Når hestelivet føles som et ekstra fuldtidsjob
Læs mere →
Inden man får sin egen hest, har man ofte en ret klar forestilling om, hvordan man vil være som hesteejer. Man skal i hvert fald ikke være typen, der bruger alle sine penge på udstyr, bekymrer sig om vejrudsigten eller taler til sin hest, som om den forstår hvert eneste ord.
Man har jo trods alt sin sunde fornuft.
Men så får man hest, og langsomt begynder principperne at forsvinde. Pludselig står man med endnu et dækken i hånden, en telefon fyldt med billeder af den samme hest og en kalender, hvor smedens besøg har højere prioritet end de fleste sociale arrangementer.
Her er 10 ting, mange hesteejere engang svor, de aldrig ville gøre – men som alligevel er blevet en helt naturlig del af hverdagen.
Du havde en plan. Én god grime, et par ordentlige underlag og det nødvendige udstyr til ridningen. Der var absolut ingen grund til at købe ting, bare fordi de fandtes i en ny farve.
I dag har du en samling underlag, hvor forskellen på flere af dem kræver et ret trænet øje. Du har grimer til forskellige anledninger, og der ligger sandsynligvis mindst ét stykke udstyr i sadelrummet, som stadig har prismærket på.
Alligevel kan du sagtens finde noget, du mangler, når du besøger en rideudstyrsbutik.
For det er jo ikke, fordi du køber unødvendige ting. Du køber bare ting, der kunne blive nødvendige.
Du har sikkert tidligere smilet lidt af dem, der førte lange samtaler med deres heste.
Nu gør du det selv.
Du fortæller hesten, hvad I skal lave, spørger, hvorfor den har valgt at stå midt i mudderet, og forklarer den, at den altså ikke behøver være så dramatisk, bare fordi du skal rense dens hove.
Nogle gange stiller du endda spørgsmål og holder en lille pause, som om du forventer et svar.
Det mest bemærkelsesværdige er måske, at du ikke længere synes, det er mærkeligt. Det ville faktisk føles underligt at stå og ordne hesten helt uden at sige noget til den.
Der var engang, hvor du gik op i at have en pæn vinterjakke, nogle gode støvler og tøj, der passede til årstiden.
Det gør du sådan set stadig. Prioriteringen er bare ændret.
Din egen vinterjakke kan sagtens holde endnu en sæson, selvom lynlåsen driller, og den efterhånden har set bedre dage. Men hvis hesten mangler et bestemt dækken, bliver det selvfølgelig undersøgt med det samme.
Hesten har dækkener til forskellige temperaturer og vejrforhold, mens du selv klarer dig med den samme gamle jakke, du har haft på i stalden de sidste fem år.
Og du synes faktisk, at det er en ganske fornuftig fordeling af pengene.
Før du fik hest, var vejrudsigten noget, du tjekkede, hvis du skulle på ferie eller havde planlagt noget udendørs.
Nu ved du, hvor mange millimeter regn der forventes på torsdag, hvornår vinden vender, og om nattemperaturen falder til under frysepunktet.
Du har muligvis flere vejrapps, fordi de ikke altid er enige, og du har stærke holdninger til, hvilken der plejer at ramme mest præcist.
Det handler selvfølgelig om foldforhold, dækkener, ridning og alle de andre praktiske ting, der følger med at have hest.
Men det ændrer ikke på, at du nogle gange bruger mere tid på at undersøge vejret end på at planlægge din egen weekend.
Du havde egentlig besluttet, at din fridag skulle bruges på noget helt andet.
Hesten skulle have fri, og du skulle sove længe, ordne nogle ting derhjemme eller måske bare slappe af.
Men så kom tanken.
Du kunne jo lige køre forbi og se, hvordan den havde det.
Og når du alligevel var der, kunne du lige strigle den, ordne lidt udstyr og måske give den en ekstra omgang opmærksomhed.
Tre timer senere er du stadig i stalden, selvom du ikke havde planlagt at lave noget som helst.
Det er åbenbart svært at holde fri fra noget, man faktisk holder så meget af.
Du havde engang en bil, hvor bagsædet kunne bruges af mennesker, og hvor bagagerummet var beregnet til indkøbsposer og andre helt almindelige ting.
Så begyndte du at have hest.
Nu ligger der et par støvler, en gammel jakke, nogle handsker, en strigle og muligvis et underlag, du skulle have taget ud for flere uger siden.
Der er hø i bunden af bilen, og hvis nogen spørger, om de må få et lift, skal du lige bruge fem minutter på at flytte ting først.
Du rydder selvfølgelig bilen op indimellem. Men det varer sjældent længe, før den igen begynder at ligne et sted, hvor man opbevarer hesteudstyr.
Du har aldrig helt forstået, hvorfor nogle mennesker havde så mange billeder af deres dyr.
Indtil du selv fik hest. Nu består din kamerarulle af billeder fra folden, stalden, ridebanen og de dage, hvor hesten bare så ekstra sød ud.
Du har billeder af den fra højre side, venstre side, forfra og bagfra. Der er billeder, hvor den spiser, sover, kigger på dig eller bare står helt almindeligt.
Og selvom du allerede har 200 billeder af hesten på den samme fold, tager du selvfølgelig et nyt, hvis lyset er særligt pænt.
Når telefonen fortæller dig, at lagerpladsen er ved at være opbrugt, bliver løsningen sjældent at slette hestebillederne.
Du plejede at kunne lave aftaler uden først at skulle gennemgå en længere række praktiske spørgsmål. Nu skal du lige tjekke, om der er undervisning, om smeden kommer, om hesten skal vaccineres, eller om der er noget andet, der skal ordnes.
Du kan sagtens være med til fødselsdag på lørdag, men det bliver nok først efter klokken 18, fordi du lige skal nå i stalden.
Og hvis nogen foreslår en spontan weekendtur, begynder du straks at overveje, hvem der kan passe hesten, og hvordan de sædvanlige rutiner skal hænge sammen.
Det er ikke, fordi du ikke vil være social.
Der er bare et stort dyr, som også skal passes.
Du havde egentlig forestillet dig, at du ville være en ret afslappet hesteejer.
Men så opdager du, hvor godt man efterhånden lærer sin egen hest at kende.
Pludselig lægger du mærke til, hvis den ikke kommer hen til lågen som sædvanligt, spiser langsommere eller virker lidt anderledes, end den plejer.
Du begynder at overveje, om der er noget galt, og nogle gange ender du med at holde lidt ekstra øje med den, selvom alt viser sig at være helt normalt.
Det er selvfølgelig fornuftigt at reagere på ændringer i hestens adfærd og trivsel.
Men som hesteejer opdager man også, at det kan være overraskende svært at lade være med at bekymre sig om et dyr, man holder så meget af.
Du ved godt, hvad det koster at have hest. Du ved også, hvor meget tid det kræver, og hvor mange bekymringer der kan følge med. Derfor har du sikkert sagt mindst én gang, at du i hvert fald ikke skal have flere heste.
Én er rigeligt. Og det mener du faktisk.
Lige indtil du ser en salgsannonce, møder en særlig sød hest eller begynder at forestille dig, hvor hyggeligt det kunne være med en mere. Så kommer tanken snigende. Det kunne jo godt være, at der på et tidspunkt blev plads til én til.
Ikke lige nu, selvfølgelig. Men måske en dag.
Det sjove ved at have hest er, hvor mange ting der langsomt bliver helt normale.
Man bruger penge på ting, man engang syntes var unødvendige, indretter sin kalender efter et dyr og kan bruge en hel aften på at kigge på billeder af en hest, man lige har tilbragt flere timer sammen med.
Udefra kan det måske virke lidt mærkeligt, men for de fleste hesteejere giver det fuldstændig mening.
Og selvom man engang svor, at man aldrig ville blive sådan en hesteejer, er det nok præcis det, man er blevet.