Nations Cup på Stutteri Ask samler international springsport på Fyn
Læs mere →
Fra 1. juli 2026 kan du som husdyrejer nedlægge en ulv bag et ulvesikret hegn uden at søge tilladelse på forhånd. Tre konkrete betingelser skal alle være opfyldt — og mindst én af dem udelukker langt de fleste hesteejere fra at handle personligt.
Fra 1. juli 2026 kan du som husdyrejer nedlægge en ulv, der er brudt ind bag et ulvesikret hegn, uden at søge tilladelse hos myndighederne på forhånd. Det er en reel lempelse af vildtskadebekendtgørelsen — men det er ikke en frihed de fleste hesteejere kan gøre brug af. Ikke fordi reglerne er komplicerede. Men fordi to af de tre krav kræver forberedelse, der tager tid.
Med 49 bekræftede voksne ulve i Jylland og mindst ti ynglende ulvepar forventet i 2026 er det ikke en hypotetisk problemstilling.
Heste er byttedyr med stærke flugtinstinkter. Et ulveangreb er ikke blot et materielt tab eller et spørgsmål om reguleringstilladelser. Det er en akut velfærdshændelse for alle dyr i folden — og for ejere, der er nødt til at se det ske.
Angrebne heste pådrager sig ofte dybe snitlæsioner og bidsår, særligt på bagparter og flanker. Overlevende dyr — dem der var i folden, men ikke selv blev angrebet direkte — kan i perioden efter udvise forhøjet vagttilstand, urolig adfærd og tøven ved at opsøge foder eller vand tæt på angrebsstedet. Det er reaktioner, der følger af pludselig traumatisk trussel, og de kan vare ved i dage eller uger efter hændelsen.
Den konkrete velfærdsproblematik under det gamle tilladelsessystem var dette: en ulv der har fundet en let tilgængelig flok vender typisk tilbage. Mens ejer søgte og afventede en individuel reguleringstilladelse — en proces der reelt kan tage dage — var dyrene fortsat eksponerede for nye angreb. Det betød i praksis, at hesteejere var henvist til at se til mens regelværket indhentede situationen. De nye regler adresserer dette hul direkte: retten til at handle uden forudgående tilladelse fjerner den systemiske forsinkelse, der opstod mellem første angreb og lovlig mulighed for afskydning.
Problemet er, at retten kræver forberedelse — og den forberedelse er ikke på plads hos de fleste.
Tidligere skulle en ulv have gennembrudt et ulvesikret hegn og foretaget et angreb — og ejer skulle derefter søge og opnå en individuel reguleringstilladelse fra myndighederne, inden der måtte skydes. Det tog tid. Ulven angriber sjældent kun én gang.
De nye regler, der ifølge Ministeriet for Grøn Trepart træder i kraft 1. juli 2026, giver husdyreholdere “umiddelbar ret til at skyde ulve bag ulvesikrede hegn uden at have en tilladelse til regulering.” Modellen er hentet fra Sverige, hvor tilsvarende regler har været gældende i en årrække, og hvor indberetning bagefter fungerer som myndighedernes kontrolmekanisme.
Det er en principielt vigtig ændring. Men retten er betinget af tre krav — og alle tre skal være opfyldt.
Det første krav er, at hegnet er ulvesikret efter de officielt godkendte specifikationer. Mange hesteejere holder dyr bag elhegn — men ikke alle elhegn er ulvesikrede i myndighedernes forstand.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAVMST) specificerer følgende minimumskrav til et godkendt ulvesikringshegn:
Her er dog en vigtig nuance: De krav der stilles for at opnå tilskud til ulvesikring er ikke nødvendigvis identiske med den definition af “ulvesikret hegn”, som vildtskadebekendtgørelsen lægger til grund for skydningsretten. Bekendtgørelsens præcise hegnskrav er ikke entydigt bekræftet i de offentligt tilgængelige kilder. Bruger du et hegn opsat efter tilskudsstandarderne, er du formentlig dækket — men inden du handler på den antagelse, bør du afklare det skriftligt med SGAVMST. Det er ikke et detalje-spørgsmål. Det er grundlaget for hele din juridiske ret til at handle.
Har du ikke ulvesikret hegn, gælder de gamle procedurer stadig: anmeld angrebet, dokumentér skaden, søg tilladelse. De nye regler er ikke til dig — endnu.
Her sidder kransen. Den, der trykker på aftrækkeren, skal have et gyldigt jagttegn. Det fremgår direkte af det ministerielle materiale om de nye regler: “Den, der skal skyde ulven, skal have jagttilladelse og jagttegn.”
Ca. 180.000 danskere indløser jagttegn hvert år — svarende til omtrent 3 procent af befolkningen, ifølge opgørelser fra Danmarks Jægerforbund. Den store majoritet af hesteejere er ikke jagttegnsindehavere.
Det betyder i praksis: du kan som hesteejer lovligt skyde ulven bag dit ulvesikrede hegn fra 1. juli — men kun hvis du personligt er jagttegnsindehaver. Skyder du uden jagttegn, er handlingen ulovlig uanset den øvrige situations lovlighed.
At tage jagttegn inden 1. juli 2026 er ikke realistisk for de fleste. Prøven kræver forberedelse, og det samlede gebyr — prøvegebyr, jagttegnsafgift og ansvarsforsikring — udgør mere end 1.100 kr. Den mere realistiske løsning er at indgå en konkret beredskabsaftale med en person i dit netværk, der har jagttegn. Ikke en løs aftale — en aftale om, at vedkommende kan tilkaldes med varsel på minutter til timer, og at de befinder sig inden for en afstand der gør tilkaldet meningsfyldt. Ulven venter ikke til om morgenen.
Det tredje krav er indberetningspligten. Så snart en ulv er nedlagt, skal myndighederne straks kontaktes — i praksis SGAVMSTs ulvekonsulenter — så hændelsen kan registreres og de formelle betingelser efterkontrolleres. Ifølge Danmarks Jægerforbund er det præcis den model der bruges i Sverige: ulvekonsulenter verificerer bagefter, at reglerne var opfyldt da der blev skudt.
Indberetning sker ikke næste morgen. Den sker med det samme.
At mangle kontaktoplysningerne i det øjeblik ulven ligger skudt er ikke en bagatel — det kan afgøre, om din handling vurderes som lovlig regulering eller ulovlig aflivning af en fredet art.
De tre krav besvarer ikke det spørgsmål, der er det praktisk vigtigste for de fleste hesteejere: hvad gør du, hvis du ikke har jagttegn?
Svaret er: du kan ikke selv skyde. Du kan skræmme og råbe — og det bør du gøre. Men det juridiske grundlag for at nedlægge ulven tilkommer kun jagttegnsindehavere.
Der er også et advarselstegn, der er let at overse: et hegn der fungerer godt til at holde heste inden for og afskrække ræve eller hunde, er ikke nødvendigvis et godkendt ulvesikringshegn. Ulven er stærkere og langt mere målrettet end de trusler, der var udgangspunkt for dit eksisterende hegns design. At antage lovlighed på baggrund af et generelt strømhegn kan efterlade dig i en juridisk gråzone i præcis den situation, du troede du var forberedt til.
To ponyer i Egtved blev dræbt med to ugers mellemrum i april 2026 — brutalt og effektivt — og parret Anna Marie og Jens Christian Dahl valgte til sidst at sælge deres resterende ponyer. De nye regler ville ikke nødvendigvis have ændret udfaldet for en ejer uden jagttegn eller uden et hegn der opfylder de tekniske krav. Det er den kolde regning bag ændringen: bedre regler hjælper ikke, hvis forberedelsen ikke er på plads.
Den parallelle debat om EU’s habitatdirektiv og rammerne for mere vidtgående regulering af den danske ulvebestand er et separat spørgsmål; som vi tidligere har skrevet om er de EU-retlige konsekvenser for de danske skydtilladelser fortsat uafklarede.
1. Gennemgå hegnet mod de tekniske krav. Fem rækker strømtråd, øverste på 110 cm, nederste på 20-25 cm. Mangler én betingelse, er hegnet ikke godkendt.
2. Mål spændingen. Minimum 4.500 volt overalt i hegnet. En spændingstester koster under 200 kr. og bør bruges regelmæssigt — ikke kun ved opsætning.
3. Afklar hegnskravet i bekendtgørelsen. Kontakt SGAVMST og bed om skriftlig bekræftelse på, at dit hegns standard opfylder den definition der gælder i vildtskadebekendtgørelsen — ikke blot tilskudsordningens krav.
4. Find din jæger. Identificér én eller to personer i dit nærmiljø med gyldigt jagttegn. Lav en konkret beredskabsaftale — gerne skriftlig — om tilkald ved ulveangreb.
5. Gem SGAVMSTs vagttelefon. Indberetning skal ske umiddelbart. Har du ikke nummeret klar, mister du tid i en situation der i forvejen er akut.
6. Dokumentér dit hegn nu. Tag billeder, noter installationsdato og eventuelt tilskudsbevillingsnummer. Det letter den efterfølgende myndighedsproces, og det er dokumentation du er glad for at have.
Kun hvis hegnet er officielt ulvesikret efter SGAVMSTs tekniske krav (min. fem rækker strømtråd, min. 4.500 volt), du selv har gyldigt jagttegn, og du indberetter hændelsen til myndighederne umiddelbart efter. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
Du kan ikke personligt nedlægge ulven. Du kan forsøge at skræmme den væk. Den praktiske løsning er at have en konkret beredskabsaftale med en jagttegnsindehaver i dit netværk, der kan tilkaldes akut.
Det er sandsynligvis opfyldt, men det er ikke entydigt bekræftet i de tilgængelige kilder, at tilskudskravene er identiske med bekendtgørelsens definition. Afklar det skriftligt med SGAVMST inden 1. juli.
Indberetning skal ske umiddelbart efter afskydningen til SGAVMSTs ulvekonsulenter, der registrerer hændelsen og verificerer at betingelserne var opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt at indberette dagen efter.
Reglerne gælder i princippet hele landet, men er i praksis relevante i Jylland, hvor den samlede ulvebestand pr. april 2026 er opgjort til 49 voksne dyr fordelt på syv kobler og tre par.