Ulykke til Innovativ teknologi
Læs mere →
Sommerkolik, forårskolik, vindkolik, gæringskolik – knapt så kært barn med mange navne. Sol, sommer og grønne græsmarker, det er Danmark, når Danmark er dejligst. MEN der lurer en fare midt i idyllen.
Det ER rigtig vigtigt, at vi græsser hestene langsomt ind i foråret i kampen mod forfangenhed og kolik – og især hvis de har gået på jordfolde hele vinteren. Men det er også vigtigt at tænke på MÆNGDEN af græs og ligeledes om græsset er vådt eller tørt.
Hvis du sidder som hesteejer og river dig i håret og tænker, at man efterhånden skal være agronom for at finde ud af det med græs, så tror jeg ikke du er alene om det. Heste har spist græs lige så længe de har sat deres hove på jorden, men meget har ændret sig for det smukke steppedyr. Engang gik de frit over hundredevis af kvadratkilometer og spiste forskellige typer af græsser. Nu går de på afgrænsede og meget mindre områder med langt færre græstyper at vælge mellem.
Læs mere: Malgré Touts tjekliste til sommeren
Vindkolik, Gæringskolik, Gaskolik er alle udtryk for den samme form for kolik, i folkemunde “Sommerkolik” som oftest opstår i forbindelse med forædning af græs, lucerne eller kløver. Der er statistisk set flest koliktilfælde i efteråret, men i forårsmånederne og starten af sommeren hvor græsset vokser hurtigt på grund af sol, vand og varme giver det kraftige og saftige forårsgræs hvert år heste gæringskolik. Dette kan udvikle sig meget voldsomt med kraftig kolik og i nogle tilfælde have en dødelig udgang.
Sommerkolik opstår ved, at hesten æder store mængder af frisk græs med et højt indhold af letfordøjelige kulhydrater. Disse ophober store mængder gas i hestens tarme, hvilket er meget smertefuldt for hesten. Hesten kan have så udspilede flanker og mave, at den ser ud som om den er blevet pustet op og er lige ved at eksplodere. Den kan være så fyldt med gas, at dyrlægen kan have meget svært ved at rektalundersøge den.
Hestens mavesæk er forholdsvis lille set i lyset af hestens egen størrelse. Dette er årsagen til, at heste spiser i op til ca. 18 timer i døgnet.
Fra munden via svælget og spiserøret lander maden i mavesækken, hvor det efter kort tid ledes videre til først hestens tyndtarm.
Tyndtarmen
-er ca. 20 m. lang og ligger frit og bevægeligt i hestens bughule som en lang slange. Den kan rumme ca. 60 liter. Tyndtarmen er den eneste del af mave-tarmkanalen, hvor vitaminer, mineraler (fx calcium og fosfor) og sporstoffer (f.eks zink, kobber og selen), kan optages i blodet. I tyndtarmen foregår den enzymatiske nedbrydning af de letfordøjelige kulhydrater. Foderet er ca 4-8 timer om at komme igennem tyndtarmen. Den kan dog ikke nedbryde plantefibre, de nedbrydes i hestens blindtarm.
Blindtarm – Stortarm (bagtarm)
-omtales tilsammen som hestens bagtarm. Tilsammen ca. 8 m. lang og rummer ca. 130 liter. I blindtarmen nedbrydes foderets plantefibre ved hjælp af tarmbakterier hvorefter foderet føres videre til stortarmen. Denne er hos hesten, som navnet antyder, stor og også meget veludviklet med kapacitet til 70-75 liter. Foderet er gennemsnitligt 40 timer om at passere blind- og stortarm. Om vinteren tager det lidt længere tid på grund af fodring med tørt foder og om sommeren lidt kortere tid ved fodring med frisk græs. Bagtarmens bakterier udnytter ca. 50% af plantefibrenes næringsstoffer og energi og har mange vigtige funktioner. Ved nedbrydning af plantefibrene dannes næringsstoffer, som hesten kan optage og udnytte.
Forstoppelse kan forekomme i hele hestens tarmsystem. Tarmsystemet er som ovennævnt langt og snørklet og med “hårnålesving” og skiftende tykkelse. Samtidig kan enhver ubalance i tarmenes mikroorganismer have indvirkning på en forstoppelse.
“Statistisk set er der flest koliktilfælde i efteråret, når mørket og kulden sætter ind hvorimod august er den måned med færrest tilfælde”
Agria
Forstoppelse i blindtarmen opstår ofte på grund af en irritation af tarmslimhinden f.eks. på grund af parasitter. Ligesom i tyndtarmen kræver det ofte en operation. Det er herved vigtigt at få taget gødningsprøver mindst 2 gange om året og efter dyrlægens anvisning efterfølgende ormekur for at minimere risikoen for parasit forårsaget kolik.
Stortarmsforstoppelser er den hyppigst forekommende og tegner sig for op imod næsten halvdelen af alle koliktilfælde. Det er primært efterår og vinter, hvor hestene går fra græs til større mængder stråfoder, at stortarmsforstoppelserne sker. Dette da passagetiden er længere, så foderet er i tarmen i længere tid. Hestene drikker ofte mindre når det er koldt og de står mere stille og opholder sig mere i boks. Derfor er det absolut nødvendigt at hjælpe den mikrobielle nedbrydning i blind- og stortarm så godt man kan, så hestens fordøjelse fungerer optimalt. Det gøres ved at tildele tilstrækkeligt med plantefibre så den bakterielle nedbrydning kan foregå.
Tarmslyng er en af de mest alvorlige former for kolik og noget alle hesteejere frygter. Hvis et stykke tarm snor sig eller skifter placering i bughulen, vil blodforsyningen til det pågældende stykke tarm være nedsat eller helt ophørt. Der er ikke længere passage af afføring forbi det afsnørede stykke tarm, og der vil ophobe sig gødning og gas foran tarmstykket. Denne form for kolik kræver meget hurtig dyrlægebehandling, og oftest er operation nødvendig.
Læs mere: Har du hørt om geosedimentering? Det skjulte sand i hestens mave
Når talen falder på kolik, bør sandkolik også her nævnes. Af frygt for græsrelateret laminitis, forstoppelse samt overvægt kommer en del heste og især islandske heste samt nøjsomsomme ponyer på folde med sparsomt græs. De er dermed i højere i risiko for at ophobe sand i tarmene med dertil hørende følger end varmblodsheste. Heste og ponyer, kan på meget sandede eller nedbidte jordfyldte folde, over tid optage så meget sand i tarmene, at slimhinderne bliver så irriterede at tarmbetændelse nemt kan opstå med efterfølgende smerter i bughulen. Disse smerter kan ofte symptombehandles med medicin, men man fjerne ikke årsagen. Når der bliver ved med at ophobe sig sand i hestens tarmkanal tynger denne på vævet i bughulen og hestens tilstand bliver ofte forværret med hyppigere smerteanfald.
TYPISKE TEGN PÅ EN EVT.OPHOBNING AF SAND I TARMKANALEN:
Læs mere: Har din hest brug for en sandudrensning?
Sandkolikker er desværre ofte mere komplekse at behandle end almindelige forstoppelser, da de er opbygget over længere tid og sandet kan have ligget i tarmene i måneder eller år.
I de tilfælde hvor der har samlet sig betydelige mængder sand i tarmene kan operation blive nødvendig. Generelt er der dog heldigvis ofte gode operationsresultater, hvis ikke tarmvæggene er for påvirkede.
Det er en god idé, at lave sin egen test ud fra en håndfuld hestepærer opløst i vand, for at få en indikation på om der falder sand til bunds. Men det er kun via dyrlægen og evt. røntgen det virkelige billede ses på mængden af sand og om det er det der evt. er årsag til gentagne kolikker hos hesten
JA – det kan de!
Derfor vil dyrlæger desværre nogle sige, at hesten bør aflives i stedet for behandling. Dette hvis hesten er så syg, at det vurderes, at hesten ikke kan reddes med behandling, og det ville være at udsætte den for unødvendig lidelse at forsøge. Det kan også ske, at hesteejeren ikke har råd til en kirurgisk behandling, og så er en løsning på hestens situation nogle gange aflivning.
Grunden til, at hesten kan dø af kolik, er, at når hesten får meget ondt, sker der en række processer i kroppen, som forgifter hestens krop. Hestens puls stiger, den sveder og får flere smerter og kan derfor få en ganske smertefuld død, og det bør vi spare hesten for. En sjælden gang sker det at noget i hesten springer, og dét forårsager hestens død, men det er stadig de nævnte processer, som er den direkte årsag.
Læs mere: Skift fold og sænk ormesmitten
Kilder
Christophersen MT, Tnibar A, Pihl TH, Andersen PH, Ekstrøm CT (2011). Sporting activity following colic surgery in horses: a retrospective study. Equine Vet. J. Suppl. 43, 3-6.
https://doi.org/10.1111/j.2042-3306.2011.00490.x
Niinistö, K. and B. W. Sykes (2022). “Diagnosis and management of sand enteropathy in the horse.” Equine Vet Educ 34(11): 600-606.
https://doi.org/10.1111/eve.13562
Dybkjær E., Steffensen KF, Honoré ML et al. (2022). Short-term survival rates of 1397 horses referred for colic from 2010 to 2018. Acta Vet Scand 64, 11