Annonce
nogle heste har sværere end andre ved at overvinde sin naturlige frygt for at gå ind i en hestetrailer. foto malgré tout
Nogle heste har sværere end andre ved at overvinde sin naturlige frygt for at gå ind i en hestetrailer. Foto: Malgré Tout

Team Ligeværd: Kan alle heste lære at køre i hestetrailer

Vi har på redaktionen modtaget en række spørgsmål, til vores brevkasse fra vores læsere, hvilket vi er utrolig glade for. Katrine Ravnsfelt, Claus Toftgaard, Mathilde Denning og Helene Gjerding, som alle er en del af det super kvalificerede og engagerede ekspertpanel “Team Ligeværd” – giver her deres bud på hvorfor og hvordan en læser kan håndtere udfordringen med at få sin pony til at gå op i en hestetrailer.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)

Kan nogle heste og ponyer bare ikke lære at gå i trailer?

Hej Team Ligeværd

Er det sådan, at nogle heste og ponyer bare ikke kan gå i hestetrailer? Jeg har en rigtig sød pony, som jeg hygger mig meget med. Vi rider ture, springer og rider også lidt dressur. Men vi har et problem! Vil rigtig gerne ud og ride lidt mere i naturen længere væk fra, hvor hesten står og også gerne komme til undervisning, men ponyen vil ikke ind i vores hestetrailer. Vi har prøvet i langsomt tempo og med godbidder, vi har også fjernet skillevæggen helt, men så snart den kommer op på rampen med forbenene, så bakker den ud. Vi har prøvet i over 2 måneder nu og intet hjælper – det bliver bare ikke bedre. Vi har også fået min mors underviser til at hjælpe, som har meget erfaring med heste, men det går heller ikke.

Hilsen Caroline-Amalie

Team Ligeværd svarer:

Hej Caroline-Amalie, Tak for dit rigtigt gode spørgsmål om hestetrailer. Selvom det ser ens ud for alle, hvis heste og ponyer ikke vil ind i traileren, er der mange forskellige årsager til problemet. Derfor er der heller ikke en løsning, som passer til alle. Man er nødt til at se på, hvad der ligger til grund for problemet i hvert enkelt tilfælde. Her kommer vi med nogle bud på, hvilke årsager der kan være, og hvad du kan tænke over.

Katrine: (katrine Ravnsfelt,  Hippiedyrlægen)

Heste er ikke skabt til trailere – men de kan lære det med forståelse

Helt grundlæggende skal man forstå, at heste ikke er skabt til at gå i trailere. Når man ser det fra hestens synspunkt, er det trangt, de er alene, og de kan ikke bevæge sig eller se hvor de kommer hen. På alle måder er dette stik imod hestes natur og behov. Men de kan lære det – og det er så vores ansvar som gode hestemennesker at sørge for, at det går så godt som muligt. 

ikke alle heste og ponyer går frivilligt op i en hestetrailer. foto malgré tout

“Helt grundlæggende er det mod hestens natur at gå ind i en hestetrailer. De kan dog lære det”


Jeg læser dit spørgsmål som om du er i tvivl om, hvorvidt du skal give op eller blive ved med at prøve. Den beslutning skal du tage med tanke på, at din hest helt sikkert ikke vil savne oplevelsen. Så bliver du ved, vil det være for din egen skyld. 


Min fornemmelse i dette tilfælde er, at hesten savner en forklaring og en mening med, hvad der skal ske. Mit forslag til dig er derfor at arbejde med din egen energi og forventning. Du kan for eksempel i tankerne sende billeder af, at hesten skal op i traileren, fortælle hesten hvad du har tænkt dig og få en dialog om, hvor I skal hen, hvad I skal, og hvorfor. 

Jeg tænker også, at du med fordel kan overveje hvilke hjælpere du har og hvilken metode I har brugt, siden det ikke har virket indtil nu. Du kan prøve at undersøge, hvilke andre muligheder der er for at få hjælp. Jeg vil ikke anbefale en bestemt metode eller person, men blot pointere, at ikke alle som har haft med heste at gøre i mange år nødvendigvis er særligt dygtige eller hestevenlige.

Når du vælger hjælper og metode vil mit råd til dig være, at du følger din mavefornemmelse og empati, og at du ikke er bange for at sige stop, hvis du føler presset bliver for hårdt – for hesten eller for dig.

Claus: (Claus Christian Toftgaard, Claustoftgaard.dk)

Min egen erfaring: Derfor træner jeg med åben trailer

Problemer med trailere kan både skyldes heste og mennesker. Noget jeg selv ofte tænker over, er min egen nervøsitet i situationen, da jeg har en meget dårlig oplevelse med i bagagen, som stammer helt tilbage fra da jeg var barn. Jeg kan godt mærke, at jeg selv bliver lidt spændt, når min hest skal læsses, og da han er meget sensitiv, opfanger han hurtigt det fra mit nervesystem.

Derfor har jeg de dage, hvor jeg træner med trailer, lånt en trailer med åben udgang foran. På den måde kan min hest Carlos gå op i traileren og ud igen med det samme. Det giver en gradvis tilvænning, hvor han oplever, at traileren er et trygt sted.

Det er vigtigt for mig, at han selv må vælge, hvornår han vil ud igen. Når traileren ikke har udgang foran, kan det nemlig føles klaustrofobisk for nogle heste at stå derinde uden mulighed for at flytte sig væk, hvis det bliver ubehageligt.

