Når stævnet aflyses – dine rettigheder som rytter
Læs mere →
Af Claus Toftegård, uddannet træner, human- og hestefysioterapeut og akupunktør
Ridesporten er fyldt med fart og spænding. Desværre er det ofte det første, som udløser det andet. De fleste ryttere er i deres undervisning blevet tudet ørerne fulde med, at hesten, først og fremmest, skal være foran rytterens ben, og derfor kan vi være tilbøjelige til hele tiden at skynde på den, desuagtet at både øvelsernes kvalitet og hestens holdbarhed ville stige betydeligt, hvis vi forstod vigtigheden af den langsommere træning, både fra jorden og når vi sidder på den.
Når vi konstant drøner af sted for fuld skrue, aktiverer hesten næsten udelukkende de store, overfladiske muskelgrupper i ryggen med smerter og skader til følge. Disse muskler kan nemlig ikke trække hele læsset alene, hvis de ikke er stærkt understøttet af den dybe stabiliserende muskulatur – holdningsmusklerne – der ligger som en perlerække, langs begge sider af rygsøjlen. Hver holdningsmuskel har ansvar for at støtte og styre rygsøjlens enkelte led.
Langsommere træning, hvor hesten får lov til at dvæle lidt i bevægelsen, er guf for holdningsmusklerne og først, når de er veludviklede, kan de hjælpe de overfladiske muskler bære tilstrækkeligt således, at koblingen forbliver intakt – uanset om hesten er bøjet eller suser over diagonalen i en fri trav.
Alle ryttere vil have stor glæde af at lave målrettede gulerods-stræk-øvelser med deres hest på staldgangen. Regelmæssige gentagelser af disse øvelser har nemlig vist sig at kunne øge de dybe musklers størrelse, og dermed styrke dem, betydeligt på relativ kort tid.
En vigtig forudsætning for god træning er forståelsen af de grundlæggende, fysiologiske principper, der ligger bag. Det er nødvendigt at give rytterne mulighed for at få en vis viden om hestens bevægeapparat og biomekanik, og at lære om menneskets fysiologi og anatomi. Det vil ikke blot give en bedre indsigt i de problemstillinger, der kan opstå i forhold til træningen og eventuelle skader, men også en mere komplet forståelse af sammenspillet mellem hest og rytter.
”Jeg tror på, at interaktion mellem hest og rytter er afgørende for forståelsen af hestens evne til at bevæge sig frit og uden ubehag. Smertefri, uindskrænket bevægelse er altafgørende for succes,” skriver Claus på sin hjemmeside.