Træner om den glade (stævne)hest: Når hesten siger nej, hvad gør vi så?

Hvad gør vi, når hesten siger nej? Når den ikke ønsker det samme som os, og når den tydeligt udviser modvillighed? Træner Line Hummel, der selv ejer en frieser som hun rider shows og konkurrencer på, er taget forbi Marianne Florman, der er bedst kendt for sin frie, naturlige og meget lyttende tilgang til hesten, for at gøre sig lidt tanker om, hvordan man kan kombinere det at lytte til sin hest med at ride konkurrencer på den.

Vejen til hestens hjerte

At sige nej var netop, hvad min hest Karolien Vané Drifte gjorde, dengang jeg fik hende hjem i 2017. Jeg er taget ned til Marianne Florman og True Lead Academy på Ellevegården for at komme endnu tættere på min hest. Første gang, jeg stødte på Marianne var, da jeg læste hendes bog Vejen til hestens hjerte – og dit eget. Bogen fik mig til at se sammenhængen mellem den måde, vi er i verden på, heste og mennesker imellem og min indflydelse i samarbejdet. Jeg blev nysgerrig efter at finde den vej, Karolien og jeg havde brug for.

At ride Karolien, som jeg troede, vi skulle, kunne jeg godt opgive. Jeg havde brug for, at finde mig selv og være den kærlige lead, Karolien efterspørger først. Bogen var startskuddet til min rejse med Karolien og mange andre ryttere og heste.

Alle skal have en plads og en stemme. Men jeg har været i et limbo, fordi også gerne har villet ride min hest på konkurrenceplan

Line Hummel, Hestekræfter
Om forfatteren

Med sin virksomhed Hestekræfter udbyder Line webinarer og tilrettelægger undervisning til ekvipager, der ønsker at udvikle sig sammen. Ofte er det ekvipager, som enten har et problem eller ønsker at blive bedre til noget. I Lines virksomhed er der ikke nogen skabelon for, hvordan man som hest og rytter skal bære sig ad. Derfor går Lines arbejde netop ud på at lære ekvipagens særegenheder at kende og skræddersy et udviklingsforløb ud fra det.

Læs også: Træner Line Hummel: “For at lykkes med hesten, skal vi lykkes som ryttere og mennesker”

Line Hummel
Line Hummel driver virksomheden Hestekræfter, hvor hun udbyder undervisning og tilrettelægger webinarer. Foto: Malgré Tout.

Hvordan giver vi hesten en stemme?

Først nogle år efter jeg har læst bogen, mødte jeg Marianne. Og jeg blev bjergtaget, for Marianne har en fantastisk kontakt med sine heste. Generelt har hun en stor respekt for alle dyr – og mennesker. Alle skal have en plads og en stemme. Det har nok altid også været min tilgang, men jeg har været i et limbo, fordi jeg også gerne har villet ride min hest på konkurrenceplan. Jeg vil få min hest til at kunne piaffe, lave smukke volter og flyvende changementer. Men har min hest så en stemme i det? Er det noget, hun kan få lyst til?

Ja, det tænker jeg, at hun har og kan – men hvorfor? Det er det, jeg forsøger at viderebringe, og det er drivkraften i mine forløb, for det handler om APPEAL. Måden du appellerer til (spørger ind til eller taler til) din hest på.

At give hesten en stemme

På Mariannes gård kommer man ind i en tidslomme af idyl og harmoni. Hestene har store folde med græs, sø, skyggetræer og direkte adgang til træningsbanen. Hestene kommer frivilligt ind på banen, og alle Mariannes heste forventer at have en stemme – de forventer at de bliver lyttet til. Jeg er helt sikker på, at det er derfor, Mariannes hesten byder ind med så meget til de forskellige terapitimer, hun afholder.

Byder ind? Hvad betyder det? Har man så en hest, der vil bestemme hele tiden?

Vi tror måske, at hvis vi giver hesten en stemme i vores samarbejde, så får vi en hest, der ikke er til at styre. Men ville det ikke være det samme, hvis vi troede på, at hvis vi lyttede til vores børn, så var det dem, der skulle bestemme alt, også over os? Den tid er vi forbi i vores børneopdragelse. Og sådan må det også være i hestetræningen. Det er først, når vi ikke længere ved, hvem vi er, hvad vi vil, eller bliver utydelige som forældre og mennesker, at der kommet konflikter mellem voksne/børn, heste og mennesker.

Annonce

Men det er rigtigt, at jo flere, vi er om at have en stemme, jo længere tid tager det at komme til målet. Men det betyder ikke, at vi vælger at have diktatur i Danmark, vel?

Hestene hos Marianne foreslår simpelthen øvelser, der giver Marianne et billede af, hvad mennesket, der er med i terapien, har brug for. Det er fantastisk at overvære, og sidste gang, jeg var på et retreat her, fik jeg i den grad redskaber med hjem til mit liv leveret fra Marianne og min egen hest. Den mest rungende besked var: “Du bliver nødt til, at være klar til at modtage, Line!”

Det pres, du lægger på hesten, når du vil have den til noget, er dit ansvar som rytter at gøre så blidt som muligt

Line Hummel, Hestekræfter

Teorien bag hesteterapi

Det vækker genklang hos mig og min overbevisning om, at rytteren skal have styr på sit mindset, hvis rytter og hest skal nå nye højder.

Det virker logisk for mig, at hestene har brug for, at der er harmoni i flokken. Så har de fred og ro. De kan spise og sove, og derfor byder de ind med forslag til dig (fordi du er en del af denne flok) til at opnå harmoni og balance. I mange år har vi bare slet ikke opfattet disse små tegn, fordi vi er fokuseret på vores mundtlige sprog.

Det kan lyde som hokus pokus, men alt udvikling foregår jo i et samspil med andre. Hestene er fantastiske til at være i kroppen. De er det altid, og de kan derfor komme med forslag til, hvordan du kan være i din krop og i balance.

Selvom Marianne og jeg har to forskellige ønsker med vores heste, har vi begge en respekt og en enighed om, at hesten skal have sin stemme i træningen.

Læs også: Forskere: Har du en skræmt hest? Så sæt den sammen med en rolig hest

Line Hummel
Line Hummel på sin hest, frieseren Karolien Vané Drifte. Foto: Malgré Tout.

Kan man have en glad stævnehest?

Jeg ønsker at træne menneskeskabte programmer, lave shows og træne min hest til konkurrence. Jeg har en indre cirkusprinsesse i mig, som jeg efterhånden er ved at være stolt af. Fordi det jeg er god til, og jeg vil ikke skamme mig over det mere. Heldigvis har jeg en hest i Karolien, som viser mig, hvordan det kan forenes.

Marianne træner en masse med hendes heste, men vil ikke lave shows og konkurrence som jeg. Marianne vil lytte og være og hjælpe. Hun vil hjælpe mennesker og heste til at være i balance. Hun har en stærk intuition og er fantastisk til at give hesten en stemme og give os et nyt perspektiv i træningen.

Første gang jeg var på True Lead Academy hos Marianne Florman, så fik jeg en tillid til mig selv og til min hest, som har forstærket min tro på, at det faktisk er muligt at have en glad stævnehest. Hvis vi har tid til at vente på hesten, vel at mærke.

En tur forbi Marianne Florman

I dag er jeg kørt til Marianne for at være en del af kurset Fordybelsens flok.

Jeg glæder mig til at genopleve det at vågne tidligt morgen i mit telt ved, at Karolien presser mulen ind i teltdugen og pruster og vækker mig blidt kl. 5:30. Kravle meget træt ud af teltet for at opdage, at hele Mariannes flok græsser lige op ad os. Lave kaffe på trangia og sidde i morgendisen den næste time, bare at være. Være helt stille, være langsom til at vågne. Sidde så stille, at haren kommer tæt forbi, som om jeg er en del af denne hesteflok.

Det pres, du lægger på hesten, når du vil have den til noget, er dit ansvar som rytter at gøre så blidt som muligt. Det kan være så småt, at det bare er en finger i luften.

