En trense er ikke bare en trense. De mange forskellige typer trenser opfylder hvert sit formål og er beregnet til forskellige heste og bruges måske inden for bestemte discipliner. For de fleste ryttere er det nok heller ikke helt fjernt, at man nogle gange kommer til at forelske sig i en trense, fordi er flot, uden at vægte funktionen af den lige så højt. Men bør det ikke netop være hestens behov, der er det vigtigste – uanset trensens udseende og hvilken disciplin, man dyrker.
Selvom det er udbredt at bruge bestemte trenser, når man for eksempel rider dressur, spring eller islænder, så er det langt fra sikkert, at de modeller, der er mest populære, også er gode for alle heste. Derfor bevæger vi os nu ind i trensejunglen og indtager hestens perspektiv. Og så forklarer vi dig selvfølgelig, hvad de forskellige typer har af betydning for din hests velbefindende og dens evne til at præstere.
Selvom det er udbredt at bruge bestemte trenser, når man for eksempel rider dressur, spring eller islænder, så er det langt fra sikkert, at de modeller, der er mest populære, også er gode for alle heste. Derfor bevæger vi os nu ind i trensejunglen og indtager hestens perspektiv. Og så forklarer vi dig selvfølgelig, hvad de forskellige typer har af betydning for din hests velbefindende og dens evne til at præstere.
Læs også: Hvorfor bruger vi egentlig næsebånd? Her er forklaringen.
Forskellige trenser
Uden en trense ville det være svært for de fleste ryttere at ride deres heste. Udover sadlen er trensen for de flestes vedkommende det vigtigste hjælpemiddel i kommunikationen med hesten. Det forklarer dyrlæge og femstjernet dressurdommer Hans Christian Matthiesen:
”Trensen indvirker på, hvordan hesten lytter til rytteren og har med sine forskellige dele den egenskab, at den kan give flere hjælpere på én gang. For eksempel skal den have en anholdende funktion samtidig med, at man kan dreje hesten”.
Hans Christian forklarer også, at trensen er til for at skabe sikkerhed i ridningen, fordi den sørger for, at man kan stoppe og kontrollere sin hest.
Det er en lang, historisk proces, som har været med til at forme de typer af trenser, vi bruger i dag. Igennem mange år har vi fundet ud af, hvordan en trense bedst og mest behageligt sidder fast på hestens hoved, og hvordan den kan udformes så vi som “piloter” får mest muligt gavn af den. Det er der med tiden kommet mange forskellige trenser ud af.
Næsebånd
De mest anvendte dele på en trense er et næsebånd, sidestykker, en kæberem, en nakkerem og et pandebånd – og så selvfølgelig bidet, men det er et helt emne for sig. Alle delene har betydning for, hvordan trensen sidder på hesten.
Når man taler om trensers forskellighed, så er det som oftest næsebåndet, man hentyder til. Dets hovedsagelige funktion er at sørge for, at hesten ikke kan åbne munden helt op – blandt andet så den ikke får tungen over bidet. De mest almindelige næsebåndstyper er det engelske, det hannoveranske, det kombinerede og krydsnæsebåndet. De senere år er der i stigende grad blevet videreudviklet på disse. For eksempel er Rambo Micklem-trensen og Dyon X-fit-trensen blevet meget populære, og de minder mest af alt om krydsninger mellem det kombinerede næsebånd og krydsnæsebåndet. Dyon har også udviklet et såkaldt dobbeltnæsebånd, som er en kombination af det hannoveranske og det engelske. Derudover er der nogle, særligt islænder- og westernryttere, som slet ikke benytter sig af næsebånd – og måske heller ikke pandebånd og hagerem. Nogle heste fungerer bare bedst med, at der sidder mindst muligt og trykker på de følsomme nervebaner.
Læs også: Bidløs ridning kan mindske en lang række smertesignaler hos heste.
Engelsk næsebånd
Det engelske næsebånd er kendetegnet ved at gå tværs henover hestens næseryg cirka midt på. For mange er det nok det mest klassiske næsebånd. For, at det sidder korrekt, skal det placeres 1,5-2 cm under hestens kindben og ikke strammes for hårdt. Som regel ses næsebåndet på kandarer, fordi det giver plads til, at der kan være to bid i hestens mund. Det fås i tynde og tykke udgaver og med og uden forskellige polstringer. Nogle ryttere rider for eksempel med et engelsk næsebånd lavet af reb, fordi de mener, at det med sin skarphed forhindrer hesten yderligere i at åbne munden. Ulempen ved et engelsk næsebånd er ellers, at hesten lettere kan åbne munden, fordi det sidder forholdsvis højt oppe. Det betyder også, at hvis det spændes for stramt, så kan det skabe spændinger i hestens kranie, fordi tænderne presses mod hinanden og kæberne ikke kan arbejde frit.
Hannoveransk næsebånd
Det hannoveranske næsebånd sidder langt nede på hestens næseryg og spændes, i modsætning til det engelske, ud over bidet. Nogle mener, at det er skånsomt, fordi det ikke trykker kindtænderne mod hinanden. Det gør det for eksempel ideelt til ungheste, som er ved at skifte deres mælketænder og derfor kan være meget ømme i den øverste del af munden. Nogle føler desuden, at det hannoveranske næsebånd støtter bedre op om bidet og dermed giver mere ro. Fordi det sidder rundt om åbningen på hestens mund, bør det ikke spændes ret meget, før det alligevel forhindrer den i at åbne for meget op. Deet betyder imidlertid også, at hvis det spændes hårdt, kan det virkelig ødelægge hestens mundvige og være skyld i rigtig ærgerlige mundlæsioner. Slutteligt kan det også – i hvert fald i teorien – skade den nederste og helt tynde del af hestens næseryg.
Kombineret næsebånd
Som navnet antyder, er det kombinerede næsebånd en sammensætning, hvor det engelske næsebånd er blevet tilført en ekstra rem, der går ned om munden. Derfor skal næsebåndet sidde ligesom det engelske, altså ca. 2 cm under kindbenet, og den ekstra rem sættes ud over bidet, ligesom det hannoveranske. Fordi der er to remme, kan denne type næsebånd skabe endnu mere ubehag og ravage end de to næsebåndstyper kan hver for sig – og det er bestemt ikke hensigten. Derfor kan det ikke understreges nok, at begge remme ikke må strammes ret meget.
Det kombinerede næsebånd er nok det mest populære – det har det i hvert fald være i mange år. Særligt har det været – og er stadig – populært på dressurbanerne, fordi det kombinerer det klassiske næsebånd med det hannoveranske næsebånds støttende effekt på bidet. Og det er selvom meningerne om det kombinerede næsebånd er delte. Fordi det har to remme, kan man måske tro, at det ‘holder bedre fast på hesten’. Men egentlig er det ikke nødvendigvis godt for den enkelte hest, at der er hele to næseremme.
Mange kombinerede og engelske næsebånd laves med tilbagetræk. Tanken med dette er at skabe et blødere og mere jævnt tryk under hestens kæbe. Om det har nogen effekt må nok være op til den enkelte rytter at vurdere.
Krydsnæsebånd
Et mexicansk næsebånd eller et krydsnæsebånd er navnene på den næsebåndstype, som krydser to remme hen over hestens næseryg og samles på midten. Ligesom det hannoveranske spændes det rundt om hestens mund uden på bidet. Derudover spændes der også en rem lige under hestens kæber. Formålet med trensen er at skabe bedre betingelser for hestens vejrtrækning, fordi remmene ikke går på tværs af luftvejene. Næsebåndet trykker heller ikke på tænderne på samme måde som det engelske og det kombinerede næsebånd kan komme til, og derfor kan det ligesom det hannoveranske være godt til ungheste med tandskifte. Ellers bruges krydsnæsebåndet især inden for spring- og militarysporten, fordi det giver hesten bedre mulighed for at indånde ilt til musklerne i hårdt arbejde.
Vælg den trense, der føles bedst
Hvor det hannoveranske næsebånd er godt til heste med en urolig mund, er det engelske bedre til hesten, der bare skal have en let støtte og som måske skal have plads til flere bid i munden. Det hannoveranske næsebånd og krydsnæsebåndet kan let komme til at gnave hesten, fordi det sidder på et mere følsomt område af hestens hoved. Heste med et kort hoved kan til gengæld blive generet af et engelsk eller et kombineret næsebånd, fordi de fylder forholdsvis meget – især hvis det er af den bredde type.
Alligevel er det ikke unormalt at høre, at en trense vælges alt efter, hvad der klæder hesten bedst. Ifølge Hans Christian Matthiesen er det ikke bare vigtigt, men også præstationsfremmende at tænke på hesten før noget som helst andet:
Man behøver altså ikke at springe med et krydsnæsebånd eller at ride dressur med en kombineret trense, bare fordi mange andre gør det – eller fordi det ser pænest ud. Hvis din hest springer bedst med et engelsk næsebånd – eller måske helt uden – så gør endelig det. Hvis den går bedst dressur med en krydstrense, så skal du heller ikke være bange for at bruge sådan én. Alle de typer af trenser, vi har nævnt her i artiklen, er nemlig tilladt til både dressur-, spring- og militarystævner.
Det eneste, du kan få ud af at lytte til din hest, er en gladere hest – som måske tilmed præsterer bedre. Vælg den trense, der får din hest og din ridning til at føles bedst – uanset om den er anatomisk, gammeldags, topmoderne eller måske helt uden næsebånd.
Et stramt næsebånd er aldrig godt
Det er vigtigt at huske, at et næsebånd aldrig er bedre for hesten end dets stramhed. Og lige netop dét at stramme det for meget er den største fejl, men desværre også den mest normale. Oftest sker det i et forsøg på at få mere kontrol over hesten. Men desværre bliver resultatet det stik modsatte. Et for stramt næsebånd får nemlig blot hesten til at spænde mere op, fordi tænderne pressen sammen, nervebanerne påvirkes og blodkar tillukkes – og det er selvfølgelig rigtig ubehageligt. Faktisk kan et for stramt næsebånd forårsage store smerter hos hesten og være skyld i alvorlige mundlæsioner – også selvom man tænker, at det ikke sker for ens egen hest.
Det har i mange år været en uskreven regel – og en vigtig pointe i diverse ride- og ryttermærkebøger – at lade næsebåndet være løst nok til, at der kan være to fingre på højkant mellem hestens næseryg og næsebåndet. For at sikre sig, at retningslinjen rent faktisk efterleves ude på de danske ridebaner, tog Dansk Rideforbund i 2018 affære og lavede den officielle “næsebåndsregel”. Denne foreskriver, at “der som minimum skal være plads til en certificeret måleenhed svarende til mindst 1,5 cm i diameter mellem hestens næsebånd og hestens næseryg”. For at sikre god hestevelfærd foretages der kontroller ved udvalgte stævner. Faktisk viser en undersøgelse foretaget af rideforbundet, at de heste, som går med et tilpas spændt næsebånd, har mellem en og to tredjedele færre registreringer af mundsår ved stævner.
Dog kan næsebåndet også spændes får løst. For eksempel kan det komme til at gnave hesten, fordi det rutscher rundt, eller det kan miste sin effekt, så hesten alligevel får tungen over bidet. Derfor er reglen om de 1,5 cm eller to fingre på højkant slet ikke så skidt endda, og man bør hverken spænde næsebåndet meget mere eller meget mindre end det.
Læs også: Stramt næsebånd: Derfor er det vigtigt med to-fingerreglen.
Er min hest generet af sin trense?
Hvis du er i tvivl om din hest er generet af sin trense, så kan du hurtigt finde ud af det. Foruden at trensen ikke må gnave og derved slide pelsen eller skabe sår, så er der andre tegn, du kan holde øje med. Du ved, at din hest muligvis er generet af sin trense, hvis den…
- Åbner munden
- Ryster på hovedet
- Ikke vil bevæge sig frem og ned til bidet
- Går for dybt
- Lægger hovedet på skrå
- Ikke vil have bid i munden
- Er følsom omkring ørene, når trensen ligger på
- Er urolig i munden eller tygger meget på bidet
Viser din hest nogle af disse tegn, så er det bare om at gøre noget ved det. Inden du resolut går ud for at anskaffe dig en helt ny trense, så husk dog at tjekke, om det måske skyldes bidet, eller at du har spændt nogle af remmene for hårdt. Er det ikke tilfældet, så er et nyt næsebånd nok vejen frem. Og så må vi hellere runde af med at understrege, at mange heste faktisk fungerer fint på stort set alle trenser, hvis blot de er spændt, som de skal.
Kilder: DRF / Dyrlæge Hans Christian Matthiesen.