Debatten om rewilding og naturnationalparker her i Danmark fortsætter. Her kan du læse dyrlæge Lotte Bøgedals meninger og bekymringer om de heste, der bliver lukket ud i disse parker, som en del af rewildingprojektet.
Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Dyr bag hegn er ikke vilde”
Befolkningen er uvidende
Som dyrelæge og dyreelsker føler Lotte et ansvar for at kæmpe for dyrene. Hun forklarer, at på trods af den store debat om rewilding møder hun ofte folk, der ikke har hørt noget om projektet eller debatten. Derfor kæmper hun meget for at sætte debatten om rewilding på dagsordenen og sørge for, at folk bliver opmærksomme på det – og kan tage stilling til det.
Lotte mener desuden også, at meget af det, der bliver vist i medierne omkring rewildingprojekterne bliver portrætteret fra et positivt syn: “Det er kun pro-rewildere, der får taletid.” Dette mener hun er et stort problem, da det dermed er en ensidet historie, dele af befolkningen får.
Brug for mere tid + evidens
En af de ting Lotte kritiserer omkring rewildingprojektet er manglen på evidens for succes. Hun mener ikke, at der er nok evidens eller nok forskning af rewilding som koncept, og hvorvidt det kan blive en succes.
Det groteske i denne debat er, at effekten af rewilding er helt udokumenteret
Hun understreger, at grundlaget for at lave disse naturnationalparker har fokus på en øget biodiversitet, og at der derfor er fokus på – og styr på – for eksempel insekter og planter. Men hun mener ikke, at der er styr på (eller fokus på), hvordan dyr som heste og kvæg kan klare sig i sådanne projekter. Derfor mener hun, at projektet bør sættes på pause:
“Der skal kraftigt opfordres til, at projektet sættes på standby, og at der kommer en second opinion på således, at forskningsresultater, der taler imod rewildingprojekters betydning for biodiversiteten også tages i betragtning”.
I forlængelse af dette, mener hun også, at der er behov for et større udvalg af eksperter: “Der er brug for mere tid og en bredere vifte af ”eksperter”, inden Danmarks smukke natur ødelægges, og alt for mange store græssere vanrøgtes i biodiversitetens navn.”
Læs også: Lige nu: Problemer med at få heste ud af Ukraine
For biodiversitet – imod vanrøgt
Lotte påpeger, at hun selvfølgelig støtter op om ønsket om en øget biodiversitet i Danmark og siger: “Der er jo mange, der mener at naturnationalparker, vildere natur og mere biodiversitet er fantastisk. Men de ved faktisk ikke, at det er på bekostning af de store græsædende dyrs ve og vel. Ingen normale mennesker vil støtte vanrøgt af dyr. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen.”
Derudover kritiserer hun også idéen om, at der skal laves urørt skov i naturnationalparkerne. For at kreere disse urørte skove forklarer Naturstyrelsen, at det vil kræve, at man fælder visse træer. Dette er Lotte ikke glad for, og hun siger: “Noget meget essentielt i naturnationalparkerne er jo indførsel af urørt skov. Urørt skov skal og må stoppes. Med urørt skov skal skovdrift og landbrug nedlægges. Alle ikke hjemhørende træer fældes, og det danske skovbrug nedlægges. Danmarks flotte natur er nu ved at blive ryddet med raketfart, idet at der bliver fældet løs. Den skov og natur, vi har nu, er ved at blive ødelagt og kan ikke lige sådan genskabes igen. Det vil sige, at de fremtidige generationer ikke kommer til at opleve den flotte natur som den er nu, hvis naturnationalparkerne trumfes igennem.”
Klimaforandringerne har påvirket naturen
Lotte tager fat i en af de største nuværende problemstillinger i verden – nemlig klimaforandringerne. Hun gør det klart, at klimaforandringerne og menneskernes adfærd naturligvis påvirker vores natur. Dette mener hun er en essentiel pointe, da det betyder, at naturen ikke bare kan “justeres”, så den kan ligne den natur, vi havde for 100 år siden.
“Selvfølgelig er naturen presset, men af helt andre årsager end mangel på græsædende dyr i naturen. Blandt andet vil faunaen ændre sig i takt med, at temperaturen ændre sig. For hver grad temperaturen stiger, vil arter arbejde sig 100 km længere nord på. Vi har altså ikke den mindste chance for at genskabe naturen, som den var for bare 100 år siden. Med de klimaforandringer der er nu, hvordan kan man så overhovedet forestille sig, at naturen kan genskabes, som den var for 1000 af år siden ved at lave disse naturnationalparker?”
Heste er ikke skabt til at leve i skov
Lotte har tidligere udtalt sig omkring problemet med for eksempel at udsætte heste i disse indhegninger, hvor hun tydeligt siger at; “Dyr bag hegn er ikke vilde.” Dette holder hun fortsat fast i, og siger:
“Et domesticeret dyr bliver ikke et vildt dyr, fordi det lukkes ud i en forholdsvis lille, indhegnet skov. Biologerne negligerer den meget væsentlige faktor, at heste og kreaturer ikke er skovdyr. De kan ikke leve i en skov, og de kan ikke leve uden foder. De er steppedyr med græs som primær foderkilde. I Danmark vokser græsset ikke i omkring fem måneder af året. I denne periode tvinges dyrene i naturnationalparkerne til at spise føde, der ikke er naturligt for dem at spise.”
Mangel på græs
Lige præcis denne pointe har været et stort fokuspunkt i debatten om rewilding: er der nok føde, eller kommer dyrene til at sulte?
Dette spørgsmål har været en af de store pointer i debatten om rewilding, og Naturstyrelsen forsikrer, at dyrene ikke kommer til at sulte. De har blandt andet meddelt, at de vil lave en beredskabsplan for, hvad de gør, hvis der ikke er føde nok til alle dyrene i naturnationalparkerne. Her nævner de blandt andet: “tilskudsfodring, nedskæring af løvtræer for at dyrene kan æde knopper, kviste mv. og flytning af dyrene.” som eventuelle muligheder i en beredskabsplan.
Dog er Lotte ikke helt tilfreds med dette udkast til en kommende beredskabsplan og ser et stort problem i, at hestene kan være nødt til at spise andre ting: “Dem, der er kæmper for rewilding mener, at dyrene fint kan leve af blandt andet gyvel, ahorn, agern, eg, bregner, bark mm. Men man behøver ikke at være dyrlæge for at vide, at mange af disse planter kan være giftige for dyrene at spise. Folk, der har kendskab til heste ved, at de nævnte træer og planter er giftige at spise og kan give symptomer – alt fra diarre, vægttab, påvirke nervesytem og kredsløb og i større mængder medføre dyrets død.”
Læs også: Dyrenes Beskyttelse om naturnationalparker: “Ingen må sulte og vanrøgtes”
Dispensation fra dyrevelfærdsloven
Lotte er også meget kritisk overfor den mulighed, der er for at give dispensation fra dyrevelfærdsloven.
“Dyrevelfærdsloven skulle jo netop have til formål at fremme god dyrevelfærd, beskytte dyrene og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Men med denne ændring lovliggøres manglende tilsyn og fodring i naturnationalparkerne. Dyrene i parkerne er nu væsentlig værre stillet end alle andre dyr i Danmark”.
Denne dispensation giver mulighed for at se bort fra få dele (lovens § 3 og § 9) af dyrevelfærdsloven – hvis der gives dispensation i bestemte tilfælde. Altså kan der ikke ses bort fra dyrevelfærdsloven, når dispensationen ikke konkret er givet. Men muligheden er der.
I naturnationalparkerne kan dyrene jo miste alle rettigheder, hvis/når der gives dispensation for dyrevelfærdsloven
“Men allerede nu, hvor der faktisk ikke er givet dispensation, kommer der jo flere og flere vanrøgtssager i rewildingens navn” fortæller Lotte.
Hun kan overhovedet ikke se, hvorfor det er nødvendigt med denne dispensation; “Miljøminsteren Lea Wermelin, Naturstyrelsen og alle andre fortalere for rewilding påstår gang på gang, at ingen dyr i Danmark vil komme til at sulte eller på anden måde lide nød. Hvorfor skulle det så være nødvendigt med en ændring i loven, hvis hensigten ikke er at den skal bruges? Det virker så dobbeltmoralsk.”
Læs også: Rewilding: Advokat om naturnationalparker og lovgivning
