Når din hest bliver lukket ud på folden på en kold vintermorgen, løber den så rundt på folden som en gal, fuld af hvad der virker som indestængt energi? Eller er den måske lidt sværere at stoppe op efter en galoptur i skoven, når vejret er køligt? På denne årstid hører vi ofte sætninger som ”Min hest er ekstra frisk fordi der er koldt udenfor.” Men hvordan hænger din hests adfærd i virkeligheden sammen med vejret?
Fund fra flere studier viser, at heste faktisk er mindre aktive, når vejret er koldt og vådt. Sammenlignet med andre tidspunkter på året, så er der noget der tyder på, at heste, som typisk befinder sig meget udenfor, bruger mindre tid på at løbe og lege om vinteren, mens de bruger samme tid på at spise, gå og sove som på andre årstider. Grunden til dette er, at de sparer energi for at holde på varmen, når det er koldt.
Vores domesticerede heste har dog ikke nødvendigvis den udfordring. Med adgang til masser af mad og læ vil de fleste af vores heste sædvanligvis ikke have problemer med at opretholde en normal kropstemperatur. Når det er sagt, er der nogle helt andre faktorer, som kan spille ind på hestens energiniveau om vinteren.
Adfærdsmæssige perspektiver i den kolde tid
Bettina Hvidemose Pedersen, som blandt andet arbejder med adfærdspsykologi til heste fortæller, at der rent adfærdsmæssigt er nogle ting, som kan påvirke hesten, når temperaturerne falder om vinteren.
Færre fødevareressourcer i naturen
Når der er koldt, er der ifølge Bettina i udgangspunktet færre føderessourcer til rådighed i naturen, og derfor er det naturligt for planteædere at være mere opmærksomme på denne del af året. Det er en del af kriteriet for succesfuld fødesøgning, også selvom dette ikke er en udfordring for vores tamme heste.
Udtryk og lyde ændrer sig
Når der blæser og regner, kommer der flere pludselige lyder og visuelle indtryk som ændrer sig.
”Som byttedyr er det påkrævet, at hesten reagerer på dette, og at det i udgangspunktet er farligt indtil det modsatte er bevist. Derfor bliver hestene oftere mere opmærksomme og mere sensitive, når der er gang i alle disse input,” forklarer Bettina.
Temperaturen spiller ind
I sommerhalvåret påvirker de varme temperaturer de fleste heste, og gør dem mere sløve. Derfor er der naturligt et højere energiniveau i vinterhalvåret. Dette er specielt udpræget hos de koldblodede racer.
Læs også: Selv med en god hest kommer resultaterne ikke af sig selv
Mere indetid
I vinterhalvåret står flere heste på boks en større del af tiden end i sommerhalvåret.
”Naturligt er hesten beregnet til at være bevæge sig på store åbne vidder. Derfor er det mere lukkede liv i boksen også med til at påvirke hestens energiniveau, når den kommer ud. Det medfører ligeledes ”friskere” heste,” siger Bettina.
Frost og kulde kan være med til at ændre typen af træning henover vinteren. Ryttere, som er vant til at ride meget i skoven, kan måske ikke komme afsted, hvis der er meget knoldet i skovbunden. Hvis man kun har en udendørs ridebane til rådighed, kan det være svært at udføre det sædvanlige niveau af træning, hvis underlaget er fyldt med is, sne eller knolde. Det gør, at man må tænke i andre baner.
Årstiden inviterer til alternative måder at træne sin hest på, som også kan være særdeles gavnlige. Lav miljøtræning med din hest og brug kvalitetstid med den, som kan styrke jeres indbyrdes forhold. En anden oplagt mulighed er trick træning, som udfordrer din hest mentalt.
Tilpas fodringen
Mange hesteejere oplever at deres heste at det kan have en positiv effekt at reducere mængden af hurtige kulhydrater i hestens foder, hvis hesten er meget frisk.
De hurtige kulhydrater kommer typisk fra korn – altså kan det være en idé at reducere mængden af dette i hestens foderration. Det kan gøres ved at vælge et foder uden for meget sukker og stivelse. Britiske forskere fandt i et studie at heste der blev fodret med et højt stivelsesindhold i foderet, havde højere hjertefrekvens end heste der blev fodret en fiberbaseret diæt. Dette indikerer tegn på nervøsitet eller ophidselse.
