At have hest er ikke altid lige let. Der er meget hårdt – og ikke mindst beskidt – arbejde, der følger med. Men vi gør det gerne. Vi hesteejere vil gøre alt for vores skønne heste, og vi har ikke noget imod at gøre ting, andre synes er en smule ulækkert. For at vise, hvor normalt det faktisk er, har vi samlet 10 lidt ulækre men også sjove ting, vi hesteejere gør en gang i mellem. Hvor meget af dette har du gjort?
Læs også: Hesteejeren: Jeg har aldrig…
1. Samle en hestepære op med bare hænder
Vi kan lige så godt indrømme det; alle hestemennesker har rørt en hestepære med sine bare hænder. Nogle gange kan man være nødt til det, hvis man lige skal tjekke noget, eller også hvis der lige mangler én enkelt en, efter du har ordnet boksen færdig og sat udstyret på plads. Det sker for os alle. Også må vi altså også bare lige understrege, at hestepærer bestemt ikke er lige så ulækre som for eksempel hundelorte!
2. Blive savlet til – og ikke have noget imod det
Livet som hesteejer kommer med mange ting blandt andet masser af savl. Om det er under træning, eller når din hest er igang med at spise sin mash, så kan du ikke undgå at få lidt savl på trøjen en gang imellem. Og hvad så? Der er nok ikke noget savl, der ikke går væk i vask.
3. Smage hestens mad
“Ej det dufter da faktisk meget godt – gad vide, hvordan det smager?”. Lyder det bekendt? Vi tror, at der er mange hesteejere derude, der på et eller andet tidspunkt har prøvet at smage på hestens mad eller godbidder. For ja, noget af det dufter faktisk rigtig godt, så det kan da være fristende – selvom det ikke er egnet til mennesker. Men det skader selvfølgelig ikke at tage en lille bid af hestens æble eller gulerod en gang i mellem.
4. Rengøre hestens ædle dele
Ja, det er nok det punkt, de fleste ikke-hestemennesker ville have det sværest ved. Men nogle gange skal det altså gøres.
Udover hestens ædle dele er der også andre lidt ulækre ting, der skal gøres for at holde hesten bedst muligt. Nogle kan for eksempel ikke engang klare tanken om at fjerne kastanjer eller ordne et sår, hvis hesten er uheldig.
Læs også: Tabu til side: Rengør vallakkens ædlere dele
5. Blive pruttet på
Har du oplevet dette: Din hest står så fint på staldgangen, og den er næsten færdig med at blive klar til dagens ridning. Pelsen er ren og skinnende, og nu mangler du bare at ordne hovene. Du bukker dig ned for at tage hestens baghov op, og i det øjeblik hesten løfter hoven fra jorden, slår den en ordentlig prut. Nærmest lige i dit ansigt.
Hvis du har prøvet det, er du langt fra den eneste. Som hesteejer kan man ikke undgå at blive pruttet lidt på en gang i mellem. Men det går vel nok.
6. Nyde lugten (eller duften) af hestemøg
Det lyder temmelig ulækkert, når man siger det på den måde, men sandheden er, at vi ofte ikke har et problem med lugten af hestemøg. Vi hestemennesker er så vant til lugten, og den giver endda associationer til at være i stalden og sammen med hesten. Så selvom det lyder lidt mærkeligt, så gør lugten os bestemt ikke noget.
7. Tisse i hestens boks
Når man skal, så skal man. Det er bestemt ikke alle, der har et toilet i stalden. Og nogle gange kan man være nødt til at lette blæren for eksempel inden man skal på springbanen. Så man man jo finde det bedste alternativ – og det er da at sætte sig på hug i hestens boks. Man skal jo alligevel selv rense den for hestens tis.
8. Drikke hestens vand
For mange er det her nok den mindst ulækre – det er jo bare vand. For man kan altså ikke være 110% klar på en ridetur ud over marken, hvis man er helt vildt tørstig. Så hvorfor ikke tage en dejlig tår af hestenes vandslange? Så får du slukket din tørst – nemt og hurtigt.
9. Mærke sulten mens man samler hestepærer på folden
Når man knokler løs i stalden, kan det næsten ikke undgås at man får samlet noget appetit. Men nogle gange kan det godt virke en smule mærkeligt, at man står og samler hestepære på folden i mens ens mave rumler og man tænker på det lækre mad, man skal hjem og spise.
10. Spise en snack i stalden med sine beskidte fingre
Den sidste lidt ulækre ting hesteejere gør, er at spise med beskidte fingre. Som nogle af de andre punkter viser, kan man nemlig godt få rimelig beskidte fingre af en dag i stalden. Men efter alt staldarbejdet er overstået og du har redet din hest, har du ikke noget imod at spise en snack med dine hænder. Det kan være en af de andre i stalden der tilbyder nogle nødder eller et stykke kage, som du med glæde tager imod – uden at skænke en tanke til, hvad du ellers har haft hænderne i den dag.
Læs også: Derfor er vi, som vi er: 10 skinbarlige facts om hestemennesker
Har du nogle idéer til flere punkter, så skriv dem meget gerne inde på opslaget på vores Facebook!