Mathilde: (Mathilde Denning, Animal Listening)

Forstå problemet før du træner løsningen

I min erfaring er der nogle heste, der naturligt har sværere ved at gå ind i en trailer. Dette kan enten skyldes dårlige oplevelser, klaustrofobi, eller balanceproblemer – og nogle beskriver endda, at de bliver køresyge. Når det er sagt, så tænker jeg, at langt de fleste vil kunne lære at gå i trailer. Men traileren er en kompleks ting, og der er mange elementer i det, som kan være udfordrende. Mit tip vil være at finde ud af, præcis hvilket element ved traileren, der er vanskelig – og så øve specifikt på det problem i situationer udenfor traileren. 

Eksempler på problemer kan være:

At dit “frem” signal når hesten skal gå op, ikke bliver forstået, eller at hesten ikke kan lide at gå ind i mørke eller at gå op ad en rampe. Det kan være at den ikke kan lide at stå i et lille rum, som giver begrænset orientering, at skulle stå bundet; at der er lyde, som er mærkelige, eller lugten derinde. Det kan også være ejerens nervøsitet.

mathilde denning peger på, at tillid og samarbejde mellem hest og rytter udvikles gennem velafstemte udfordringer..foto simii photography

Tillid mellem hest og rytter spiller en stor rolle i træningen med at få hesten eller ponyen komfortabel med at gå op i en hestetrailer. Tillid kan blandt andet trænes via forskellige øvelser som her, hvor Mathilde Denning via træstammer også træner hestens balance og generelle kropsbevidsthed. Foto: Simii photography

Jeg ville være varsom med at gå videre med traileren, hvis hesten ikke er klar til det. Hver gang din hest bakker ud selv, får den oplevelsen af at måtte trække i håndbremsen, fordi den er usikker. Vi vil gerne have, at hesten er selvsikker på det. I kan øve jer i at gå hen til traileren og op, til det sted hvor din hest er tryg og synes det er fint at være – og så tage bare ét skridt. Stå der lidt, og sørg for at komme ned igen, inden din hest selv beder om det. På den måde får I sammen opbygget selvsikkerhed og tillid.  

Når hesten spejler din nervøsitet ved traileren

Jeg oplever ofte, også for mig selv, at trænerens mindset spiller en stor rolle.
Er du selv helt tryg ved og i traileren? Kan du trække vejret dybt og roligt?
Kan traileren for jer begge to blive ‘bare endnu et træningsredskab’-  og ikke noget, der kræver opspænding eller usikkerhed?

I kan træne på en palle inden i går videre til traileren – sådan så mindsettet er roligt, og det hele bliver et element, I kan have en samtale omkring:  “Kan vi flytte ét ben op? Et ben baglæns?”. osv. Så handler hele øvelsen mindre om at komme op –  og mere om forbindelsen og kommunikationen mellem dig og hesten.

LÆS OGSÅ: Ja-tak til nej-tak af Mathilde Denning

Helene ( Helene Gjerding, HorseWays)

Træn traileren uden stress

Det er vigtigt at træne med traileren når du ikke skal afsted til noget. Hvis situationen er stresset kan hesten ikke lære – og du kan ikke hjælpe den. Det er selvfølgelig smart, hvis du har traileren til dagligt og kan øve en lille smule ad gangen. Men der er også mange gode øvelser som forbereder både dig og hesten til at gå op i traileren med bomme, paller osv. 

Det vigtigste i min optik er dog, hvordan du selv har det med det hele. Synes du egentlig, at det du beder hesten om, er OK? Eller synes du egentlig, at det måske er lidt synd for den, at den skal ud at køre? Vil du egentlig gerne bare have det overstået?

Træn traileren som en leg – ikke som et nødvendigt onde


Man ser nogle gange hestefolk som læsser alle mulige heste, fordi de simpelthen bare selv synes det er 100% i orden og problemfrit – og får hesten med på at synes, at så er det helt fint. Hesten mærker din inderste følelse omkring det – og reagerer på det. Man kan ikke snyde ved at lade som om, man synes det er fint. Hvis du ikke inderst inde synes, at det er helt OK, må du tage en lille snak med dig selv om, hvad der skal til, for at du kan tale ærligt med din hest om, at trailerkørsel er i orden. Det kan godt være, at du skal have lidt hjælp til at finde ud af det. Min egen gamle hest reagerede altid meget tydeligt på min sindsstemning: han travede glad op i traileren af sig selv når vi skulle på ferie hos Marianne på Møn – men ville nødigt i nærheden af rampen, hvis vi skulle afsted til dyrlægen. 

Team Ligeværd og redaktionen på Malgré Tout takker dig for dit gode spørgsmål og håber svarene kan hjælpe dig til, at du og din pony kommer på ture med hestetraileren eller du måske beslutter at den slet ikke skal nogensteder.

LÆS OGSÅ: Vi skal turde tænke ud af boksen, når vi trailertræner

HAR DU et spørgsmål du gerne vil stille til vores ekspertpanel ? så kan du skrive det HER

NÆSTE GANG i Brevkassen med Team Ligeværd kan du læse med og høre hvordan du kan lære din hest at blive tryg i nye omgivelse.

Leaderboard ad (930x180)Rectangular ad (336x280)
Annonce

Seneste artikler

En aften i hestens tegn

Læs mere →

Ridesportens skyggesider i ny krimi

Læs mere →

Derfor er ventilation vigtigere end varme i stalden

Læs mere →

Carlsbergs stald har fået en ny stjerne

Læs mere →

Hvad du bør vide om vedligeholdelse af dækkener

Læs mere →

Hesten i kulden: Gør vinterbesvær til vintervelvære 

Læs mere →

Først skal julen vises siden skal den spises

Læs mere →

Læsernes billeder – fem øjeblikke, der fik os til at smile

Læs mere →

Jul i stalden – lys, gran og gode traditioner

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 42597155
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk