Heste har deres helt egne unikke personligheder. Når vi holder op med at tænke “Jeg er mennesket, jeg ved bedst!” og i stedet tænker “Wauw, hvor har jeg meget at lære!”, så åbner der sig helt nye døre med spændende oplevelser og vigtig læring sammen med vores heste.
Vores heste er vores bedste læremestre
Har du tænkt over, hvilken personlighed din hest har, og hvad den lærer dig? Vores hest skal ikke tilpasses træningen. Det er træningen, der skal tilpasses hesten.
På et tidspunkt havde jeg en elev, som efter hun selv havde redet undervisning, satte sig og så en af de andre ride sin undervisningstime. Næste dag kom eleven og sagde, at hun bemærkede at der var mange ting der gik igen i undervisningen. Særligt i forhold til hvordan de begge skulle sidde på hesten. Men hun undrede sig også, for hvordan kunne det være, at jeg brugte SÅ meget tid på at undervise hende i at få hendes hest til at strække sig mere frem og ned, mens jeg slet ikke nævnte det en eneste gang for hende der red bagefter? Tvært i mod, underviste jeg hende i at ride hendes hest mere op og frem.”
LÆS OGSÅ: Sådan bruger du shaping til at få succes i træningen
Kort fortalt, så forklarede jeg hende, at det er fordi jeg tilpasser træningen efter hesten og ikke omvendt. Hendes hest ville gerne spænde op, gøre sig kort og miste bevægeligheden hen over overlinjen. Derfor ville jeg gerne lære hende at ride den i en længere og mere afspændt ramme. Hvorimod den anden hest, meget gerne ville blive lidt lang og usammenhængende, så hun havde brug for at “squatte” lidt mere i rammen. Det kunne hun godt se, gav god mening.
”One size fits all” er død og borte. Jeg har før i tiden også lært og troet at hestene skulle tilpasse sig os, vores ramme og fiduser, men hvor har jeg dog lært meget af, at være nysgerrig og lade hestene vise mig vejen i stedet. Hesten selv er nemlig vores bedste læremester.
Min hest Hamza som læremester
Jeg er den heldige avler, ejer og rytter af Hamza. Han er en smuk, klog og meget sensitiv fyr. For efterhånden nogle år tilbage skulle Hamza i gang med at lære at changere. Objektivt set var han klar. Han kunne alle LA øvelser rigtig flot. Så næste skridt måtte være middelsvær. Når man er meget sensitiv som Hamza, så føltes nye uvante ting meget udfordrende. Han begyndte at få ondt i ryggen og han begyndte at blive stærk fortil og forsøge at løbe fra mig. Jeg blev foreslået at tage en glidetøjle på ham… Nej, det ville jeg ikke, det havde jeg aldrig redet med… Hvad så med et skarpere bid… Nej, det ville jeg også være ked af, for han var jo normalt meget følsom fortil…
Det kunne muligvis have “hjulpet” mig med at styre ham (og underforstået forsat presse ham), men det ville jo ikke have løst det reelle problem, som var, at han var helt vildt stresset, presset og spændt i sin krop. Samtidig havde jeg dårlig samvittighed. Jeg var blevet tungere og sadlen vidste jeg godt ikke var helt optimal for ham. Nok passede den min popo, men den var altså for stor til hans lille fine sadellejde.
For at gøre en lang historie kort, så gik jeg hjem og stoppede med at træne changementer. Jeg begyndte at lave jordarbejde med ham, imens fik jeg tilpasset en sadel der passede til ham og så tabte jeg mig 20 kg!
Jeg havde længe fokus på at skabe den bedste ramme for ham og forstå ham bedre. Det kom ikke fra den ene dag til den anden. Og jeg ved flere syntes jeg var langsommelig og overdrevet. Men jeg er stolt af jeg gjorde det, for han kom til at lære at changere… uden ondt i ryggen, uden glidetøjle, uden skarpt bid eller lignende… bare et år senere… Jeg øver mig i at være nysgerrig på, hvad han gør “af sig selv” og derigennem viser, hvordan han egentlig har det og hvad han har brug for, mere end hvad jeg kan få ham til at gøre!
Tålmodighed – en vigtig ingrediens
Det er ikke sådan, jeg igennem mit liv med heste er blevet skolet til at ride. Vi har nemlig i ridesporten meget fokus på, hvad vi kan få hesten til og hvad han skal gøre og ikke gøre. Vi lærer meget mere om at styre eller underforstået kontrollere hesten end at have fornemmelse og feeling med os selv og med ham – tilført en vigtig ingrediens: tålmodighed.
Jeg er godt med på, at der ikke er en hurtig vej dertil… min strategi er ikke et quick fix. Det kræver åbenhed, nysgerrighed, bevidsthed og så ej at forglemme øvelse, øvelse og øvelse… øvelse i at observere, mærke, lytte og mærke mere. Så jeg er nysgerrig på, hvad han selv gør og viser, og så planlægger jeg derud fra min træning, med det jeg kan, ved og føler er det rigtige i den givne situation så at gøre. Det der så er vigtigt, det er også her at være nysgerrig… hvilken feedback får jeg så fra min hest, når jeg gør, som jeg gør bedst?
Hvis det føles godt – så er vi på rette vej. Hvis det føles svært, det ikke flyder eller en vis modstand, så skal jeg være villig til at justere og ikke bare blive stædig, bedre vidende og presse endnu mere. Så nogle gange må man gå nogle skridt “tilbage”, nogle gange række ud efter hjælp eller nogle gange bare lige stoppe op og reflektere.
På den lange bane vil det altid gavne processen og det vil skabe et meget stærkere og sundere fundament for dig og din hest.
LÆS OGSÅ: 6 vigtige øvelser i jordarbejde
Jeg hedder Camilla Borregaard (f. 1990)
Jeg har været i ridesporten hele mit liv, både som ambitiøs konkurrencerytter, da jeg var yngre, dressurdommer og underviser, sideløbende med jeg læste jura og stillede op i politik. Sammen med mine forældre har jeg siden 2008 drevet vores eget sted Stald Borregaard v. Hadsten nord for Aarhus. De sidste mange år har det været træningen i hverdagen, relationen til hestene og samspillet med mennesker, der virkelig har optaget mig. Derfor har jeg blandt andet uddannet mig i dyretelepati, Human Design og som Clearing Master™️
Jeg har altid følt en særlig forbundethed med hestene og set den enkelte hest som et individ. Det er med årene og mine efterhånden mange erfaringer blevet klart for mig, at hestene er lige så forskellige, som vi mennesker og at der derfor ikke er én sand vej. I stedet er jeg nysgerrig på at blive bedre til at forstå den enkelte hest og sammenspillet med det enkelte menneske.
Jeg ønsker at inspirere, skabe refleksion og øget bevidsthed hos ryttere, for en dybere relation med deres heste. Jeg har skabt Min Hestedagbog som et redskab til netop dette.
