Alle ekvipager møder udfordringer i deres træning, og nogle udfordringer kan være svære at overkomme alene. Træner, Charlotte Lemming, ser ofte tre udfordringer, der går igen hos mange ryttere, måske også hos dig?
For at opnå et bedre kendskab til de typiske udfordringer som ryttere står over for, har vi været ude og besøge, Charlotte Lemming. De udfordringer, som Charlotte tager fat i her, kan være til stede hos alle typer ryttere og heste, og dermed ikke kun ved en bestemt disciplin. Derfor kan disse råd være en hjælp til alle ryttere, uanset dit niveau og hvilken disciplin du rider.
Charlotte Lemming underviser og arbejder med heste og ryttere igennem sin virksomhed Working Horsemanship. Charlottes fokus er på det gode makkerskab mellem hest og rytter – uanset disciplin og niveau. Charlotte hjælper ryttere og heste med at blive mere sikre både fysisk og psykisk. Dette kan opnås gennem et kærligt og stærkt lederskab og godt velfunderet arbejde, der er bygget på forståelse, empati, tydelighed og ensartethed – både for hest og rytter.
1. Bevidsthed om hvad man gerne vil have hesten til
Som den første klassiske udfordring, fortæller Charlotte, at hun tit oplever, at rytteren har en tendens til at ride på deres hest uden at tænke over, hvad de helt præcis vil have hesten til, og uden at tænke over hvordan de spørger hesten om at udføre øvelsen.
“Jeg arbejder meget med at få rytteren til at tænke over, hvad de egentlig laver, når de rider på deres hest. Derfor stiller jeg dem ofte nogle spørgsmål: ”Hvad tænker du, og hvad gør du nu, hvor hesten går og spænder op?” eller ”Kunne du mærke, at der skete noget nu?” Jeg sætter dermed meget fokus på, at man kommer ind i et mindset, hvor man reflekterer over og observerer, hvad ens hest gør. Det handler om at blive en leder for din hest og sørge for, at den er tryg i den givende situation.
LÆS OGSÅ: Horsemanship giver børn positive værdier for livet
Gennem arbejdsdressur, giver jeg rytteren en større kreativitet i forhold til, hvilke øvelser de kan lave med deres hest for at nå deres mål. Jeg fokuserer på, at rytteren skal føle efter, hvad der sker med hesten under øvelsen, for eksempel når man rider en kort slangegang. Her spørger jeg ofte: ”Kunne du mærke, at hesten bliver mere lige i skulderen nu?” Det handler ikke kun om at ride en kort slangegang, men også om at mærke efter, hvad der sker der med ens hest.
Som underviser, giver jeg rytteren et fugleperspektiv over, hvad rytteren og deres hest gør, og hjælper rytteren med at forstå, hvad de skal gøre for at hjælpe hesten med at forstå, hvad opgaven er.”
Derfor handler det første råd om, at man skal blive bevidst om hvad man præcis vil have hesten til, så man hele tiden er en leder for hesten. Man skal mærke efter hvad der sker i hestens krop, når man beder hesten om at udføre en øvelse. Derved stiller man hele tiden skarpt på at dygtiggøre sig. Her kan det hjælpe at få en grundig forklaring af hvordan og hvorfor man udfører en øvelse, så man selv og hesten forstår det.
Uanset disciplin og niveau er det samarbejdet, der er essentielt i ridning. Magien mellem hest og rytter opstår, når ekvipagen løser opgaven sammen – som et team!
2. Føling med tøjlen
Den anden typiske udfordring er, at mange ryttere har svært ved at have en god føling med, hvor meget de faktisk tager i tøjlen. I følge Charlotte, er føling er en kombination af både fornemmelser og forståelse for hesten. Så det handler i bund og grund om, hvad og hvordan du gør, når du tager fat i din hest.
“Som ryttere har vi ofte mange ambitiøse mål og ønsker om få hesten til at udføre øvelserne helt korrekt. Men ofte kan man faktisk komme til at gøre for meget og glemme at have føling med, taget i tøjlen.
Derfor har jeg meget fokus på at lære rytteren at forstå fornemmelsen for hesten, så de ikke bare tager fat i tøjlen, men i stedet når at mærke efter, hvor meget de egentlig har brug for at tage i tøjlen for at opnå det ønskede svar fra hesten.”
Andet råd handler derfor om, at når man tager fat i tøjlen og man beder hesten om noget, at man husker at mærke efter hvor meget skal man tage i tøjlen, for at få det ønskede svar fra hesten, for at undgå at tage fat og glemme at have føling med hestens mund.
Focus on Horsemanship
Charlotte arbejder ud fra californiske traditioner for horsemanship, med Horseman Buck Brannaman som mester. Californisk horsemanship stammer fra den klassiske spanske ridning, som over tid blev tilpasset til arbejdsdressur. Målet er at sætte hesten til et stykke arbejde, hvor den får mulighed for at være tryg og forstå opgaven. Det bygger dermed på samarbejde og forståelse for at sikre hestens mentale tilstand.
“Som ryttere har vi ofte mange ambitiøse mål og ønsker om få hesten til at udføre øvelserne helt korrekt. Men ofte kan man faktisk komme til at gøre for meget og glemme at have føling med, taget i tøjlen.”
3. Hiv ikke i hesten, men stå imod på tøjlen
Den tredje udfordring, som Charlotte typisk ser er, at mange ryttere har en tendens til at hive i deres hest, imens de rider. Ifølge Charlotte, sker dette ofte når hesten trækker i tøjlen og rytteren føler at de mister kontrollen og prøver at genvinde den ved at trække ‘igen’ i tøjlen. Derudover ser hun også, at flere hiver i hesten, når de laver en halv parade.
“Det er rigtig vigtigt, at vi forstår forskellen mellem at hive i tøjlen og at stå imod på tøjlen. Når man står imod, bevæger rytterens hånd sig ikke. Men når man hiver i hesten, lægger hesten vægt i biddet og det forstyrrer hestens balance.
LÆS OGSÅ: Horsemanship: Derfor får hesten glæde af, at du træner dit fokus
Jeg lægger meget fokus på at lære rytteren, at når de tager i tøjlen og står imod, skal hesten give efter. Dette er en fair måde at arbejde med hesten på, fordi man undgår at tage hesten ud af balance eller gøre den utryg.
Længden på tøjlen fortæller, hvilke rammer jeg gerne vil have hesten til at være i. Hesten skal komme bagfra, frem og op. Når jeg tager i tøjlen, vil jeg gerne have hesten til at løfte sit mankestykke, så hesten kommer tilbage på bagparten.
På den måde får vi en hest, som kan bære sig selv og balancere sin krop rigtigt. Der er ikke noget forkert i have kontakt til biddet, men jeg har fokus på, at det er kortvarigt, så man ikke kommer i vejen for sin hest og kommer til at forstyrre hestens balance.”
Tredje råd handler altså om at undgå at hive om kamp med sin hest. Hiver man i hesten, forstyrrer man hestens balance, hvilket skaber utryghed og hesten vil lægge sin vægt på forparten. Ved at stå imod på tøjlen og lærer hesten at give efter, arbejder man på at få hesten i korrekt selvbæring.
