7 myter om heste, der lever i bedste velgående

Der er mange myter om heste. Ja, faktisk er vi hestemennesker ret gode til at lade os overbevise lidt for meget af “man siger”-konklusioner og “jeg har hørt”-antagelser. Derfor har vi her fundet syv myter, som vi forklarer sandheden bag. De fleste af dem er delvist rigtige – man mangler blot ofte at få nuancerne med.

Myte 1: Lyse hove og hud er svagere end mørke hove og hud

Her har vi at gøre med en af de myter om heste, som delvist sand og delvist er falsk. For ja, har hesten lys hud, så er den mere udsat for solskoldninger, muk og lignende end den er de steder, hvor dens hud er mørkere.

Myte vedrørende hestens hove

Til gengæld findes der ingen beviser på, at lyse hove skulle være svagere end mørke hove. Et 250 sider langt canadisk studie påviser, at det er mange andre faktorer end farven på hestens hove, der påvirker dens kvalitet og styrke. Det gælder blandt andet hornets rørstruktur, fugtighed og det ydre miljø, hoven udsættes for.

Læs også: Tre myter der kan begrænse os som ryttere

Myte 2: Heste kan stå op og sove

Helt rigtig er denne myte faktisk ikke, men den er heller ikke helt forkert. Det handler mest af alt om, hvordan man definerer det, at hesten sover. Det er nemlig helt korrekt, at heste kan stå op og blunde. Det skyldes, at hestekroppen er bygget på en måde, som tillader musklerne at slappe helt af, så det kun er leddene, der holder hesten oprejst. Nogle vil mene, at hestens led ‘låser’.

Myte vedrørendes hestes brug for søvn

At sove dybt kræver dog, at hesten ligger ned. Ideelt bør de ligge ned og sove omkring 4 timer i døgnet. Her kan du læse mere om, hvorfor søvn er så vigtig for hestenes livskvalitet.

Annonce

Myte 3: En hoppe, der sættes i fol kan ikke blive forfangen

Når det kommer til myter om heste, så synes dette som en af dem, der er allermindst hold i. Vi har i hvert fald ikke kunnet finde nogle dyrlægefaglige belæg for, at det skulle forholde sig sådan. Til gengæld har vi desværre hørt om drægtige hopper, der har måttet kæmpe med forfangenhed, og hvor den eneste rigtig udvej har været en aflivning – med både et dødt føl og en død hoppe til følge.

Myte vedrørende hopper

Når det kommer til hopper og forfangenhed er det vigtigt, at efterbyrden efter hoppen har folet er ude senest seks timer efter foling – om man bør gribe ind, hvis den ikke er ude efter to timer. Ellers vil denne kunne være årsag til forfangenhed hos hoppen. Læs mere om det hos Hørsholm Hestepraksis og Netdyredoktor.

Læs også: 5 facts om føl – vidste du det?

Myte 4: Når heste vrinsker, taler de

Hestens primære sprog er kropssproget – og hestens vrinsk er en del af det. Men i modsætning til det sprog, vi mennesker bruger, som ligesom et vrinsk fremskabes gennem lyd, så har hestens vrinsk ikke nogen verbal betydning. Man kan altså ikke oversætte hestens måde at vrinske på til et bestemt verbalt sprog som for eksempel engelsk eller dansk.

Myte vedrørende hestes vrinsken

Forskere mener dog, at heste ved hjælp af deres vrinsk kan fortælle, hvilket humør, de er i, og hvad de føler. Konklusionen er, at hestens “signaler for følelsesmæssig ophidselse adskiller sig inden for forskellige, relativt uafhængige parametre i dens vrinsk. De fleste af de følelsesrelaterede ændringer i vokaliseringerne, som vi observerede, svarer til dem, der er observeret hos mennesker og andre arter, hvilket tyder på, at vokale udtryk for følelser er blevet bevaret gennem hele evolutionen.”

Selvom en hest altså forholdsvis sjældent giver lyd, så kan lyden kan være fyldt med sigende nuancer, når den endelig gør det. Der er for eksempel stor forskel på, hvordan det lyder, når din hest vrinsker, fordi den er glad for at se dig, eller når den vrinsker, fordi den ikke kan se sin flok. Derfor kan man altså ikke helt sige, at heste taler, når de vrinsker, men de kommunikerer helt bestemt!

Myte 5: Heste kan ikke tåle koldt vand

I modsætning til mennesker, så synes heste ikke at koldt vand er mere indbydende end tempereret vand. En amerikansk undersøgelse, her gengivet af Dyrlægevagten, slår fast, at heste ikke drikker nok, hvis de udelukkende tilbydes meget koldt vand, for eksempel om vinteren. Dog skal du ikke være bange for at give din hest koldt vand – den vil ofte bare hellere have det, hvis det ikke er for koldt.

Svaret på myten er altså at jo, heste kan godt tåle koldt vand – det er bare vigtigt, at de så ofte som muligt tilbydes tempereret vand. På den måde vil de nemlig også drikke mest muligt.

Myte vedrørende hestes behov for vand
Annonce

Myte 6: Hestes tænder vokser hele livet, men de slider dem selv ned

Det er helt korrekt, at hestens tænder vokser hele dens liv. Det sker for at kompensere for det slid, tænderne udsættes for idet heste tygger på græs og andet stråfoder. Men det er de færreste heste, der kan slide sine tænder, så de ikke behøver at blive tilset af en hestetandlæge i ny og næ.

Myte vedrørende hestens tænder

Hvor ofte ens hest bør få raspet tænder for at de slides helt ned, som de bør, afhænger af, hvordan hesten fodres. Det anbefales at hestens tænder tilses hver 6. til 12. måned. Der skriver Netdyredoktor. Og nej, i naturen kan en hest ikke blive tilset af en hestetandlæge. Men i naturen bliver heste heller ikke nær så gamle, som vores sports- og hobbyheste gør det. Så hvis vi vil have vores heste i mange år, skal vi – selvfølgelig – huske at passe rigtig godt på deres tænder.

Myte 7: Omkring en tredjedel af alle føl går til

Det her er både rigtigt og forkert – mest rigtigt. Ifølge dyrlæge Jon Vedding Nielsen, er det kun cirka 70 % af alle forsøg på at gøre en hoppe drægtig, der kommer et levedygtigt føl ud af. Det skyldes mange forskellige ting, men blandt andet er lungebetændelse, følsyge (sepsis) og knoglemisdannelser tre store grunde til, at føl indimellem ikke overlever eller må aflives.

Myte vedrørende føl

Men det handler ikke kun, om at føl må aflives eller går til, efter de er kommet til verden. En de af statistikken er også, at hopper indimellem taber deres føl. Jon Vedding Nielsen fastslår at det sker i cirka 14-12 % af tilfældende, hvor man forsøger at gøre en hoppe drægtig. Du kan læse flere af Jons svar i denne artikel (som er annoncørbetalt af Agria).

Læs også: 20 fascinerende facts om hestens hale

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce