Annonce
Vaccination af heste
har du styr på vaccinerne og hvornår de virker. Foto: Canva Pro

Krav ved FEI-stævner ændres midlertidigt grundet mangel på influenzavacciner til heste

FEI har vedtaget nye, midlertidige krav for vaccination af heste, som starter ved FEI-stævner. Dette sker i forbindelse med en mangel på influenzavacciner til heste her i Europa. De nye krav gælder snart – nemlig fra den 1. oktober 2022.

Læs også: Har du prøvet at tisse i hestens boks? Det er ikke en særlig god idé

Ændring af krav

Fra den 1. oktober 2022 og indtil den 1. april 2023, vil der være en midlertidig ændring i kravene for vaccination af heste, som starter FEI-stævner. Hvis din hest starter FEI-stævner i tiden mellem den 1. oktober 2022 til den 1. april 2023 vil der derfor ikke være krav om, at hesten skal være vaccineret med 6 måneders (+ 21 dages) interval. I stedet vil det i denne periode være tilstrækkeligt, at hesten er vaccineret med 12 måneders interval. Der skal dog som sædvanligt gå minimum syv dage fra vaccination til stævnestart. 

Mangel på influenzavacciner til heste

Grunden til denne ændring er, at der lige nu er en mangel på influenzavaccinationer i Europa. Manglen kommer som følge af en opgradering af en vaccineproducents produktionsfaciliteter. Derfor er ændringen også midlertidig.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Læs også: Agern er giftige for heste: Pas på de nedfaldne frugter

Vil tilbage til de normale krav så hurtig som muligt

FEI skriver derfor også, at når tilgængeligheden for influenzavaccinationer til heste i Europa er tilbage ved det normale igen, vil de normale krav også komme tilbage.

“Ændringen er kun en midlertidig løsning og er kun mulig, fordi FEI-heste er godt beskyttet efter at være blevet vaccineret hver sjette til tolvte måned, ofte i mange år. Vi vender tilbage til det seks måneders boostersinterval, så snart vaccinetilgængeligheden er tilbage til det normale, da vi er nødt til at fortsætte med at bygge på denne kollektive immunitet på lang sigt.”

Kilder

Dansk Ride Forbund: Midlertidig ændring af krav om vaccination af heste der starter FEI-stævner

FEI: FEI Board approves temporary measures in view of vaccine shortage

Annonce

Seneste artikler

Når kommentarfeltet bliver hestens domstol

Læs mere →

Hvor meget betyder ridebanebunden for hestens holdbarhed?

Læs mere →

Pandelampe på ridetur: Smart eller risikabelt?

Læs mere →

Hvor koldt er for koldt at ride i?

Læs mere →

Bange for ridehuset? Sådan gør du det trygt for din hest

Læs mere →

Staldluft om vinteren: 5 tjek uden at gøre stalden kold

Læs mere →

Hestens fødselsdag: Derfor bliver alle heste ældre 1. januar

Læs mere →

Mål lyset i stalden med en gratis app: 3 greb mod mørketiden

Læs mere →

Bange hest? 3 råd fra en forsker

Læs mere →
Om os
Malgré Tout er Danmarks digitale medie for ryttere og mennesker med hestesport som lidenskab og livsstil.

Malgré Tout | en del af Højvig ApS
  • Studiestræde 5
    4300 Holbæk
  • CVR: 36696249
  • +45 70 27 43 00
  • info@malgretout.dk