Fibre giver ro
Omvendt giver en fiberrig kost mere ro på hestene. Så har du en hest der har tendens til at blive meget frisk, så forsøg at tildele den mange fibre og hav gerne fokus på mere tyggetid. Det er med til at at strække hestens måltider over så lang tid så muligt. Opgaver i form af fødesøgning kan også være med til at stimulere hestens hjerne og naturlige adfærd.
Nogle heste stresser mere end andre og man kan have succes med at tildele et tilskud med magnesium til de særligt sensitive heste. Magnesium er et vigtigt mineral til at få musklerne til at slappe af. Hesten kan komme i underskud af magnesium hvis grovfoderet og jordbunden har et lavt indhold af det. Behovet for magnesium øges ved stress eller fysisk belastning.
Hestetræner: Hestene skal aktiveres
Georgia Timmermann har gennem mange år arbejdet med tilridning og træning af heste. Hun afholder også flere årlige ridelejre med sine elevheste.
I sin stald har Georgia 25 heste, hvoraf 10 af dem er elevheste. Størstedelen af de resterende er kunders heste, som er hos Georgia for at blive tilredet eller trænet. Hun rider fra kl. 7-14 hver dag, og oplever mange typer af heste.
Grundform og aktivitetsniveau har betydning
Georgia mener, at heste, som bliver trænet seriøst og kontinuerligt, generelt ikke er lige så udsatte i forhold til indebrændt energi om vinteren.
”Det med friskheden om vinteren er generelt ikke et problem hos de heste, jeg rider. De har generelt et højt aktivitetsniveau, og bliver stimuleret nok til at de ikke bliver påvirket af vejret. De er ret stabile i temperamentet,” siger Georgia.
Ifølge Georgia kan sagen dog godt være en anden hos hobbyhestene, som ikke bliver aktiveret helt så meget. De kan godt være mere friske om vinteren.
”Når hesten ikke bliver aktiveret, skal den jo bruge sin energi et andet sted. Hestene løber jo ikke rundt på folden, hvis der er knoldet eller glat. På den måde er de intelligente, fordi de passer på,” mener hun.
Nødt til at tænke hele vejen rundt
Ifølge Georgia skal vi aktivere heste både mentalt og fysisk, og begge dele er medvirkende til at regulere deres aktivitetsniveau og grundform. Men der er også andre faktorer, som spiller ind.
”Man er nødt til at tænke hele vejen rundt, når man har med heste at gøre. Heste er lige så forskellige som mennesker, og man skal altid have fokus på individet, den enkelte hest. Det inkluderer både håndtering, træning og fodring,” mener Georgia.
Georgia har selv lavet en samarbejdsaftale med NAG omkring fodring. Det inkluderer både rådgivning omkring fodring og levering af det.
”Jeg har haft et samarbejde med NAG de seneste par år, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er glad for alsidigheden i produktsortimentet, da jeg har mange typer heste i træning. Jeg går ind for, at fodringen skal være simpel, og at jeg nemt kan rationere foderet alt efter hvor meget den enkelte hest yder,” siger Georgia.
Læs også: Hestefoder med fokus på bæredygtighed, faglighed og prisvenlighed
NAG HorsePro har flere blandinger der er helt kornfri og dermed lave på sukker og stivelse. Udvalget dækker både over blandinger til nøjsomme typer (HorsePro Easy Nature og HorsePro Elite) og heste der har sværere ved at holde huld (HorsePro Compete & Care).
I den kolde tid anbefaler man hos NAG HorsePro Cool Focus, som er havrefri og giver hesten god arbejdsenergi, uden at den bliver for tændt. Alternativt kan der fodres med HorsePro All Work, som også er havrefri og giver hesten god energi uden unødvendig tænding. Blandingerne er ligeledes tilsat ekstra magnesium for at dæmpe nervøse heste.
KILDER
Jørgensen, GHM, AANensen, L, Mejdell, CM, and Bøe, KE. (2015). Preference for shelter and additional heat in horses exposed to Nordic winter conditions. Equine Veterinary Journal 48; 720-726.
Arnold, W, Ruf, T, and Kuntz, R. (2006). Seasonal adjustment of energy budget in a large wild mammal, the Przewalski horse (Equus ferus przewalskii) II. Energy expenditure. Journal of Experimental Biology 209; 4566-4573.
Brinkmann, L, Gerken, M., and Riek, A. (2011). Adaptation strategies to seasonal changes in environmental conditions of a domesticated horse breed, the Shetland pony (Equus ferus caballus). Journal of Experimental Biology 215; 1061-1066.
