Dyrenes Beskyttelse om naturnationalparker: “Ingen må sulte og vanrøgtes”

Debatten om rewilding og naturnationalparker her i Danmark har stået på lige siden, at forslaget kom på banen. Nu, når vintervejret har meldt sin ankomst, er der flere og flere, der udviser bekymring for, hvordan dyrene i naturnationalparkerne skal klare sig. Blandt andet melder organisationen Dyrenes Beskyttelse klart ud om deres mening til naturnationalparker i Danmark.

Læs også: Dyrlæge om rewilding: “Dyr bag hegn er ikke vilde”

Annonce

Dyrenes Beskyttelse frygter vinteren

I lyset af det koldere vejr vi har fået her i december, har Dyrenes Beskyttelse udtrykt stærke meninger og bekymringer vedrørende dyrene i naturnationalparkerne.

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse er en frivillig forening, der “hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur”. De kæmper blandt andet for at give dyrene en stemme i dansk politik samt for en mere dyrevenlig lovgivning i EU.

Det kolde vejr vi allerede har oplevet her i december har fået Dyrenes Beskyttelse til at frygte vinteren. Dyrlæge og dyreværnschef Yvonne Johansen siger: “Jeg kan godt frygte, at vi kommer til at se eksempler på nogle meget forkomne dyr, hvis vinteren fortsætter sådan her“. Denne frygt er særlig overfor de dyr, som bliver udsat i landets naturnationalparker.

Af denne grund har Dyrenes Beskyttelse udgivet flere artikler, hvor de udtrykker deres syn på naturnationalparkerne, og de forklarer, at de går ind for mere vild natur i Danmark, men at det aldrig må betyde, at man tilsidesætter fundamentale behov for de husdyr, der sættes ud.

Læs også: Pas på de vilde dyrs unger når du færdes i skoven

Ingen husdyr må sulte og afmagres – heller ikke udegående dyr på helårsgræs, naturpleje, rewilding eller i de kommende naturnationalparker.

“Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle – også for staten”

Sådan starter Dyrenes Beskyttelse en af deres nyeste artikler, hvor de melder klart ud om disse naturnationalparker. Dyrevelfærdsloven er den lov, som skal beskytte alle dyr, og forsikre at de bliver passet bedst muligt på. I sommers blev lov 1177 dog vedtaget, som gennem § 20 giver dispensation for udvalgte paragraffer vedrørende krav om pasning og tilsyn, når det gælder dyr i naturnationalparker. Denne beslutning gør dermed, at alle dyr ikke er lige og Dyrenes Beskyttelse skriver, at “politikerne (har) rystet dyrebeskyttelsen i sin grundvold. De har krænket en ellers ukrænkelig rettighed for dyr”.

Dyrenes Beskyttelse forstår ikke, hvorfor det er en nødvendighed at skabe dispensation fra dyrevelfærdsloven, og de ønsker at § 20 bliver fjernet igen, så alle dyr igen er lige.

De skriver; “Ved at lave undtagelser til Dyrevelfærdsloven løser miljøministeren ikke problemet – hun fratager blot naturnationalparkerne ansvaret for det fornødne tilsyn med og den tilstrækkelige pasning af deres dyr. Der vil stadig være syge dyr i statens naturnationalparker, som risikerer ikke at få den fornødne hjælp og pleje. (..) Derfor bliver der lavet lappeløsninger, hvor den rigtige løsning ville være at rulle dispensationsordningen tilbage”.

Læs også: Rewilding: Advokat om naturnationalparker og lovgivning

De er husdyr – ikke vilde dyr

En pointe Dyrenes Beskyttelse vedholder gennem alle deres udtalelser er, at de dyr, som bliver sat ud i naturnationalparkerne er husdyr – og ikke vilde dyr. De kalder dem konsekvent for husdyr for at understrege denne pointe. De skriver, at på trods af, at det er hårdføre og robuste racer så er det stadig “dyr, som igennem mange år er fremavlede til at være husdyr, der i varierende grad er afhængige af menneskers pasning og omsorg”.

Dyr = ansvar

Når man har med dyr at gøre, er Dyrenes Beskyttelse også klare i spyttet om, at der altså følger et stort ansvar med: “der (følger) et ufravigeligt ansvar med, når man sætter dyr ud på afgrænsede områder defineret af mennesker. De kan ikke bare overlades til dem selv”, hvor de især henviser til ansvaret omkring det korrekte foder, og at hvert enkelt dyr skal trives.

Vi mener, det er udtryk for en mangel på respekt for dyrene, og det har ikke hjemme i det danske retssamfund.

“Hegn forpligter”

Et af de emner, som er blevet kritiseret allermest i forbindelse med naturnationalparkerne er indhegning. Dette kritiserer Dyrenes Beskyttelse også og skriver, at de ikke er fortalere for hegn; “Når dyr sættes bag hegn, påvirkes dyrenes levevilkår og sundhed, hvilket kan give en række udfordringer, som vi som mennesker og fagpersoner er forpligtede til at forholde os til for at sikre dyrevelfærden i bestanden. Den indsigt og erfaring besidder dyrlægerne”.

En af de mest omtalte problemer ved indhegning er at “Hegn er med til at begrænse den naturlige migration af faunadyr, som flytter sig som en del af deres naturlige adfærd, for eksempel når de skal finde føde, en mage eller et nyt territorium”. Dette gør, at dyrene ikke kan flytte sig til et andet sted, når de for eksempel ikke har mere at spise.

Derfor følger der et stort ansvar, når man sætter dyr i en indhegning, og der er visse forudsætninger for at det kan fungere; “I Dyrenes Beskyttelse anerkender vi, at hegn kan være en forudsætning for, at udsætning af husdyr og visse hjorte i naturnationalparkerne kan fungere i praksis, men det stiller store krav til tilsyn og vedligeholdelse, ligesom at der skal være passager for råvildt og mindre dyr, så kun de dyr, der er sat ud, holdes inde.”

Hegn kræver også en del vedligeholdelse og tilsyn, og Dyrenes Beskyttelse understreger vigtigheden i jævnligt tilsyn, da dyr kan komme til at sidde fast i hegnet.

Fodermangel

I forbindelse med indhegning i parkerne, er en af de mest omdiskuterede problemstillinger, hvordan dyrene kan finde nok føde.

“Hvis deres naturlige fødekilde slipper op for eksempel igennem en hård vinter, kan det føre til sult, tørst, fejlernæring, sygdom og død. Det er en kendsgerning, når naturnationalparkerne er indhegnede, så dyrene ikke kan søge føde andet sted, som de ellers ville, hvis de havde levet vildt i naturen.”

I den forbindelse har det har været diskuteret, hvorvidt dyrene skal tilskudsfodres. Dette mener Dyrenes Beskyttelse godt kunne være en mulighed. De skriver; “I Dyrenes Beskyttelse tager vi udgangspunkt i dyret og dets behov, herunder at det ikke sulter. Sult kan undgås på flere måder, hvoraf tilskudsfodring kan være en af løsningerne”.

En anden mulighed, de mener, man bør overveje er at flytte nogle af dyrene i vintermånederne, så man sikrer, at der kun er de dyr, der er føde til.

Dyr i mennesker varetægt må ikke sulte, og sultende dyr skal altid fodres.

I forlængelse af eventuel mangel på foder, understreger Dyrenes Beskyttelse også, at det skal være det korrekte foder, så dyrene ikke bliver fejlnæret; “hvis der ikke naturligt forekommer et fødegrundlag, der sikrer en dækkende og alsidig diæt for de græssende dyr, man påtænker at udsætte, må man enten sikre dette grundlag eller undlade at udsætte dyrene.”

3 afgørende forudsætninger for naturnationalparker

Dyrenes Beskyttelse opridser tre afgørende forudsætninger for “ansvarlig forvaltning af græssende husdyr i naturnationalparker”.

3 afgørende forudsætninger fra Dyrenes Beskyttelse
  1. Proaktiv forvaltning, altså at dyr og dyreart matcher områdets fødegrundlag på alle årstider. Det vil sige, at antallet af dyr på arealerne skal tilpasses inden vinter, for eksempel ved at flytte nogle af dyrene til et andet sted, så der ikke først kommer en reaktion, når et dyr er udsultet. Dertil skal de ansvarlige reaktivt holde øje med, om der kommer syge, magre, parasitangrebne eller tilskadekomne dyr i kraft af det omhyggelige tilsyn med og omsorg for det enkelte dyr, som dyrevelfærdsloven kræver. Proaktiv forvaltning skal forebygge, at aflivning bliver nødvendig.
  2. Kompetent tilsyn, som udføres af fagkyndige og erfarne mennesker med husdyrkendskab, viden om dyrevelfærd og om huldvurdering. Der kan ikke slækkes på det menneskelige tilsyn alt efter årstiden, idet hver årstid har sine udfordringer, og tilsynet gælder trivslen af hvert enkelt dyr, og ikke på bestandsniveau.
  3. Teknologiske løsninger kan supplere det menneskelige tilsyn for eksempel med droner eller forskellige mærkningsordninger.

Gode muligheder for høj dyrevelfærd i naturnationalparker

Dyrene i naturnationalparkerne bliver sat ud for at “pleje forskellige naturtyper, så de ikke gror til, og være med til at skabe variation og dermed levesteder for en lang række arter af planter og vilde dyr”. Dyrene har derfor mulighed for at få et liv “under åben himmel med friheden til at udleve naturligt familie- og flokliv, masser af plads, bevægelse og varieret kost, som de selv kan finde”. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at der faktisk er rigtig gode muligheder for et dejligt dyreliv i naturnationalparkerne – hvis det bliver gjort rigtigt; “hvis myndighederne ikke formår at designe udformningen og driften med passende hensyn til husdyrene uden at gå på kompromis med deres velfærd, så har brugen af husdyr ikke Dyrenes Beskyttelses opbakning.”

Hertil skriver de, at hvis disse naturnationalparker skal lykkes, så kræver det “at det bygges på solid og uafhængig faglighed, herunder også den veterinære faglighed”. 

Læs også: Blood mares i Island: Ny dokumentar afslører og forarger

Opfordring fra Dyrenes Beskyttelse

På grund af deres frygt for de næste måneder, opfordrer Dyrenes Beskyttelse til, at man ringer til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812, hvis man opdager dyr, som viser tegn på mistrivsel. Deres vagtcentral kan kontaktes døgnet rundt. Derudover opfordrer de til, at man tager billeder eller videoer af dyret, så det kan dokumenteres.

Dyrenes beskyttelse kommer aldrig til at acceptere, at udegående husdyr sulter, vanrøgtes eller at der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn – uanset formålet.

Kilder

Dyrenes Beskyttelse: Vintervejret kan få store konsekvenser for dyrevelfærden

Dyrenes Beskyttelse: Dybt hug i dyrs ret

Dyrenes Beskyttelse: Naturnationalparker: Det mener Dyrenes Beskyttelse

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce