Flere af os har sikkert prøvet, hvor frustrerende det kan være at stå med en hest, der mangler huld. Alle de bekymringer det indebærer, hvor magtesløs man kan føle sig undervejs i processen. Tankerne flyver rundt; ”Hvorfor tager hesten ikke på?”, ”Er der noget andet galt?”, ”Er jeg den eneste, der står i den situation?” og meget mere. Listen over bekymringer er lang. Særligt i vintersæsonen er vi mange hesteejere, som oplever at det kan være frustrerende at opretholde hestens huld til en accepterende huldscore.
Læs også: Hestens 5 største problemer i frostvejr
Gennem efteråret har hesten brugt ekstra energi på at skifte fra sommerpels til vinterpels. Og her i de koldere måneder stagnerer græssets proteinindhold. Derfor er dette også en tid, hvor mange kan opleve, at deres heste bliver for tynde. Men bare rolig, der er råd for dette, med det korrekte foder.
Derfor har vi snakket med foderrådgiver Louise Christine Oxholm, der har en Cand. Scient i Animal Science. Louise har delt ud af sin viden omkring fodring af sensitive heste samt heste, der mangler huld. Hun kommer blandt andet ind på, under vores snak, at man som hesteejer gør sig klog i at tænke på foder, allerede inden en ny sæson starter, således at man forebygger et eventuelt problem såsom mangel på huld. For når først ”skaden” er sket, tager det lang tid at rette op på. Og det kræver en stor portion tålmodighed.
Foderrådgiver Louise har stor erfaring i at rådgive hesteejere af sensitive heste, der samtidig mangler huld. Til sådanne heste anbefaler hun, at man fodrer med kornfrie foderprodukter med højt kalorieindhold, da de har et særdeles lavt sukker- og stivelseindhold. De sensitive heste kan, i de fleste tilfælde, ikke tåle et alt for højt niveau af stivelse og sukker. Da må kilden til kalorier findes et andet sted end ved korn, for eksempel risklid, hørfrø, olie og letfordøjelige fibre.
Louise forklarer: ”Selvom der stadig er græs i august måned, så daler proteinniveauet i græsset allerede her. Derfor anbefales det, at man allerede fra august, giver hesten et mere proteinholdigt foder.”
Louise pointerer også, at hvis man står med en hest, der er kommet for langt ned i huld, er det vigtigt, at man sørger for at give hesten tilstrækkeligt med grovfoder hen over vinteren. Det er desuden vigtigt, at grovfoderet (hø og wrap) er af god kvalitet. Hun nævner ligeledes, at hun op til flere gange har oplevet, at hesteejere kan blive overrasket over den mængde grovfoder heste har behov for. Særligt hvis hesten har behov for at tage på.
Læs også: Hjælp din ældre hest i vintertiden – 4 ord du bør huske
Vi anbefaler, at du kontakter en foderrådgiver, så I sammen kan afdække hestens udfordringer og derved få lavet den mest optimale foderplan til netop din hest. Det er dog vigtigt at understrege, at man altid bør konsultere sin dyrlæge, hvis man er i tvivl om hestens almene sundhed og tilstand.
Står du, eller en du kender, med en undervægtig hest? Så er du helt sikkert ikke den eneste. Vi er mange, der har prøvet det. Heste er levende dyr, og når man har med levende dyr at gøre, om det er hest, hund eller kat, så er bekymringerne mange.
Derfor bringer vi også en historie med i denne artikel, om militaryrytter Bianca Gregers Bagge, der sammen med jagthesten Bob, har været igennem en længere rejse for at opnå en højere huldscore på ham.
At stå med en for tynd hest, er noget de fleste har prøvet i deres liv med heste, men det gør det nødvendigvis ikke mindre frustrerende. Bianca Bagge og hendes mand, Michael, kan begge vidne om, at det kan være en lang og frustrerende proces at få sin hest tilbage til normal foderstand. Deres historie handler om deres jagthest, Bob. Bob er et godt eksempel på en sensitiv hest, der efter et sygdomsforløb har været svær at få op i huld igen.
Sygdomsforløbet forlød sig på mavesår og gjorde, at den førhen muskuløse jagthest havde tabt sig betragteligt. Selv efter han var erklæret rask, oplevede de, at Bob havde sværere ved at holde huld end tidligere. Bianca og Michael ønskede brændende at få deres tidligere atlet på rette kurs igen, de konsulterede deres dyrlæge, der anbefalede at minimere alle stressfaktorer. Derfor flyttede de ham hjem til dem selv, så han kunne gå i løftdrift med grovfoder ad libitum, af hensyn til hans huld og tidligere mavesår. Foran dem lå en lang vej for at få Bob op i huld igen, og tilbage til hans tidligere niveau som atlet.
Vigtigt var det, at han fik kvalitetswrap ad libitum for at tage på, men selv om han på daværende tidspunkt spiste 20+ kg wrap om dagen, var det ikke nok for Bob. Bianca og Michael konsulterede derfor deres foderrådgiver hos NAG, og i samråd blev de enige om en foderplan. Den nye foderplan indeholdte ekstra kalorieholdigt kraftfoder, men med et meget lavt sukker- og stivelseniveau, netop for at undgå mavesår. Som basisfoder, faldt valget på Elite med kun 1,9% stivelse. Elite, indeholder masser af gode kvalitetsproteiner og har letoptagelige vitaminer og mineraler.
Bianca fortæller med lettelse i stemmen: ”Vi fandt en løsning, som fungerer helt perfekt for Bob, og som er skyld i, at han i dag er en glad dreng, der er pæn at se på og er i ideel foderstand.”
Udover Bobs daglige ration af HorsePro Elite, bliver der suppleret med HorsePro Rice Up, som er et risklidprodukt, der har et højt kalorieindhold og hjælper med muskelopbygningen.
”Vi oplever, at efter sygdomsforløbet har Bob nemmere ved at stresse op. Så det er noget, vi er særlige opmærksomme på, når vi fodrer Bob. Vi er derfor ekstra opmærksomme på, at fodret han får er uden korn, så energien frigives langsommere,” forklarer Bianca.
Bianca og Michael oplevede selv, at løsningen ikke er et ”quick fix”, men en længerevarende proces før deres kære jagthest var tilbage til en normal foderstand. Et halvt år tog det, før de næsten var på den anden side. ”Fra vores side krævede det tålmodighed og tiltroen til, at det gik i den rigtige retning – selvom det føltes som en langsomlig og lang vej, så står vi nu med glæden om at have vores ’gamle hest’ tilbage. Det kan jo ikke gå hurtigt nok,” fortæller Bianca lettet, mens hun ser tilbage på hele forløbet.
I dag består Bobs daglige foder af Elite og Rice Up, men når vi kommer til jagtsæsonen, så er hans behov for energi større. Derfor supplerer Bianca og Michael med HorsePro Fiber Plus for at tilgodese hans øgende behov for kalorier. ”Vi er glade og lettede over, at vi fandt en løsning til Bob, så det var muligt at øge hans vægt uden, at vi var nødt til at gå på kompromis med hans sensitive fordøjelse,” fortæller Bianca og Michael.
Læs også: Militaryrytter Bianca Bagge: Find modet, når du skal springe i terrænet
Vi fik nogle generelle råd med fra foderrådgiveren, som du kan være ekstra opmærksom på, hvis du står med en hest, der mangler huld:
Læs også: Hvordan finder du den rigtige underviser?