Læs også: Er vores heste emotionelle skraldespande?

Aflysning vendt til noget positivt

Jeg har glædet mig så forfærdelig meget og bliver noget overrasket, da jeg ankommer til tiden, med hest, oppakning til udendørs overlevelse i tre dage og så finder ud af, at kurset er aflyst. Marianne har skrevet to mails til mig, som jeg af en eller anden grund har overset, men måske var det helt som det skulle være? Jeg ved det ikke.

Jeg spørger Marianne, om jeg må give Karolien en pause på folden, inden hun skal stå 1½ time i trailer igen. Jeg lover at passe mig selv og hun kan bare gøre det, hun måtte have brug for at gøre på gården.

Det er jeg velkommen til. Så jeg tager Karolien ud på en mindre fold med lidt græs og sætter mig i solen og føler mig en anelse anmassende. En rolle jeg, det meste af mit liv har forsøgt ikke at være, men som jeg ofte kommer til, fordi jeg er så fuld af energi, glæde og bare kommer til at fylde uden egentlig at ville det. Jeg vil, ligesom alle andre, gerne passe ind i mine omgivelser.

Annonce

Ingen teori eller metode er stærkere, end den der bærer den

Marianne kommer ud med en kop kaffe, og vi får en snak. Både om vores eget liv, men også om heste og træning. Men livet og hestetræning hænger så uløseligt sammen.

Jeg kommer ind på læringsteorien, som jeg har diskuteret lidt frem og tilbage om på nettet med andre ryttere. Min påstand er, at positiv og negativ forstærkning ikke har noget at gøre med, om du giver din hest straf eller ej. Teorien skal forstås på den måde, at hvis du vil negativt forstærke en læring, tager du noget fra hesten som for eksempel at lette presset fra dine schenkler, når din hest går fremad. Ved positiv forstærkning tilføjer du noget, som for eksempel ros eller en godbid.

Det vigtigste at forstå er, at det pres, du lægger på hesten, når du vil have den til noget, er dit ansvar som rytter at gøre så blidt som muligt. Det kan være så småt, at det bare er en finger i luften.

Hvis din intention er stærkere og mere interessant end hestens egen, vil hesten følge dig

Line Hummel

Alt for ofte lægges der for meget pres på hesten

Marianne kommer med en fin betragtning omkring pres. Hun mener, at ordet pres kan blive en undskyldning til at lægge mere og mere pres på, indtil hesten forstår budskabet. Der er alt for ofte blevet lagt alt for stort pres på heste, som i virkeligheden bare ikke har forstået opgaven.

Mariannes bud er, at vi i stedet for pres bør bruge ordet forespørgsel eller forslag over for hesten. Den betragtning er jeg vild med. Vi kan foreslå hesten at rykke venstre bagben og afvente, at den flytter det. For det gør den, hvis den har forstået opgaven. Hestene vil gerne samarbejde, og den vil gerne arbejde, hvis din energi og forespørgsel matcher idéen om, hvad I skal lave sammen. Hvis din intention er stærkere og mere interessant end hestens egen, vil hesten følge dig.

Frihed og samhørighed

Vi beslutter at tage en tur til vandet på hestene. Marianne i sadlepad og rebgrime, mig i min bomløse sadel og bidløs Micklem-trense. Jeg føler ikke, jeg kan trave afsted i længere tid på Karolien uden sadel, men Marianne sidder som en anden indianer på sin brogede hest, og da vi traver afsted i sandet og fortsætter i galop, føler jeg den fantastiske frihed og samhørighed i en flok, og jeg elsker det.

Hver gang, jeg kommer ned til Marianne, bliver jeg mindet om livets storhed, min taknemmelighed og stolthed. Stolthed over Karolien, stolthed over, at jeg har holdt fast i min tilgang til hestetræning, og en taknemmelighed over, at jeg ikke er alene.

Læs også: Undgå misforståelser, som kan resultere i reduceret hestevelfærd

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce