Rewilding: Advokat om naturnationalparker og lovgivning

Debatten om rewilding fortsætter og nu, når vinteren har sat ind, er flere og flere bekymrede for dyrevelfærden for dyrene i parkerne. Derfor har foreningen ‘Stop vanrøgt af dyr bag hegn’ fået en advokat til at undersøge rewilding, naturnationalparker og lovgivning. Her kan du læse nogle af pointerne fra advokatens notat. Advokatens afgørende konklusion kan læses nederst i artiklen.

Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Dyr bag hegn er ikke vilde”

Annonce

Sagen kort fortalt

I starten af året blev der lavet et lovforslag, der skabte meget debat – både blandt politikere og borgere. Lov 1177 endte med at blive vedtaget og trådte i kraft d. 1. juli 2021. Denne lov giver dispensation for visse dele af dyrevelfærdsloven, når det kommer til de dyr, der udsættes i naturnationalparker i Danmark.

Lov 1177 førte til paragraf 20 i dyrevelfærdsloven

§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse undtage bestemte dyrehold, der udsættes i
en sådan naturnationalpark, og dyrenes afkom fra bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter vilkår for en dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn og regulering af bestanden af de udsatte dyr og deres afkom.”

Dog har dette sat gang i debatten om dyrevelfærd, og om hvorvidt de dyr (robuste heste- og kvægracer), som bliver sat ud i naturnationalparkerne kan klare sig under disse forhold – især nu, når vinteren er ovre os.

Foreningen ‘Stop vanrøgt af dyr bag hegn’ har kæmpet for sagen, lige siden forslaget kom. De fortsætter med at kæmpe, og har nu fået advokater til at se på sagen i forhold til disse naturnationalparker og lovgivningen. Her bringer vi nogle af punkterne samt den opsigtsvækkende konklusion gennem citater fra advokatens notat omhandlende rewilding i Danmark. Al tekst og alle citater fra advokatens notat er anført i kursiv.

Det overordnede formål var, at advokaten skulle undersøge, hvorvidt “§ 20 a, som muliggør fravigelse af lovens § 3 og § 9, får betydning for anvendelsen af lovens § 2“.

Læs også: Pia Kjærsgaard langer ud efter rewildingsprojekt i blogindlæg

Gennemsnittet skal være godt

En af de vigtigste punkter i notatet er, at det kun er et gennemsnit af den pågældende dyrebestand, som skal være god nok. I notatet står der:

Der er dog stadig en pligt til at foretage et vist tilsyn med bestanden. At tilsynet alene er rettet bestanden betyder, at der ikke længere vil eksistere en pligt til at tilse det enkelte dyr. Tilsynet skal dog være således, at det sikres, at syge dyr og dyr, som er kommet til skade, opdages, at bestanden reguleres, hvis der mangler mad, vand eller ly, og at der sker sygdomsovervågning af bestanden.

Der skal altså være et vist tilsyn med bestanden; ikke det enkelte dyr.

Dette relaterer til, at bestanden ikke skal tilses hver dag (som § 9 siger), og dermed kan nogle dyr gå i flere dage med problemer, uden at det bliver opdaget.

Eksempel 1: Død hoppe fundet

For at konkretisere dette og for at svare på foreningens bekymringer, har advokaten svaret på nogle konkrete eksempler. Her er et af de potentielle eksempler:

Eksempel 1
Bo er dyrlæge og finder en dag en død hoppe med et afkom, den ikke har kunnet forløse selv. Bo kan se hoppen har været død i ca. 4 dage. Han anmelder dette til politiet. Politiet vil ikke i denne situation, kunne rejse sigtelse for svigt, da staten blot er forpligtet til at tilse hver 7. dag, og man tilså hoppen for 5 dage siden, hvor der ingen problemer var.

Af eksemplet fremgår det, at dispensationen er betinget af tilsyn hver 7. dag. Hvis det er tilfældet, vil der ikke være tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, da der ikke efter loven er noget at bebrejde den, som var ansvarlig for tilsynet.”

Foderstand

En af de store bekymringer hos ‘Stop vanrøgt af dyr bag hegn’ er, at dyrene ikke får foder nok og dermed sulter. Deres bekymring er opstået på grund af indhegningen af dyrene, da vilde dyr i naturen normalt ville kunne gå for at finde mere føde. Den mulighed har de indhegnede dyr dog ikke.

Det er under § 3 der står, at man skal være omsorgsfuld overfor dyrene, hvilket blandt andet inkluderer at fodre dem. Denne paragraf er der dispensation for. Dog er der opsat yderligere forudsætninger for, at denne dispensation kan foregå. I notatet står der:

Annonce

Tilsynspligten er i lovforslagets specielle bemærkninger yderligere beskrevet således:
”Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed for at undtage fra krav om sædvanlig fodring og vanding m.v. af dyr, forudsat at dyrene selv kan finde tilstrækkeligt føde og vand i området og under samtidig iagttagelse af dyrevelfærdslovens § 2 om forsvarlig behandling af dyr.”

Der er altså fortsat en pligt til at sikre et vist tilsyn, hvilket indirekte også følger af dyrevelfærdslovens § 2, der ikke kan fraviges, og som lyder således:
”Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Eksempel 2: Magre heste

Endnu et eksempel, som omhandler, hvad der sker, hvis det opdages, at der er nogle magre heste i en flok.

Eksempel 2

Bo ser 4 magre heste ud af 12. Meget markerede ribben, hofter samt halerod. Bo melder til politiet. Da staten kun har pligt til at tilse bestanden, vil der ikke kunne rejses sigtelse, da det gennemsnitlige huld for bestanden var okay. Man vælger så efterfølgende nedskydning af de magre heste. Man kunne også have valgt at flytte dem med henblik på tilskudsfodring.

Hvis bestanden som sådan har det godt, herunder at der er tilstrækkeligt med føde, er der ikke sket en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Er der ikke tilstrækkeligt med føde, og det er derfor, de 4 heste er udsultede, så skal der ske en regulering af bestanden. Det kan ske ved, at de 4 heste flyttes, eller at de aflives.

I eksemplet er der ikke noget galt med det overordnede tilsyn på bestanden, og det er konstateret, at der er 4 udsultede heste. Da myndighederne således nu har kendskab til de 4 heste, indtræder der en pligt til at sørge for, at hestene ikke lider, dvs. at de fodres eller aflives.

Det følger direkte af dyrevelfærdslovens § 2, der ikke kan fraviges, og som bestemmer, at dyr skal beskyttes om smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Hvis der ikke tages hånd om de 4 heste, er der således en overtrædelse af dyreværnslovens § 2, som kan straffes.

Læs også: Rewilding: Naturpark meldt til politiet med anklager om vanrøgt

Det er ofte racer som exmoor, der bliver brugt i forbindelse med rewildingsprojekter. Foto: Canva Pro

Hvornår går det så i mod loven?

I notatet fremgår det også, at det er først strafbart, når § 2 overskrides eller, når de forudsætninger der er for, at dispensationerne kan ske overskrides.

§ 2 i dyreværnsloven lyder således: “Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe“. Denne paragraf er der altså ikke nogen dispensation for.

Advokatens vurdering er derfor:

“På den baggrund er det min vurdering, at meddeles der en dispensation, vil staten – eller en ansvarlig leder – ikke kunne straffes for overtrædelse af dyrevelfærdslovens §§ 3 og 9, da disse er fraveget, men der vil derimod kunne straffes, hvis der sker overtrædelses af et vilkår for dispensationen, eller hvis overtrædelsen han en sådan karakter, at den er omfattet af dyrevelfærdslovens § 2.

Med til vurderingen hører, at der ikke vil være pligt at føre tilsyn med det enkelte dyr, men at tilsynet som anført ovenfor skal ske på bestandniveau.”

Eksempel 3: Naturens gang

Udover dette beskriver notatet endu et eksempel, hvor der bliver set på, om det er lovligt at lade dyrene i parkerne dø, som en del af “naturens gang”.

Eksempel 3

Fødevareministeren mener det er gavnligt for naturen, at dyrene i nationalparkerne dør af sult og sygdomme uden forløsning, da man ønsker en så naturlig forvaltning som muligt og naturen har brug for ådsler, hvilet allerede står indskrevet i de videnskabelige notater under Miljøministeriet. Ifølge § 20 a, kan fødevareministeren give denne dispensering, da det hører ind under tilsyn og regulering af dyrene.

Her er det min vurdering, at en sådan dispensation vil være i strid med den forudsætning, der er nævnt overfor om, at der kun kan undtages fra krav om sædvanlig fodring og vanding m.v., hvis dyrene selv kan finde tilstrækkeligt føde og vand.

Der er således ikke hjemmel til at lade dyrene dø af sult.

Læs også: miljø- og fødevareministeren bremser firkantede regler om hestestalde

Konklusion

På denne måde beskriver advokaten, at loven bliver overtrådt, når § 2 overskrides eller, når de forudsætninger der er for, at dispensationerne kan ske overskrides. Men, på grund af § 20 skal dyrene ikke tilses på individniveau, hvilket gør at det ikke er strafbart, når for eksempel et enkelt dyr lider, unden at det bliver opdaget.

Advokaten skriver:

Det følger af dyrevelfærdslovens § 2, at dyr skal beskyttes mod smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes. Fravigelsen af pligten til at sørge for dyr på individniveau, herunder ved tilsyn, betyder, at det ikke sikres, at der er den fornødne opmærksomhed på det enkelte dyr. Der vil således ikke være en overtrædelse af § 2, hvis et dyr lider, og den ansvarlige ikke ser det.


På den baggrund svækker den nye bestemmelse i § 20 a også bestemmelsen i § 2, som dog vil finde anvendelse, når det konkret er konstateret, at der er dyr, som lider.

Dermed er advokatens konklusion, at når et dyr lider, er der altså tale om en overtrædelse af § 2 – hvilket under normale omstændigheder er strafbart. Dog gør dispensationen for naturnationalparker, at det i disse tilfælde ikke kan straffes.

Da § 20 gør, at dyrene kun skal tjekkes på bestandniveau – ikke individniveau – kan staten altså ikke holdes for ansvar, hvis der er et dyr, der lider. De skal altså kun tjekke dyrene mindst en gang om ugen, og de behøver ikke at se alle dyrene i flokken. Derfor kan de ikke holdes ansvarlige for, hvis der er et enkelt dyr der lider.

Dermed kan det ikke straffes, når det er opdages at et dyr lider – men det er dog et krav, at der skal gøres noget ved det, og dyret skal hjælpes.

“Dyrene har brug for befolkningens øjne”

På baggrund af dette notat fra advokaten, har foreningen ‘Stop vanrøgt af dyr bag hegn’ udgivet en annonce, hvor de skildrer de vigtigste pointer fra notatet, samt udtrykker deres bekymring. De frygter, at denne dispensation vil have “katastrofale konsekvenser” for dyrene.

Foreningen håber inderligt på, at § 20 kan blive fjernet fra dyreværnsloven igen, således at alle dyr er under den samme lovgivning.

De slutter med en opfordring til, at befolkningen skal holde godt øje med alle dyr – både dem inde og udenfor hegnene; “Dyrevelfærden og de ansvarlige tilsyn halter desværre, så dyrene har mere end nogensinde før, brug for befolkningens øjne. (..) Vi må formode, at der vil ske en hel del ulykker med dyrene og deres afkom pga. hegnene. Her bør man reagere hurtigst muligt, og anmelde det til politiet – eller selv forsøge at hjælpe dyret, hvis det er muligt.”

Hvis du er interesseret i foreningen og deres arbejde, kan du følge med på Facebooksiderne Stop vanrøgt af dyr bag hegn og Stop indhegningerne i kommende Nationalparker NNP for dyrenes skyld.

Kilder

Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce