Som rytter kan det være en udfordring at vælge det rigtige bid. Der findes mange forskellige typer bid, og der er en del debat omkring, hvorvidt et enkeltleddet bid er blidere end et dobbeltleddet bid. Meget af vores viden er baseret på traditioner og forestillinger, men der findes meget lidt forskningsbaseret viden omkring, hvilken effekt det enkelte bid har på hestens mund. Derfor har tyske forskere nu undersøgt forskellen på de to former for bid, og de har set på om tilvænning til biddet har en betydning for hesten.
Læs også: Hestetandlæge: Tandraspning med omtanke
Biddet har kontakt til følsomme områder i hesten mund
Særligt områder, hvor biddet rører ganen eller gummerne i munden, kan være særligt sensitive overfor et smertefuldt tryk fra biddet. Man kan selv afprøve trykket fra biddet, ved at lægge biddet på sin hånd og trække i siderne. Her kan man let mærke det tryk, der opstår når biddet kniber på knoglerne i hånden, det der i daglig tale kaldes nøddeknækker-effekten. Det samme kan ske når biddet i hestens mund trykker ned på tungen, og kniber hestens underkæbe som en nøddeknækker.
For at undersøge om der reelt var forskel på hestes reaktion ved brugen af henholdsvis et dobbeltleddet eller et enkeltleddet bid, afprøvede Professor Uta König Von Borstel og hendes kollegaer begge former for bid på 12 forskellige heste og ponyer. I et oplæg på den 18. International Equitation Science konference, som blev afholdt i august 2022, fortalte hun om sin seneste forskning.
Læs også: Bidløst ikke altid blidere for hesten – uddannelse af rytteren er vigtigere
Accept af tøjletryk blev noteret
De 12 heste som deltog i projektet, var fritidsheste eller heste, som blev redet på begynder niveau. Halvdelen blev redet til daglig med et enkeltleddet bid og halvdelen med dobbeltleddet bid. For at se forskellen, blev alle hestene redet med deres sædvanlige hovedtøj, men med det modsatte bid end de var vant til at bruge. I første del af studiet, blev hestene afprøvet uden rytter. Tøjlerne blev spændt fast på en longeringsgjord og justeret i en længde, så hestene kunne holde hovedet 5-10 grader foran lodret. For at opmuntre hestene til at strække hovedet så langt de kunne i stående position, blev de lokket med mad og godbidder. Forskerne lagde mærke til, hvor meget tryk hestene frivilligt ville acceptere, for at opnå godbidden. Denne procedure blev gentaget 7 gange for hver hest, og for henholdsvis det dobbeltleddede og det enkeltleddede bid, blev det maksimale tøjletryk noteret for hver gang.
Læs Også: Overvej dette før du køber nyt bid
Forskerne så efter forandringer i hestens ansigtsudtryk
I den anden del af studiet blev seks ponyer redet, af deres sædvanlige ryttere, med henholdsvis dobbeltleddede og enkeltleddede bid. De skulle gennemføre en hel enkelt dressurrutine, baseret på skridt, trav og galop. Ridtet blev optaget på video, og ved at afspille videoen i langsom gengivelse, kunne forskerne notere hestens ansigtsudtryk. Ved at bruge Horse Grimace Scale, undersøgte de om brugen af de to forskellige bid, forårsagede nogle ændringer i hestens mimik, som kunne tyde på ubehag. HGS er en standardiseret smerteskala, hvorved man kan se efter forandringer i hestens ansigtsudtryk, der kan signalere smerte.
Læs også: Pain face: Sådan kan du se, om din hest har ondt
Ingen forskel på smertepåvirkningen
Forskerne fandt ikke nogen forskel på hestens smerteudtryk, når den blev redet i dobbeltleddet eller enkeltleddet bid. Der var heller ingen forskel på, hvor meget tøjletryk hesten frivilligt ville acceptere ved de forskellige bid. Dog kunne man se, at alle hestene tolererede stadig stærkere pres over gentagne øvelser, hvilket kunne tyde på, at de gradvist vænnede sig til det anderledes bid. Desuden havde ponyerne tendens til at acceptere større pres fra tøjlerne end hestene gjorde. Forskeren kunne konkludere, at der ikke var forskel på graden af ubehag som de to typer bid skabte. Hestens accept af de to bid var ens, og der var ikke nogen forskel på det tøjletryk, hesten ville acceptere når de fik en belønning i form af en godbid. Der var ligeledes ingen bemærkelsesværdige forandringer at spore i hestens mimik, ved brugen af de to typer bid.
Tilvænning er vigtigere end bidtype
Forskerne skønner, at tilvænningen til biddet havde en større betydning for hesten, end selve typen af bid, der blev brugt. Dette har betydning for, hvordan vi kan danne os et realistisk indtryk af, om hesten accepterer et nyt bid. Det er ikke nok kun at prøve det en eller to gange, mener Uta König Von Borstel. Hun anbefaler, at vi skal afprøve et nyt bid over en længere periode, så hesten gradvist kan vænne sig til biddet.
Læs også: Stramt næsebånd: Derfor er det vigtigt med to-fingerreglen
