Har du prøvet at tisse i hestens boks? Det er ikke en særlig god idé

Inden længe vil FEI igangsætte en kampagne for at informere ryttere om at de skal lade være med at tisse i hestens boks. Dette er på baggrund af nye opdagelser om, hvilke konsekvenser det kan have.

Læs også: 10 sjove og lidt ulækre ting, hesteejere gør

Annonce

Tendens til at tisse i hestens boks

I følge mediet Horsetalk, vil FEI snart udkomme med en kampagne, der skal sætte fokus på risiciene ved at tisse i hestens boks. Dette er nemlig en ting flere ryttere gør en gang imellem, hvis toilettet er lidt for langt væk. Flere ryttere gør det for eksempel, når de er ude ved stævne, og det er lige præcis her, at det kan give særlige udfordringer.

Det er nemlig på grund af en episode, hvor en hest ikke kunne bestå sin dopingkontrol, efter at ejeren havde tisset i hestens boks, at denne sag tages op.

Krydskontaminering

Problemet med at tisse i hestens boks er, at det faktisk kan overføre stoffer fra din krop til hestens. Dette sker for eksempel, hvis tisset har været i nærheden af det hø, som hesten spiser senere. Her kan der nemlig ske det, der kaldes krydskontaminering, hvor resterne af stofferne i tisset bliver overført til høet, som hesten efterfølgende spiser. Der kan naturligvis kun overføres stoffer, hvis ejeren har dem i sig – dette kan for eksempel være grundet medicinindtag.

Så hvis rytteren tager medicin, som har stoffer i sig, som hesten ikke må have i sin krop ved stævner, kan hesten alligevel ende med at kunne påvises for disse stoffer i urin- eller blodprøve. Selvom hesten ikke har fået det direkte, kun gennem rytterens urin i boksen.

Stoffer fra antidepressiv medicin fundet i springhest

Som nævnt var der for nyligt en sag, hvor lige netop dette var et problem. Sagen fandt sted under et springstævne i Belgien i juni, hvor rytteren Agustin Covarrubias, som red på hesten Full Option Du Borget, blev diskvalificeret efter at der kom svar fra hestens dopingprøve. Her blev der nemlig fundet spor af stoffer, som viste sig at stamme fra rytterens egen antidepressive medicin. Han indrømmede, at han under konkurrencen havde tisset flere gange i hestens boks, og at han tidligere på året havde startet på medicinen, som nu kunne spores i hestens prøver.

Annonce

Det blev afklaret, at stofferne stammede fra Agustin Covarrubias’ egen medicin, og at det simpelthent var blevet overført til hesten gennem Agustin Covarrubias’ urin. Ekvipagen blev diskvalificeret, og efterfølgende har rytteren et stort ønske om at udbrede denne viden, så der ikke er flere ryttere der ender i sådan en uheldig situation.

I følge Horsetalk er det heller ikke første gang, at FEI har set sådanne tilfælde, men de har tværtimod set det ske nogle gange. Derfor vil de nu gøre noget ved det.

Læs også: (Annoncørbetalt) Gode råd fra dyrlæge: Sådan opdager du, om din hest er halt

Hest står i sin boks
Foto: Canva Pro

FEI er opmærksomme

Gennem disse sager er FEI blevet opmærksomme på, at der kan være tendens til, at ryttere vælger at tisse i hestens boks, når det ikke er let at komme til et toilet – for eksempel under konkurrencer. Problemet er bare, at de fleste ryttere ikke har nogen idé om, at det faktisk kan få store konsekvenser. Derfor har FEI et ønske om at udbrede denne viden, for at undgå at ryttere bliver ved med at bruge boksen som toilet. Dette har de planer om at gøre gennem en kampagne, der snart bliver lanceret.

Læs også: Britisk dyrlæge hylder den danske måde at give ormekur på: “Det er fremtiden”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce